Miljøstyrelsens Kontaktcenter søger en servicemindet studerende

MILJØSTYRELSEN

Fra HR-Manager

Miljøstyrelsens Kontaktcenter (MIK) søger dig der har et veludviklet servicegen til spændende og alsidige opgaver. 

Miljøstyrelsens Kontaktcenter (MIK)
Er du interesseret i miljø og har du lyst til at hjælpe borgere og virksomheder med miljøspørgsmål?  MIK besvarer telefoniske henvendelser og mails fra borgere, virksomheder, kommuner, studerende og organisationer mfl., der har spørgsmål til Miljøstyrelsens mange faglige emner; om alt fra rent vand og brændeovne til kemi i kosmetik og tilsyn. 

Vi hjælper også af og til med mere organisatoriske opgaver, processer for vidensdeling og de opgaver som organisationen har brug for en ekstra hånd til – så der er mulighed for at variere dagenes indhold.

Du bliver en del af et ungt team på 6 studentermedhjælpere, hvor vi lægger vægt på en uformel omgangstone, og hvor der er rart at være og plads til forskellighed. Du kommer til at sidde på kontor sammen med 2-3 andre fra teamet samt 3 fuldtidsansatte og en teamleder, som også sidder med mange andre opgaver. Miljøstyrelsens Kontaktcenter er åben for telefoniske henvendelser på hverdage kl. 9.30 til 16.00, fredag til kl. 15. Mødetid er kl. 9.

Din profil:
Vi leder efter dig som er:

  • Studerende med mindst 2 år tilbage af dine studier. Måske er du i gang med en uddannelse relateret til et af vores fagligområder – fx være biologi eller toksikolog, men andre studieretninger er også meget velkomne.
  • Er serviceminded, åben, kan tænke hurtigt og har lyst til at have kundekontakt.
  • Forstår betydningen af god, klar kommunikation og er bevidst om det ansvar, der følger med at arbejde i en politisk styret organisation.
  • Har lyst til at indgå i et tværfagligt team, hvor vi hele tiden videndeler over bordene. 
  • Er god til hurtigt at sætte dig ind i nye emner og er fortrolig med informationssøgning og kildekritik.

Du skal som udgangspunkt kunne arbejde 10-15 timer om ugen, fordelt på 2 eller flere halve- eller hele dage om ugen, i tidsrummet mandag, tirsdag, onsdag og torsdag 9-16, og fredag 9-15. Vagterne i MIK fordeles i teamet og vil være fleksibelt, men også med krav om kontinuitet, så der altid er den fornødne bemanding af telefonerne. 

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område samt tilhørende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK).

Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner med placering i Miljøstyrelsen på Lerchesgade 35 i Odense.

For at være studentermedhjælper i Staten skal du dokumentere studieaktivitet. 

Flere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Mette Thillerup Rasmussen, teamleder i MIK, på telefon +45 20 12 87 73 eller metra@mst.dk. 

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV og studie- eller uddannelsesbevis senest 6. december 2026.  Vi indkalder til samtaler løbende, med opstart 4/1 2027. 

Dette jobopslag fra MILJØSTYRELSEN er hentet fra HR-Manager. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for MILJØSTYRELSEN? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (25798376)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra MILJØSTYRELSEN
Søg på virksomhedens side