Selvstændig IT-supporter søges til Onsite support i København

Aeven

Fra HR-Manager

Har du solid erfaring med IT-support, et stærkt servicegen og evnen til at arbejde selvstændigt og struktureret? Trives du med at være tæt på brugerne og tage ansvar for, at deres IT fungerer i hverdagen? Så er det måske dig, vi søger til Field and Office Service DK hos Aeven.

Vi søger en erfaren IT-supporter til en af vores kunder i København. Her bliver du en vigtig del af den daglige IT-support og får ansvaret for at sikre en professionel, effektiv og imødekommende serviceoplevelse for kundens brugere.

Om jobbet

I Field and Office Service DK installerer, servicerer og supporterer vi IT hos vores kunder på tværs af Danmark. I denne stilling vil din arbejdsplads være hos kunden i København alle fem arbejdsdage om ugen.

Du bliver en central del af det daglige IT-supportsetup, hvor du skal kunne arbejde selvstændigt, bevare overblikket og prioritere dine opgaver i en travl hverdag. Du er ofte brugernes første kontakt ved IT-relaterede udfordringer, og derfor er det afgørende, at du er serviceminded, kommunikerer tydeligt og formår at skabe tryghed og tillid hos brugerne.

Dine opgaver

Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Generel IT-support og teknisk fejlsøgning på onsite-niveau.
  • Support og vejledning af brugere med forskellige IT-kompetencer.
  • Assistance ved onboarding og offboarding af medarbejdere.
  • Håndtering og opfølgning på incidents og service requests.
  • Installation, konfiguration og udskiftning af hardware og software.
  • Klargøring og vedligeholdelse af IT-udstyr.
  • IT-support og fejlfinding i mødelokaler.
  • Løbende dokumentation og opdatering af sager i ITSM-systemet.
  • Prioritering og koordinering af opgaver, så aftaler og deadlines overholdes.

Du får en selvstændig rolle, hvor du i høj grad selv planlægger og driver dine opgaver frem mod en løsning. Samtidig samarbejder du med dine kollegaer i Aeven, når opgaverne kræver sparring eller yderligere teknisk assistance.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende IT-supportrolle og er vant til at tage ansvar for dine egne opgaver. Du behøver ikke have svaret på alt, men du skal være nysgerrig, analytisk og god til at finde løsninger.

Vi lægger især vægt på, at du:

  • Arbejder selvstændigt: Du tager ejerskab for dine opgaver, følger dem til dørs og ved, hvornår du skal søge sparring.
  • Er struktureret: Du kan prioritere opgaver, bevare overblikket og sikre, at sager bliver fulgt op og dokumenteret korrekt.
  • Er stærk på brugeroplevelsen: Du møder brugerne med tålmodighed, forståelse og en professionel tilgang – også når situationen er presset.
  • Er proaktiv: Du tager initiativ, identificerer potentielle problemer og bidrager aktivt til at forbedre den daglige IT-support.
  • Har fokus på kvalitet: Du arbejder systematisk, følger gældende processer og sikrer, at opgaver bliver løst ordentligt.
  • Er en god kollega: Du deler din viden og bidrager til et positivt samarbejde med både kunden og dine kollegaer i Aeven.

Dine faglige kvalifikationer

Vi forestiller os, at du har en uddannelsesmæssig baggrund som IT-supporter, datatekniker med speciale i infrastruktur eller tilsvarende praktisk erfaring.

Derudover forventer vi, at du har:

  • Praktisk erfaring med Windows 10 og Windows 11.
  • Erfaring med Microsoft 365 og almindelige brugerrelaterede IT-problemer.
  • Erfaring med installation, konfiguration og fejlfinding på hardware og software.
  • Forståelse for incident- og service request-håndtering samt dokumentation i et ITSM-system.
  • Gode kommunikationsevner på både dansk og engelsk, mundtligt såvel som skriftligt.

Din udvikling hos Aeven

Hos Aeven lægger vi vægt på faglig udvikling og på, at vores medarbejdere løbende udbygger deres kompetencer. Du får mulighed for at udvikle dig gennem relevant oplæring, kurser og sparring med dygtige kollegaer.

Vi støtter dig i din faglige udvikling og arbejder aktivt med karriereplaner, så du har mulighed for at bygge videre på dine kompetencer og på sigt tage nye skridt i din karriere.

Er det dig, vi søger?

Hvis du motiveres af en selvstændig hverdag, hvor god service, struktur og ansvarlighed er afgørende, vil vi meget gerne høre fra dig.

Send os din motiverede ansøgning og dit CV, og fortæl os, hvordan du med din erfaring og tilgang til IT-support kan bidrage til en professionel og velfungerende IT-hverdag hos vores kunde.

 

Dette jobopslag fra Aeven er hentet fra HR-Manager. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Aeven? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (43432133)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Aeven
Søg på virksomhedens side