Pædagogiske medarbejdere med interesse for dyreassisteret pædagogik søges til HabitusHusene Sønderkær ved Horsens

Habitus Bo- og Dagtilbud ApS, HabitusHuset Bo- og Dagtilbud ApS

Fra Jobnet

Er du pædagog eller har anden socialfaglig baggrund, og drømmer du om at kombinere din faglighed med arbejdet omkring heste og dyr? På HabitusHusene Sønderkær får du mulighed for at gøre netop dét og samtidig støtte unge mennesker med autisme og psykiske udfordringer i deres udvikling og trivsel.

Vi mangler faglærte medarbejdere til vores §107-botilbud, hvor relationsarbejde, autismefaglighed og dyreassisteret pædagogik går hånd i hånd

På HabitusHuset Sønderkær arbejder vi med en lille gruppe unge mennesker i spændingsfeltet mellem autisme og psykiatri. Det kræver høj faglighed, stærke relationelle kompetencer og evnen til at skabe tryghed, struktur og forudsigelighed.

Hos os får du mulighed for at arbejde tæt på den enkelte borger. Vores pædagogiske medarbejdere arbejder i en 2:5 normering, hvilket betyder, at der er to medarbejdere til fem borgere i den daglige indsats. Det giver tid til nærvær, faglige refleksioner og meningsfulde relationer.

Vi tror på, at udvikling sker gennem relationer, tryghed og oplevelsen af succes. Derfor er vores dyr en aktiv del af hverdagen og den pædagogiske indsats. Særligt vores heste spiller en vigtig rolle i arbejdet med følelsesregulering, kropsbevidsthed, relationsdannelse og mental trivsel hos borgerne.

Du skal derfor have lyst til både at indgå i det pædagogiske arbejde og være en aktiv del af livet omkring vores heste, geder, kaniner og høns.

Vi søger dig, som trives i et miljø, hvor faglig omsorg, nysgerrighed og tålmodighed er afgørende. Du formår at bevare roen i krævende situationer og møder borgerne med respekt og en grundlæggende tro på, at de altid gør det bedste, de kan.

Du kan forvente en hverdag med stor variation, hvor du typisk har én døgnvagt med sovende rådighedsvagt og én aftenvagt om ugen. Det skaber kontinuitet for borgerne og fleksibilitet i dit arbejdsliv.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet pædagog eller har anden relevant social- eller sundhedsfaglig uddannelse
  • Har interesse for eller erfaring med autismeområdet og det specialiserede socialområde
  • Gerne har erfaring med eller interesse for heste, dyr eller naturbaserede pædagogiske tilgange
  • Kan skabe tryghed, struktur og tydelige rammer i borgernes hverdag
  • Arbejder ud fra et ressourceorienteret menneskesyn og møder borgerne med respekt og anerkendelse
  • Besidder personlig robusthed og kan bevare overblik i udfordrende situationer
  • Er dygtig til at samarbejde og bidrager positivt til fællesskabet
  • Dokumenterer dit arbejde fagligt og deltager aktivt i refleksioner og udvikling af praksis
  • Har kørekort B

Vi tilbyder:

  • En sjælden mulighed for at kombinere specialpædagogik med hesteassisteret pædagogik
  • En arbejdsplads med høj faglighed og stærke relationer
  • En tæt normering med tid til nærvær og kvalitet i indsatsen
  • Faglig sparring og udvikling, blandt andet gennem teammøder hver anden uge
  • Kompetente og engagerede kolleger
  • Nærværende ledelse med fokus på faglig udvikling og trivsel
  • Overenskomst med SL
  • Attraktive løn- og ansættelsesvilkår

Om HabitusHusene Sønderkær

HabitusHusene Sønderkær er en del af Habitus, som driver dag- og botilbud for borgere med psykiske og sociale udfordringer over hele landet.

Vi tilbyder både botilbud, dagtilbud og STU i naturskønne omgivelser tæt ved Gudenåen. Her bor seks borgere, og hverdagen er præget af nærvær, fællesskab og stærke relationer.

Vi arbejder med hesteassisterede forløb i kombination med blandt andet kognitive metoder, neuroaffektive perspektiver, mindfulness og ergoterapeutiske tilgange. Hestene er en aktiv del af den pædagogiske indsats og understøtter borgernes udvikling af følelsesregulering, kommunikation, selvforståelse og sociale kompetencer.

Hvis du ønsker at arbejde et sted, hvor faglighed, natur og dyrevelfærd går hånd i hånd, kan HabitusHuset Sønderkær være det helt rette sted for dig.

Søg stillingen nu

Send din ansøgning via linket allerede i dag – vi glæder os til at høre fra dig.

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kollega.

Der indhentes straffeattest i forbindelse med ansættelsen. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Botilbudsleder, Susanne Schultz Cederberg, på tlf. 22165297.

Vi glæder os til at byde dig velkommen på HabitusHusene Sønderkær.

Dette jobopslag fra Habitus Bo- og Dagtilbud ApS er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Habitus Bo- og Dagtilbud ApS? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (32082831)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Habitus Bo- og Dagtilbud ApS
Søg på virksomhedens side