Myndighedsrådgiver til Indgangen i Halsnæs Kommune

Halsnæs Kommune

Fra Jobnet
Vil du være med til at skabe den gode første kontakt for børn, unge og familier i Børn og Unge?

I Indgangen søger vi en engageret og fagligt stærk myndighedsrådgiver, der trives i et tværfagligt miljø og motiveres af at skabe de bedste løsninger sammen med børn, unge, familier og samarbejdspartnere.

I Indgangen bliver du en del af en arbejdsplads, hvor den tidlige indsats, tæt samarbejde og høj faglighed er omdrejningspunktet. Hos os finder vi ikke løsninger for familierne, men sammen med dem. Vi tager afsæt i barnets hverdag, ressourcer og relationer.

Om stillingen

Som myndighedsrådgiver i Indgangen bliver du en vigtig del af kommunens samlede indsats for børn og unge. Du vil blandt andet:

  • Modtage og behandle underretninger.
  • Afholde partshøringer af forældre og inddragelsessamtaler med børn.
  • Rådgive og vejlede børn, unge og familier.
  • Koordinere tværfaglige samarbejder med blandt andet skoler, dagtilbud, sundhedspleje, Politi, psykiatri og øvrige relevante aktører.
  • Sikre løbende inddragelse af børn, unge og deres netværk i sagsforløbene.
Vi søger en kollega, der
  • Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler.
  • Har erfaring med myndighedsarbejde på børne- og ungeområdet eller lyst til at udvikle sig inden for området.
  • Har solid viden om relevant lovgivning og kan omsætte den til fagligt kvalificerede beslutninger.
  • Har stærke skriftlige kompetencer og kan kommunikere komplekse problemstillinger klart og forståeligt.
  • Trives med, at ingen dage er ens, og kan skifte spor, når situationen kalder på det.
  • Gerne vil indgå i tæt og systematisk samarbejde med bl.a. psykiatri.
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig bidrage aktivt til fællesskabet.
  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner.
  • Møder børn, unge og familier med respekt, nysgerrighed og anerkendelse.
Vi tilbyder
  • En arbejdsplads med høj faglighed og stærkt kollegialt fællesskab.
  • Grundig introduktion og onboarding.
  • Mentorordning, hvis du er nyuddannet.
  • Løbende sparring med erfarne kolleger og ledelse.
  • Mulighed for faglig udvikling og efteruddannelse, hvis den fælles opgaveløsning kalder på det.
  • En organisation med fokus på tværfagligt samarbejde og udvikling.
  • Fleksibilitet og mulighed for at præge arbejdsgange og faglig praksis.
Om Indgangen

Indgangen er en central del af Halsnæs Kommunes indsats for børn, unge og familier. Vi arbejder med tidlig opsporing, rådgivning og myndighedsopgaver og har fokus på at skabe sammenhængende forløb, hvor familierne oplever én samlet indgang til hjælp og støtte.

Indgangen er forankret i Familiehuset på Vognmandsgade i Frederiksværk. Huset rummer faste medarbejdere som familiebehandlere, forebyggelsesrådgivere, myndighedsrådgivere og danner i øvrigt ramme om tilbud som UngMod, gruppeforløb og meget andet. 

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuld tid og ønskes besat pr.  1. januar 2027 eller efter aftale.

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst  Den forventede samlede løn ligger i niveauet 32.000 kr. til 48.000 kr. pr. måned inkl. evt. tillæg, ekskl. pension, afhængig af erfaring og kompetencer.

Ansøgning

Vi glæder os til at høre fra dig.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Charlotte Lange på telefon 51 33 14 71 eller leder Heidi Eldov på telefon 51 67 55 56.

Ansøgningsfrist: Søndag den 22. november kl. 23:59
Samtaler afholdes: Onsdag den 25. november i Familiehuset. Vognmandsgade 12, 3300 Frederiksværk

Bliv en del af Halsnæs – et godt sted at arbejde og et godt sted at bo

Vi er en moderne og rummelig arbejdsplads med cirka 3.000 kollegaer, der hver dag gør sig umage for at levere velfærd og service af høj kvalitet. Vores værdier – redelighed, mulighed og helhed – er fundamentet for alt, vi gør. 

Hos Halsnæs Kommune arbejder vi tæt på natur, hav og fjord – og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her får du ikke kun et spændende job, men også muligheden for at skabe et liv med ro, fællesskab og aktive oplevelser. Mange vælger at bosætte sig her for at få mere plads, nærhed til naturen og et stærkt lokalt sammenhold.

Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde i Halsnæs Kommune? Besøg vores hjemmeside eller vores LinkedIn-profil. 
Vil du vide mere om, hvordan det er at bo og leve i Halsnæs? Besøg Flyt til Halsnæs og se, hvad området kan tilbyde dig og din familie. 

Dette jobopslag fra Halsnæs Kommune er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Halsnæs Kommune? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (29188416)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Halsnæs Kommune
Søg på virksomhedens side