Bliv en del af vores team! Vi søger endnu en servicetekniker til vores afdeling i Hedehusene

PM ENERGI A/S

Fra Jobnet

Drømmer du om at arbejde i en virksomhed i rivende udvikling? Vil du have en hverdag, hvor to dage sjældent er ens og arbejde med gode kollegaer i et godt arbejdsmiljø?

Vi søger en dynamisk og løsningsorienteret servicetekniker med tilknytning til vores afdeling i Hedehusene på Sjælland. Som en del af serviceafdelingen, indgår du i et team hvor humøret er lige så højt som energien og lysten til at yde den bedste service for vores kunder. 

PM ENERGI er en veletableret virksomhed med 130+ ansatte. Vi leverer skræddersyede løsninger med generatoranlæg, UPS-, og BESS-anlæg og servicerer disse med fokus på høj driftssikkerhed og kundetilfredshed. Med hovedkontor i Brønderslev og en afdeling i Hedehusene dækker vi hele landet og arbejder for at sikre høj kvalitet og pålidelige løsninger til vores kunder.

Opgaver
Med reference til din serviceleder varetager du et bredt udvalg af arbejdsopgaver på Sjælland og Fyn. Du skal blandt andet arbejde med store og komplekse generatorinstallationer, i forbindelse med kontrol, drift og prøvekørsel.
Derudover består jobbet også af spændende opgaver, så som fejlsøgning på styretavler og tavleinstallationer, samt forebyggende servicearbejde.

Kvalifikationer
Du er maskinmesteruddannet, gerne med en håndværksmæssig baggrund.

Du har kendskab, samt interesse for dieselmotorer, generatorer og elektriske styringer. Du har gerne erfaring i arbejde med el-diagrammer og systematisk fejlsøgning, samt gode kommunikationsevner. Du ved, hvad det betyder at sætte kunden i centrum.

Vi lægger stor vægt på, at du er en holdspiller, der med et godt humør og positivt sind, bidrager til det fælles arbejdsmiljø. Det er vigtigt, at du er kvalitetsbevidst, stabil og har en fleksibel tilgang til løsning og koordinering af opgaver. Det er naturligt for dig at tale med mennesker, og du ved, at god kommunikation er nøglen til at opnå et godt og langsigtet samarbejde med kunden.

Du taler og forstår dansk, både i skrift og tale, samt du behersker engelsk i skrift og tale. Derudover skal du have kørekort. Du får stillet servicebil til rådighed. 

Vi sørger naturligvis for, at du får en grundig introduktion, samt sidemandsoplæring i afdelingens opgaver. Der afvikles løbende interne og eksterne kurser, så man er skarp på den nyeste viden inden for branchen.  

PM ENERGI som arbejdsplads
Hos PM ENERGI får du mulighed for at arbejde selvstændigt og bruge dine faglige kompetencer aktivt – også i komplekse situationer, hvor overblik og struktur er afgørende. Din arbejdsuge er fleksibelt tilrettelagt med masser af spændende og varierende opgaver, som du går til med engagement og lyst til at finde løsninger.

Når du starter som medarbejder hos PM ENERGI, sørger vi for en grundig og tryg opstart. Du får tilknyttet en personlig mentor som følger dig i den første tid og hjælper dig godt ind i vores organisation. Vi prioriterer en god onboarding, så du føler dig godt klædt på fra første dag og hurtigt bliver en naturlig del af virksomheden.

Vi arbejder ud fra en flad struktur, hvor idé hurtigt bliver til handling. Hos os er der kort vej til både kollegaer og ledelse – og ser du en fejl eller har en idé til forbedring, siger du det bare. For vi tror på, at dem, der sidder tættest på opgaven, også en dem, der bedst kan forbedre den. PM ENERGI er en løsningsorienteret virksomhed, hvor kunder sjældent har standardbehov, og derfor er vi vant til at tænke nyt, dele viden og hjælpe hinanden. Vi spiller hinanden gode og skaber holdbare løsninger.

Arbejdsforhold
Som medarbejder hos PM ENERGI bliver du tilbudt en stilling med mulighed for personlig og faglig udvikling. Vi har et godt arbejdsmiljø med dygtige kollegaer i en uformel organisation, med korte beslutningsprocesser. Vi tilbyder gode ansættelsesforhold, der udover lønnen også indeholder pension, fritvalgs-lønkonto og sundhedsforsikring. Der er en god omgangstone med højt til loftet og et stærkt fællesskab med flere sociale arrangementer i løbet af året. 

Ansøgningsfrist:
Vi tilstræber at besætte stillingen så hurtigt som muligt. Der er derfor ingen ansøgningsfrist, og vi tager løbende kandidater ind til samtale. Stillingen vil være opslået, indtil vi har fundet den rigtige kandidat.

Dette jobopslag fra PM ENERGI A/S er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for PM ENERGI A/S? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (27079784)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra PM ENERGI A/S
Søg på virksomhedens side