Sygeplejerske - til Fårvang plejecenter

Silkeborg Kommune

Fra Emply

Genopslag - Sygeplejerske søges til Fårvang Plejecenter  

 Fårvang plejecenter, Plejecentersektionen, Sundhed og Omsorg søger pr. d.1/1 2027 en sygeplejerske  
Arbejdstiden er 37 timer gennemsnit pr. uge i dagvagt. 
 

Præsentation af arbejdspladsen 

På Fårvang Plejecenter arbejder vi hver dag for at skabe en meningsfuld og tryg hverdag sammen med vores beboere og deres netværk. Vi tror på, at den bedste pleje opstår, når vi kombinerer faglighed med nærvær, respekt og samarbejde.

Som sygeplejerske hos os bliver du en vigtig del af et engageret team bestående af hjælpere, assistenter, terapeuter, køkkenpersonale og øvrige medarbejdere. Vi samarbejder tæt på tværs af faggrupper og har desuden godt samarbejde med både Gjern lægehus og Ans lægehus.

Fårvang plejecenter er et alment plejecenter med 24 beboere.

Vil du være en del af et fast tværfagligt team, hvor høj faglighed og stærkt samarbejde går hånd i hånd? 

Vi ønsker os, at du: 

  • Er uddannet sygeplejerske
  • Er kompetent i forhold til sundhedsfaglige opgaver og kan varetage den sundhedsfaglige dokumentation på et højt niveau 
  • Har stort fagligt overblik 
  • Har lyst til at indgå i et team, hvor samarbejde og tværfaglighed sættes højt 
  • Til enhver tid mestrer dialog og udviser ordentlighed 
  • Medvirker til at skabe trygge rammer for den enkelte borger 
  • Er moden, fleksibel og engageret med hjertet det rette sted 

Vi tilbyder: 

  • En aktiv, ansvarsbevidst og engageret medarbejdergruppe, der vil tage godt imod dig 
  • Et godt arbejdsmiljø med muligheder for at sætte sit eget præg, og med mulighed for personlig og faglig udvikling 
  • Åbenhed med plads til nye idéer og initiativer 
  • Et spændende job i et område under stadig udvikling 
  • MinTid – som betyder planlægning af egen arbejdstid i samarbejde med kolleger (gælder kun grupper med MinTid) 

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse. 
Yderligere information: 
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte plejecenterleder Pernille S. Jensen på tlf. 20586251 
  
Ansøgningsfrist d.25/11. Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende.
  
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag. 

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.  Når vi ansætter personale inden for sundheds- og omsorgsområdet, er det en betingelse, at den person vi ønsker at ansætte, kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest 

Dette jobopslag fra Silkeborg Kommune er hentet fra Emply. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Silkeborg Kommune? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (29189641)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Silkeborg Kommune
Søg på virksomhedens side