Projektadministrator (Økonomi) ved Institut for Bæredygtighed og Planlægning, Aalborg

Aalborg Universitet

Fra Varbi

Projektadministrator (økonom) ved Institut for Bæredygtighed og Planlægning, Aalborg

Er du skarp til økonomi og administration? Trives du med ansvar og teamwork i et dynamisk, internationalt miljø? Så har vi jobbet til dig! Ved Institut for Bæredygtighed og Planlægning på Aalborg Universitet søger vi en projektadministrator til en fuldtidsstilling (37 timer) med start 1. januar 2027 eller snarest derefter.

Jobbeskrivelse
Hos os får du en central rolle i administrationen af forskningsprojekter, der bidrager til bæredygtige løsninger i samfundet. Du vil blive en del af et engageret projektteam, der understøtter forskere i hele processen– ansøgning til økonomistyring og rapportering af forskningsbevillinger.

Vores team er en del af instituttets sekretariat, som servicerer forskere og undervisere i både Aalborg og København. Stillingen er placeret i Aalborg Rendsburggade 14, men der kan forekomme rejser til København. Læs mere om instituttet her.

Hvad bliver dine opgaver?
Du vil spille en afgørende rolle i at holde styr på økonomien i vores forskningsprojekter og sikre, at alt kører glat. Dine primære opgaver bliver:
Administration af forskningsbevillinger, herunder:

- Daglig drift og opfølgning på forskningsprojekter
- Økonomisk styring og budgetopfølgning
- Afrapportering efter regelsæt
- Hjælpe med udarbejdelse af ansøgningsbudgetter

Hvem er du?

- Du har en økonomiuddannelse (eks. HK-kontor, HA, Finansbachelor, Cand.merc)
- Du har en struktureret og selvstændig tilgang til dit arbejde
- Du trives i et travlt og internationalt miljø
- Du trives i at vi har spidsbelastninger
- Du er en teamplayer, men kan også arbejde selvstændigt
- Du har flair for økonomi, systemer og koordinering
- Du er stærk i Excel og administrative IT-systemer
- Du har god talforståelse og erfaring med budgetter/regnskaber
- Du behersker engelsk skrift og tale.

Hvorfor vælge os?

- Faglig udvikling& ansvar - Bliv en del af en vigtig mission inden for bæredygtighed og forskning.
- Dynamisk arbejdsmiljø - Vi har en uformel tone, et stærkt fællesskab og prioriterer trivsel.
- Internationalt netværk - Samarbejd med forskere, partnere og institutioner fra hele verden.
- Fleksibilitet - Vi forstår vigtigheden af work-life balance. Hos os er der mulighed for hjemmearbejdsdag og fleks ordning.

Vi sørger for en grundig introduktion og oplæring, så du hurtigt bliver en del af holdet og kan bidrage med dine erfaringer. Vi prioriterer at arbejde i TEAMS, så vi let kan understøtte hinanden.

Ansøgning 
Din ansøgning skal indeholde følgende:

- Ansøgning, hvori du redegør for, hvilke faglige og personlige kompetencer samt erfaringer der gør dig særligt kvalificeret til stillingen 
- CV 
- Eksamensbevis 
- Evt. relevante bilag

Du kan læse mere om krav til din ansøgning her.

Ansøgning sendes via Aalborg Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aalborg Universitets hjemmeside.

Aalborg Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og har diversitet som en kerneværdi. Derfor opfordres alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.

Har du spørgsmål?  
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte os. Du finder kontaktpersoner nederst i opslaget.  Der afholdes samtaler i uge 51.

Øvrige informationer 
Du kan læse mere om vores rekrutteringsproces her.

Ansættelsesprocessen på Aalborg Universitet kan omfatte en risikovurdering som et værktøj til at identificere potentielle risici forbundet med nyansættelser, der sikrer arbejdspladsens sikkerhed, compliance og integritet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes og aflønnes enten efter fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S) og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) med indplacering i løngruppe 3, sats 1 eller i henhold til overenskomsten for akademikere i staten med indplacering som AC-fuldmægtig. Der er mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.

Du kan læse om lønnen og lønsammensætningen for stillingen ved indplacering som kontorfunktionær i Lønoverblik i forbindelse med rekruttering - Teknisk administrative stillinger (TAP). Se det indledende afsnit på siden samt afsnittet "Kontorfunktionær".

Du kan læse om lønnen og lønsammensætningen ved indplacering som AC-fuldmægtig i Lønoverblik i forbindelse med rekruttering - Akademiske (AC-TAP) under afsnittet ”AC-fuldmægtig”.

Der er 3 måneders gensidig prøvetid i stillingen.

Dette jobopslag fra Aalborg Universitet er hentet fra Varbi. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Aalborg Universitet? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (29102384)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Aalborg Universitet
Søg på virksomhedens side