Vil du være sygeplejerske i et tværfagligt dobbeltdiagnoseteam?
Region MidtjyllandViborg
Vestdansk Center for Rygmarvsskade (VCR), Neurologi, Regionshospitalet Viborg, Hospitalsenhed Midt, søger en sygeplejerske til en fast fuldtidsstilling med en spændende kombination af klinik og sengeafsnit. Stillingen ønskes besat pr. 01. januar 2027 eller efter aftale.
Klinikken har tilknyttet ca. 1900 patientforløb. Klinikken har fast tilknyttet sygeplejersker, som selvstændige varetager konsultationer, blodprøvesvar, booking m.m. i et tæt samarbejde med læger, fysioterapeuter og ergoterapeuter. Klinikpersonalet har også ansvaret for 4 patientforløb på hotellet.
Sengeafsnittet har en kapacitet på 35 sengepladser. Den sygeplejefaglige personalegruppe i afsnittet indbefatter både sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. I sengeafsnittet er stillingen med skiftende vagter, hvilket indebærer ca. 5 vagter på fire uger og weekendvagt hver 4 uge.
Både i klinikken og sengeafsnittet er der er mange forskellige sygeplejefaglige områder i fokus ex. urologi, respiration, sexologi, tarm, ernæring, cirkulation, krise, hud, søvn, kommunikation, hygiejne på et højt fagligt niveau.
Vi tilbyder en arbejdsplads hvor
Vi prioriterer din onboarding. Vi har et onboardingsprogram tilrettelagt individuelt til dig med bl.a. introduktionsprogram, samtaler, undervisning, en mentor og flere introvagter. Vi lægger vægt på, at du får en tryg start og den nødvendige tid og støtte til at blive fortrolig med specialet og dine nye opgaver.
Vi arbejder med højtspecialiseret neurorehabilitering. Vi arbejder i tværfaglige teams og har både tvær- og monofaglig sparring, undervisning og supervision. Sygeplejefagligt byder specialet på en bred vifte af forskellige sygeplejefaglige problemområder. Vi arbejder løbende på at udvikle vores sygeplejefaglighed.
Patienten er nøgleperson i eget rehabiliteringsforløb. Vi har fokus på at give patienten redskaber og viden til, at kunne tackle udfordringer knyttet til problemstillinger efter rygmarvsskaden. Det er essentielt, at vi lærer patienten at kende, for at kunne tilrettelægge det bedste rehabiliteringsforløb. Længden på en indlæggelse i sengeafsnittet er ofte 2-3 mdr. og der er mulighed for at følge, se udviklingen og tilpasse sygeplejen i rehabiliteringsforløbene undervejs.
Hvad siger de sygeplejefaglige kollegaer om VCR som arbejdsplads?
“For mig er VCR en fantastisk og unik arbejdsplads. Her går et godt arbejdsmiljø hånd i hånd med høj faglighed. Det tværfaglige samarbejde er en af vores største styrker – vi bringer hver vores kompetencer i spil og løfter patientforløbene sammen. Det giver både faglig udvikling og den bedste behandling for patienterne. Jeg kan varmt anbefale at blive en del af holdet på VCR” Nina, 5 år på VCR.
“VCR er en arbejdsplads med et helt fantastisk kollegialt fællesskab, hvor grin, humor og arbejdsglæde er en naturlig del af hverdagen. Samtidig er det en arbejdsplads med høj faglighed, stærkt mono- og tværfagligt samarbejde, med fokus på kvalitet og det enkelte menneske. Det er et spændende speciale med stor faglig dybde og uendelige muligheder for læring og udvikling.” Camilla, 10 år på VCR
Dine arbejdsopgaver:
Vi søger en sygeplejerske der:
Dine faglige kvalifikationer:
Om Vestdansk Center for Rygmarvsskade:
Vestdansk Center for Rygmarvsskade er en del af Neurologi på Regionshospitalet Viborg, Hospitalsenhed Midt, og er beliggende i eget hus ved Søndersø i Viborg.
Gennem forskning, udvikling og forebyggelse varetager VCR den tværfaglige rehabilitering af patienter med traumatiske og sygdomsbetingede rygmarvsskader. VCR er af Sundhedsstyrelsen udpeget til at have højt specialiseret funktion inden for rehabilitering af patienter med rygmarvsskade og er det ene af to centre i Danmark. Patienter tilknyttet VCR tilbydes livslangt opfølgning i klinikken.
Centeret har egen forskningsenhed, som sikrer forskning og udvikling på området og medvirker til, at nyeste forskningsresultater implementeres i det daglige kliniske arbejde.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen eller aftale om et besøg i afdelingen kan fås ved henvendelse til oversygeplejerske Jette Østergård Lavgesen på tlf: 24767322
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 25. november 2026
Samtaler vil blive afholdt løbende
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her.
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
Dette jobopslag fra Region Midtjylland er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.
Rekrutterer du for Region Midtjylland? Slå job op gratis på jajob.dk.
Region MidtjyllandViborg
Region MidtjyllandViborg
Doktor JensenViborg
Viborg KommuneViborg
Viborg KommuneViborg
Region NordjyllandFarsø
AI-assistenten kan tage fejl. Tjek vigtige oplysninger. Skriv til support
Hej! Jeg kan svare på spørgsmål om jajob og søge job. Log ind for hjælp med din profil eller dine ansøgninger.
Tænker…