Værkmesterelev til produktionskøkkenet på Københavns fængsler

Danmarks Fængsler

Fra HR-Manager

Som værkmesterelev bliver du en central del af Danmarks fængslers arbejde for at forebygge kriminalitet og hjælpe indsatte videre til et liv på arbejdsmarkedet efter afsoning. Du skal vejlede, støtte og motivere de indsatte i deres beskæftigelse - og gennem din faglighed og praktiske opgaver være med til at give de indsatte nye kompetencer.

Produktionskøkkenet på Københavns fængsler producerer hver dag ca. 2.100 måltider til både indsatte og ansatte på 4 lokationer. Derudover leverer vi mødeforplejning og mad til events. Vi beskæftiger hver dag 15 indsatte i køkkenet og 5 indsatte i vores bageri.

Du får 12 kollegaer med forskellige faglige baggrunde, og vi har både civile såvel som værkmestre ansat i køkkenet.

Opgaver:

· Pakning af varer til kørsel, sammen med indsatte

· Levering af madstik til afdelingerne, sammen med indsatte i samarbejde med madvognen

· Levering af pakkede varer til afdelingerne, sammen med indsatte

· Optælling samt bestilling af varer til transportposten

· Instruktion og opfølgning af/med indsatte i forhold til hvordan de begår sig i køkkenet

· Visitering af indsatte

· Følge indsatte på terræn til og fra køkkenet

· Sammen med dine kollegaer skal du sikre sikkerhedsprocedurer overholdes samtidigt med at relationsarbejdet er i fokus.

· Deltage i produktionen i køkkenet

 

Hvem er du?

Det vigtigste er, at du:

- har lyst til at arbejde med mennesker og gøre en forskel

- kan lære fra dig

- kan vejlede indsatte med sociale udfordringer og hermed styrke deres motivation og kompetencer for at indgå på en arbejdsplads efter løsladelsen

- har et positivt menneskesyn og kan bevare roen i pressede situationer

- er initiativrig, fleksibel og løsningsorienteret.

Vi tilbyder:

- En meningsfuld og udviklende arbejdsplads, hvor vi i de kommende år skal udvikle og på nogle områder nytænke det kostfaglige koncept og de fysiske rammer.

- En anerkendende og ansvarsbevidst ledelse

- Mulighed for kompetenceudvikling

- Et meningsfuldt og udviklende arbejde, hvor du gør en reel forskel

- Et stærkt og engageret team af kolleger, som hjælper hinanden

- Mulighed for at bruge din faglighed på nye måder

- Løbende faglig og personlig udvikling.

- Daglig arbejdstid fra kl. 07.00 – 14.30 samt week-end arbejde hver 5.uge. Week-end arbejde afvikles efterfølgende som fridage efter aftale med køkkenlederen. Der kan forekomme overarbejde i mindre grad.

 

Er du klar til at gøre en forskel - og bruge din faglighed til at hjælpe andre videre? Så glæder vi os til at høre fra dig!

Løn- og ansættelsesvilkår: Stillingen er med tiltrædelse snarest muligt.

Ansættelse sker i henhold til Tjenestemandsloven og lønindplacering sker i henhold til lønaftalen mellem Danmarks Fængsler og Fængselsforbundet i Danmark. Stillingerne er indplaceret i løngruppe 2 eller med rette erhvervsfaglig uddannelse i løngruppe 3.

Ansættelsesstedet er Justitsministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet Vestre fængsel

Ansøgning Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest torsdag d 26 november 2026

Som tjenestemand skal du tillige inden ansøgningsfristen den 26.november 2026 uploade din ansøgning, samt anmode din nærmeste chef om at få en udtalelse/bedømmelse. Bedømmelsen skal uploades senest den 28 novmember.

Vi forventer at afholde samtaler i umiddelbar tilknytning til ansøgningsfristen.

Ved en eventuel samtale, skal du til medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Yderligere oplysninger Nærmere oplysning om stillingerne kan fås ved henvendelse til køkkenleder Jesper Meilstrup på telefon 7255 1808 eller på mail jesper.meilstrup@dkf.dk

Om Danmarks Fængsler:

Fængselskreds Øst består af et kredskontor, åbne og lukkede fængsler, arresthuse og tilsyn, samt fodlænkeafdelinger, transport og bevogtning, udrejsecenter og udlændingecenter fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.

I alt ca. 2300 ansatte.

For yderligere information om Danmarks Fængsler henvises til hjemmesiden www.danmarksfængsler.dk

Dette jobopslag fra Danmarks Fængsler er hentet fra HR-Manager. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Danmarks Fængsler? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (53383211)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Danmarks Fængsler
Søg på virksomhedens side