Social- og Sundhedshjælper søges til fast stilling i dagvagt

Hjørring Kommune, Sygehjemmeplejen Syd

Fra Jobnet
Vi løfter i flok – og griner undervejs! Social- og Sundhedshjælper søges til fast stilling i dagvagt

Vil du arbejde et sted, hvor faglighed, fællesskab og arbejdsglæde går hånd i hånd? Hvor du får mulighed for at gøre en reel forskel i borgernes hverdag og samtidig udvikle dig fagligt?

Så er det dig, vi søger.

I Sygehjemmeplejen Hjørring Syd søger vi en Social- og Sundhedshjælper til en fast stilling 30-37 timer i dagvagt med arbejde hver anden weekend i ulige uger.

Tiltrædelse 1. februar 2027 eller efter aftale.

Hos os er du aldrig alene

I Sygehjemmeplejen Hjørring Syd bliver du en del af et engageret og fagligt stærkt team bestående af planlægger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, ufaglærte medarbejdere samt elever og studerende.

Vi tror på, at de bedste resultater skabes sammen, og derfor er det tværfaglige samarbejde en naturlig del af vores hverdag.

Der er nærværende synlig ledelse og vores værdier Tillid, Dialog og Arbejdsglæde er ikke bare ord på papir. De er fundamentet for den måde, vi samarbejder på, møder borgerne og udvikler vores arbejdsplads.

Vi står midt i en spændende udvikling med implementeringen af den nye ældrelov og arbejdet med borgerens faste team. Det giver mulighed for at være med til at præge fremtidens ældrepleje, samtidig med at Hjørring Kommune investerer målrettet i kompetenceudvikling og faglig styrkelse af medarbejderne.

Vi søger dig, der

  • Er uddannet Social- og Sundhedshjælper
  • Brænder for at skabe livskvalitet og tryghed for borgerne
  • Arbejder rehabiliterende med fokus på den enkelte borgers ressourcer og behov
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig værdsætter et stærkt kollegialt fællesskab
  • Er positiv, engageret og klar på en hverdag, hvor ikke to dage er ens
  • Har lyst til faglig udvikling og nye opgaver, herunder også sundhedslovsydelser
  • Kan skabe overblik og prioritere i en omskiftelig hverdag
  • Har flair for IT. Kendskab til CURA er en fordel, men ikke et krav
  • Har kørekort
Det kan du glæde dig til:

Et stærkt kollegialt fællesskab
Du bliver en del af Team Tårs, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og lægger vægt på et godt arbejdsmiljø med plads til både faglighed og humor.

Faglig udvikling
Vi har fokus på kompetenceudvikling, delegering og opgaveoverdragelse, så du løbende får mulighed for at udvikle dine færdigheder. Det betyder også, at du skal have lyst til at udføre sygeplejefaglige opgaver.

Tværfagligt samarbejde
Gennem blandt andet tværfaglige konferencer arbejder vi sammen om at finde de bedste løsninger for borgerne.

En god introduktion
Vi sørger for et individuelt tilrettelagt introduktionsforløb, så du får den bedste start og føler dig tryg i dine opgaver.

En arbejdsplads i udvikling
Vi tør tænke nyt og finder sammen løsninger, som skaber værdi for både borgere og medarbejdere.

Vil du være med?
Hvis du ønsker et meningsfuldt arbejde, hvor du hver dag gør en forskel for mennesker, samtidig med at du bliver en del af et arbejdsfællesskab præget af faglighed, engagement og godt humør, så glæder vi os til at høre fra dig.

Derfor skal du vælge os:
- Stærkt kollegaskab
- Grundig oplæring
- Høj faglighed og udviklingsmuligheder
- Indflydelse på fremtidens ældrepleje

Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte

Afdelingsleder Maria Sandager Toft
51 28 20 37

Assisterende afdelingsleder Line Lauritsen
20 34 83 79

Ansøgningsfrist 7/12-26

Samtaler afholdes 14/12-26

Send ansøgning online

Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Søg stillingen".


Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Dette jobopslag fra Hjørring Kommune er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Hjørring Kommune? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (29189382)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Hjørring Kommune
Søg på virksomhedens side