Du skaber rammen - de finder retningen. Bliv studie- og karrierevejleder (barselsvikariat)

Studievalg Danmark

Fra HR-Manager

Barselsvikariat i Center Sjælland · på vejledningssteder i Slagelse, Næstved og Køge.


Du arbejder tæt på unges virkelighed. Ikke bag et skrivebord, men midt i klasselokalet på ungdomsuddannelserne, hvor refleksioner opstår, perspektiver flytter sig, og valg begynder at tage form. Du leder rummet, skaber dialog og gør komplekse muligheder forståelige – og møder også den enkelte i korte samtaler, hvor du hjælper med at skabe overblik og næste skridt. Det kræver engagement, nærvær og evnen til at stå på egne ben.

 

Stå i spidsen for samtaler, der former unges valg

Du træder ind i et klasselokale med 25 elever, du ikke kender. Nogle har store ambitioner, andre har meget lidt lyst til at vælge endnu. Din opgave er ikke at give svar, men at skabe et rum, hvor eleverne begynder at stille de rigtige spørgsmål. Du udfordrer forestillinger om ”det rigtige valg” og bruger fællesskabet i klassen til at åbne nye perspektiver.

 

Du leder rummet – ikke bare indholdet

I perioder foregår det meste af dit arbejde i klasselokalerne, hvor du møder eleverne i korte, intense forløb. Du skal skabe tryghed og deltagelse fra første minut, læse rummet hurtigt og justere din tilgang – også når modstanden er der. Klasseledelse er en kerneopgave, og målet er, at eleverne går derfra med noget at arbejde videre med.

 

Dit ansvarsområde

Sammen med hver skole planlægger du skoleårets kollektive, gruppevise og individuelle vejledning. Du får ansvaret for vores vejledning og vejledningssteder i Slagelse, Næstved og Køge. De fleste dage er du alene på skolerne og arbejder i samarbejde med vejledere, ledere og lærere, og du deltager også i vagter på vores landsdækkende tilbud på telefon og online.

 

Er det dig, vi leder efter?

  • Du er god til at arbejde på egen hånd og selv planlægge din tid og opgaver.
  • Du får energi af at stå foran en eller flere klasser og få pointerne til at stå skarpt.
  • Du kan lave kollektiv, gruppevis og individuel vejledning, gerne med kendskab til Studievalgs vejledningsområde.
  • Du har indsigt i, eller erfaring med, ungdomsuddannelser og/eller videregående uddannelser samt evt. efter- og videreuddannelsessystemet.

 

Hos os får du…

  • Et fleksibelt og udviklingsorienteret fællesskab med centerleder og 8 kolleger – og samarbejde på tværs af landet.
  • Stor selvstændighed som solist og holdspiller, kollegial sparring og tid til at udvikle din vejledningspraksis.

 

Praktisk

Stillingen er på 30 timer om ugen i gennemsnit med start 1. februar 2027, efter gældende overenskomst i staten. 

Vikariatet kører frem til udgangen af december 2027, dog med evt. mulighed for forlængelse.

Kørekort og bil til arbejdskørsel er en forudsætning. 

Vi vægter diversitet og opfordrer alle kompetente ansøgere til at søge. Se, hvordan vejlederne beskriver hverdagen: studievalg.dk/job.

Spørgsmål? Kontakt centerleder Per Mejer Larsen (3333 2071/pml@studievalg.dk) eller studie- og karrierevejleder Morten Georg Hansen (3333 2076/mge@studievalg.dk)

 

Søg senest den 1. december 2026

Send din ansøgning, CV og eksamenspapirer elektronisk. 
Suppler meget gerne med en videopræsentation af dig selv på maks. 2-3 minutter. 


Samtaler afholdes fredag 4. december 2026 i Næstved.
 

Dette jobopslag fra Studievalg Danmark er hentet fra HR-Manager. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Studievalg Danmark? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (39440636)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Studievalg Danmark
Søg på virksomhedens side