Integreret institution Elva søger to pædagoger og en pædagogmedhjælper
Hillerød KommuneHillerød
Kan du lide at lave aktiviteter med unge og børn? Er du opfindsom, fantasifuld, fleksibel, tålmodig og nysgerrig og vil du være med til at vise, at potentiale findes i alle unge og børn?
Vi søger en engageret pædagogmedhjælper til STU Ringsted. STU Ringsted modtager primært elever fra Ådalskolen efter endt grundskole. Ådalskolen er en specialskole, hvor vi arbejder med elever, der har vanskeligheder inden for kommunikation, sprog (fx er nonverbale), udviklingsforstyrrelser, udviklingshæmning samt diagnoser og syndromer i forskellig grad.
Vores skoler er ganske særlige
Du bliver en del af et ganske særligt fællesskab. Et fællesskab, som man mærker, når man træder ind ad dørene på vores skoler. Vi kan lige så godt sige det, som det er: vi er to specialtilbud med en vigtig dagsorden. Vi er her for at udvikle alle elever – personligt, socialt og fagligt. Vi har altid ambitioner på den enkelte elevs vegne, uanset udgangspunktet. Vi ved, at udvikling kræver tillid, og den gør vi os umage for at fortjene. Elever og forældre skal kunne regne med os, så vi siger, hvad vi mener – og gør, hvad vi siger.
Hvem er du
Du kan lide og har lyst til at lave aktiviteter sammen med de unge/børnene. Du forstår at initiere og understøtte god leg og du griber enhver invitation til dette. Måske kender du til rollespil, er en god historiefortæller eller noget helt andet. Har du erfaring og/eller kendskab til Tegn Til Tale, er det kun et plus.
Du skal have et ønske om at indgå i et tværfagligt teamsamarbejde med lærere, pædagogassistenter og pædagoger, hvor det typisk er læreren, der skaber strukturen og går forrest i klassen, hos os er alle vigtige bidragsydere og tætte samarbejdspartnere i arbejdet omkring børnene.
Du kan se dig selv i arbejde med en elevgruppe, hvor diversiteten er stor og rummer elever med multiple psykiske og fysiske funktionsnedsættelser, autisme og udviklingshæmning m.m. Elevernes støttebehov er derfor også meget forskellige og kan inkludere personlig pleje.
Du har en tilgang, der er anerkendende, ressourceorienteret og kontekstfokuseret. Du kan skabe trygge, forudsigelige, kreative og støttende rammer samt danne professionelle, omsorgsfulde relationer til eleverne. Du ser bevægelse i elevernes dagligdag og udeaktiviteter som naturlige og vigtige dele af elevernes læring. Skolen ligger i et naturnært område med mange muligheder for oplevelser og læring.
Hvem er vi
STU Ringsted og Ådalskolen er en dynamisk og fleksibel arbejdsplads med ca. 14 unge i vores STU og 92 børn på Ådalskolen. Vi er ca. 94 engagerede og gode kolleger, som alle har fokus på et godt arbejdsmiljø. Vi arbejder i selvtilrettelæggende teams, hvor vi på tværs af ledelse og teams samarbejder og støtter hinanden i hverdagen. Medarbejdere på STU’en har typisk også nogle få timer om ugen i SFO’en på Ådalskolen.
Derudover tilbyder vi en skole med en unik beliggenhed i dejlige velindrettede lokaler med fantastiske udearealer og gode transportmuligheder. Du kan læse mere om STU Ringsted Ådalskolen på skolens hjemmeside www.aadalskolen.aula.dk
Vi søger dig, der:
- Vil lege, bygge, udforske, fortælle, gribe, initiere og understøtte god leg og enkle faglige aktiviteter
- Er engageret, empatisk og tålmodig
- Er robust og formår at bevare roen og et fagligt funderet overblik, også når adfærden hos eleverne er udadreagerende og selvskadende
- Har interesse for arbejdet med børn og nervesystemer. Har fokus på betydningen af den nære omsorgsfulde relation, medindflydelse, respekt og selvbestemmelse - også når du udfordres
- Forstår at der bag enhver adfærd fra barnet er en positiv hensigt. En hensigt om kommunikation og et ønske om at blive mødt og forstået
- Er nysgerrig på elevens behov og modig nok til at finde de små succeser i komplekse problemstillinger
- Har hjertet og hjernen med i arbejdet – og tror på, at unge og børn gør deres bedste
- Kan indgå i et forældresamarbejde, også når det er udfordrende
- Er en teamplayer og kan indgå i et tværfagligt samarbejde med vores ressourceteam og eksterne samarbejdspartnere
- Kan arbejde selvstændigt, men samtidig mærke efter i dit eget rolige nervesystem, hvornår du skal søge hjælp fra kolleger
- Kan gå med i vandet i svømmehallen
Vi tilbyder:
- 30-37 timer pr. uge
- Hurtigst mulig tiltrædelse
- De sødeste elever, forældre og kolleger
- En ledelse, som vil gøre STU Ringsted og Ådalskolen til den bedste arbejdsplads
- Et meningsfuldt job, hvor du gør en forskel hver dag
- En arbejdsplads med fokus på samarbejde, faglighed og trivsel
Ansættelsessamtaler afholdes løbende – senest den 27. november 2026.
Der kan blive indhentet børne- og/eller straffeattester i forbindelse med ansættelsen.
Det er en del af Ringsted Kommunes ansættelsespolitik at fremme ligelig kønsfordeling og etnisk ligestilling. Vi opfordrer både personer med dansk og anden etnisk baggrund til at søge den opslåede stilling.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Dette jobopslag fra Ringsted Kommune er hentet fra Varbi. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.
Rekrutterer du for Ringsted Kommune? Slå job op gratis på jajob.dk.
Hillerød KommuneHillerød
Aarhus KommuneAarhus C
Københavns KommuneKøbenhavn NV
Kolding KommuneKolding
Kolding KommuneKolding
Aarhus UniversitetAarhus C
AI-assistenten kan tage fejl. Tjek vigtige oplysninger. Skriv til support
Hej! Jeg kan svare på spørgsmål om jajob og søge job. Log ind for hjælp med din profil eller dine ansøgninger.
Tænker…