Vil du være med til at skabe fremtidens Månestrålen?
Har du pædagogiske ambitioner, blik for mennesker og lyst til at sætte retning for en vuggestue i udvikling? Så er det måske dig, vi leder efter.
I Månestrålen er vi på vej ind i et spændende nyt kapitel. Vi er en vuggestue i Brønshøj-Tingbjerg og en del af Nord Klynge I i Københavns Kommune. I 2027 flytter vi ind i et helt nybygget hus, som giver os nye muligheder for at skabe inspirerende rammer for børnenes hverdag.
Vi søger en pædagogisk leder, der har lyst til at stå i spidsen for Månestrålens fortsatte udvikling og være med til at forme både den pædagogiske praksis, medarbejderfællesskabet og fremtidens institution.
Du behøver ikke have alle svarene på forhånd. Men du skal have lyst til at stille de gode spørgsmål, skabe følgeskab og omsætte pædagogiske ambitioner til en hverdag, hvor børn og medarbejdere trives og udvikler sig.
Hvem er vi? Månestrålen er en vuggestue i Brønshøj-Tingbjerg, hvor børnenes trivsel, udvikling, leg og læring er omdrejningspunktet for vores arbejde.
Vi ønsker at skabe en hverdag præget af nærvær, omsorg, trygge relationer og stærke børnefællesskaber. Vi tror på, at god pædagogik skabes i fællesskab, og at kvaliteten i børnenes hverdag hænger tæt sammen med medarbejdernes faglighed, engagement og trivsel.
Vi er en del af Nord Klynge I, hvor vi prioriterer faglig udvikling og samarbejde på tværs af institutionerne.
Et fælles fagligt fundament i Nord Klynge I I klyngen har vi organiseret vores fælles faglige arbejde i tre arbejdsfællesskaber med fokus på sprog, pædagogik og bevægelse. Her mødes ledere og medarbejdere med forskellige repræsentanter fra institutionerne for at dele viden, udvikle idéer og skabe fælles faglige retninger.
Arbejdsfællesskaberne er ikke kun noget, der foregår på møder. De er også en del af vores hverdagspraksis i institutionerne og skal kunne mærkes i den pædagogik, børnene møder hver dag. Vi tror på, at faglig udvikling bliver stærkest, når vi lærer af hinanden og omsætter fælles viden til handling i praksis. Som pædagogisk leder bliver du en vigtig del af dette arbejde – både i Månestrålen og i det fælles faglige ledelses- og udviklingsarbejde i Nord Klynge I.
Hvem er du som leder? Vi leder efter en pædagogisk leder, der kan kombinere tydelig ledelse med menneskelig forståelse, faglig nysgerrighed og engagement. Vi forestiller os, at du
- har en pædagogisk uddannelse og gerne ledelseserfaring
- brænder for vuggestuepædagogik og de yngste børns udvikling
- kan sætte en tydelig pædagogisk retning og omsætte faglige ambitioner til konkret praksis
- er nærværende, synlig og tilgængelig for medarbejderne
- kan skabe følgeskab, motivation og arbejdsglæde
- har blik for både det enkelte barn, børnefællesskabet og det gode forældresamarbejde
- kan understøtte medarbejdernes faglige udvikling og skabe rum for refleksion og læring
- trives med samarbejde og ser værdien i at udvikle pædagogikken sammen med andre
- har mod på forandringer og kan se muligheder i nye rammer og nye måder at organisere hverdagen på.
Vi forventer ikke, at du kan alt fra dag ét. Vi lægger vægt på, at du er nysgerrig, reflekterende og har lyst til at udvikle dig som leder sammen med os.
Et helt nyt hus – og nye muligheder i 2027 Forestil dig at få mulighed for at stå i spidsen for en vuggestue, der inden længe flytter ind i et helt nyt hus.
I 2027 får Månestrålen nye, lyse og indbydende fysiske rammer. Det giver os en særlig mulighed for at tænke over, hvordan vi skaber de bedste betingelser for børnenes leg, læring, bevægelse, fordybelse og fællesskaber.
Som pædagogisk leder får du en central rolle i at skabe sammenhæng mellem de fysiske rammer, den pædagogiske praksis og den kultur, vi ønsker at bygge videre på.
Skal vi mødes? Vi håber, at du er blevet nysgerrig på Månestrålen og har lyst til at høre mere om vores hverdag, vores faglige ambitioner og de spændende muligheder, der venter os. Du er meget velkommen til at kontakte os for en uformel snak eller et besøg i institutionen. Vi glæder os til at høre fra dig og til at finde den rette leder til Månestrålens næste kapitel!
Ansættelsesvilkår Stillingen er en fastansættelse på fuld tid med tiltrædelse den 1. januar 2027. Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst mellem LFS og Københavns Kommune. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi referencer samt straffe- og børneattest.
Er du blevet nysgerrig? Ring gerne til pædagogisk leder Annette Gwinner 24 22 87 65 (snart konstitueret klyngeleder). Du er desuden velkommen til at komme på besøg i Månestrålen. Vi bor Vingegavl 10, 2700 Brønshøj.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.
Søg via linket senest torsdag den 26. november 2026