En stilling som overlæge med funktion i hoftealloplastik- og traumesektor er ledig til besættelse i Ortopædkirurgi, Regionshospitalet Viborg

Region Midtjylland

Fra Jobnet
Har du solid erfaring inden for hoftealloplastik og interesse for traumatologi? Ønsker du at blive en del af en fagligt stærk afdeling med høj aktivitet, stort engagement og gode udviklingsmuligheder? Så har vi en spændende overlægestilling til dig. 

Vi søger en speciallæge i ortopædkirurgi til en overlægestilling med funktion i hoftealloplastik- og traumesektor ved Ortopædkirurgi, Regionshospitalet Viborg.
Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. februar 2027 eller efter aftale.

Om stillingen
Vi søger en speciallæge i ortopædkirurgi med særlig interesse og erfaring inden for:

  • Primær hoftealloplastik
  • Revisionskirurgi inden for hoftealloplastik
  • Traumatologi med særligt fokus på behandling af crusfrakturer
  • Behandling med ringfixator

Vi lægger vægt på, at du ønsker at bidrage aktivt til den fortsatte faglige udvikling af afdelingens samlede patientforløb.

Du kan se stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge i hoftealloplastik- og traumatologi her. 

Vagtforhold
Det forventes, at overlægen indgår i afdelingens bagvagtsfunktion sammen med afdelingens øvrige speciallæger og 1. reservelæger.

Om afdelingen
Ortopædkirurgi ved Regionshospitalet Viborg har akut optageområde fra Viborg, Skive og Silkeborg Kommuner med et samlet befolkningsgrundlag på cirka 225.000 borgere.

Afdelingen består af:

  • Sengeafsnit med 27 sengepladser
  • Klinik med cirka 25.000 ambulante besøg årligt
  • Høj aktivitet inden for både akut og elektiv ortopædkirurgi
  • Et bredt ortopædkirurgisk behandlingsspektrum

Vi har et stærkt fokus på kvalitet, forskning, uddannelse og udvikling og varetager undervisning af:

  • Læger i basis- og hoveduddannelse
  • Medicinstuderende
  • Øvrige faggrupper i afdelingen

Vi forventer derfor, at du engagerer dig aktivt i både teoretisk og praktisk undervisning samt har interesse for forskning, kvalitetsudvikling og monitorering af kliniske resultater.

Om ledelsen
Afdelingens ledelse består af:

  • Cheflæge
  • Chefsygeplejerske

Herudover indgår følgende i afdelingens samlede ledelsesteam.:

  • Sundhedsadministrativ leder
  • Oversygeplejerske
  • Ledende terapeut

Ledelsesstilen er kendetegnet ved tæt samarbejde, høj medarbejderinddragelse og Region Midtjyllands værdier:
Dialog – Dygtighed – Dristighed

Vores vision er at levere høj behandlingskvalitet i sammenhængende ortopædkirurgiske patientforløb, hvor patient og pårørende er i centrum.

Vi søger en overlæge, der

  • Er speciallæge i ortopædkirurgi
  • Har dokumenteret erfaring med hoftealloplastik og revisionskirurgi
  • Har erfaring med traumatologi, herunder behandling af crusfrakturer og ringfixatorbehandling
  • Prioriterer høj faglig kvalitet og patientsikkerhed
  • Bidrager aktivt til uddannelse og kompetenceudvikling af yngre kolleger
  • Er samarbejdsorienteret og værdsætter tværfagligt samarbejde
  • Har interesse for kvalitetsudvikling, forskning og udviklingsprojekter

Vi tilbyder

  • En spændende overlægestilling med gode muligheder for faglig udvikling
  • En afdeling præget af høj faglighed og stærkt kollegialt fællesskab
  • Højt til loftet, humor og uformel omgangstone
  • Mulighed for indflydelse på udviklingen af fagområdet
  • En nærværende afdelingsledelse, hvor faglighed og værdier vægtes højt

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker ved Hospitalsenhed Midt med tjeneste indtil videre ved Ortopædkirurgi, Regionshospitalet Viborg. Læs mere om den samlede hospitalsenhed her.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.
I forbindelse med ansættelse indhentes børneattest i henhold til gældende lovgivning.
Stillingen er en fuldtidsstilling.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

Cheflæge Steen Olesen
Tlf. 78 44 65 01

Ansøgning
Ansøgningen skal indeholde:

  • Dokumentation for uddannelse og speciallægeanerkendelse
  • Oplysninger om tidligere ansættelser
  • Beskrivelse af undervisningserfaring
  • Oplysninger om videnskabelige aktiviteter og kvalitetsarbejde
  • Beskrivelse af kompetencer inden for speciallægens syv roller
  • Eventuelle referencepersoner

Ansøgningen skal være os i hænde elektronisk senest den 29. november 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 50-51, 2026.

Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Dette jobopslag fra Region Midtjylland er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Region Midtjylland? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (29190925)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Region Midtjylland
Søg på virksomhedens side