Tid til god sygepleje, tid til Samsø. Samsø Hjemmesygepleje søger ny kollega.

Samsø Kommune

Fra Jobnet
Har du lyst til at prøve noget helt andet? Så kom til Samsø - her er højt til loftet og tæt til naturen.  



Vi har nu fået plads til flere sygeplejersker eller social- og sundhedsassistenter i vores velfungerende team, som består af ca. 20 sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, der brænder for et godt arbejdsmiljø og en god borgernær sygepleje.

Der er mulighed for at kombinere et liv mellem fastlandet og Samsø – eller måske er det nu, at du er klar til at tage springet og flyttet til vores dejlige Ø.

Vi søger dig der enten har lyst til at ”leve ø-livet” med arbejde i en fast stilling, eller blot som tilkaldevikar.

  

Sommeren er gået på hæld. Nu byder vi vinteren velkommen, hvor Samsø bliver et sted til nærvær, fordybelse og ro. Kultur- og foreningslivet blomstrer når mørket falder på og giver rig mulighed for oplevet et tæt lokalsamfund når det er allerbedst.

Det er let at komme til og fra øen, med tre forskellige færgeruter.

 

Om jobbet  

Sygeplejen finder sted i hjemmet hos øens borgere samt i vores 2 sygeplejeklinikker, hvor vi tilser ambulante borgere og dispenserer medicin.

Du vil få en alsidig arbejdsdag på vores smukke Ø. Hver dag byder på nye spændende opgaver. Opgaverne spænder fra stabile borgerforløb til komplekse sygeplejeindsatser.  

Du vil opleve nærhed mellem både borgere, deres pårørende og tværfaglige kollegaer – her kender vi hinanden og vi hjælper hinanden.



Vi forventer du:  

  • Kan arbejde selvstændigt - men ikke være bange for at bede om hjælp  

  • Er fleksibel – vi hjælper hinanden   

  • Bidrager til egen- og fællesansvarlighed for sygeplejen og arbejdsmiljø  

  • Evner det tværfaglige samarbejde  

  • Du har godt overblik og arbejder struktureret

  • Forstår at reflektere over egen praksis (fagligt og personligt)  

  • Har kørekort  

  • Har kendskab til omsorgssystemet Cura – eller er åben for at lære et nyt omsorgssystem at kende.



Vi tilbyder:

  • Et mentorforløb med introduktion der er tilpasset dine behov 

  • Kompetente og inkluderende kollegaer

  • Glæden ved at møde borgerne i eget hjem på hele øen

  • En arbejdsplads i kontinuerlig udvikling

  • En arbejdsplads med fokus på balance mellem opgaver og ressourcer – og det gode arbejdsmiljø

  • Personaleudflugter og andre sociale arrangementer

  • Bil til rådighed 

  • Vagtværelse til rådighed ved tilkaldevagter, hvis du ikke er bosiddende på Samsø.



Vi vægter det gode kollegaskab og det gode humør.  

Hvis du ser muligheder i mennesker og opgaver, vil du matche vores team. 


Fælles for os er, at vi er stabile, fleksible og har en positiv tilgang til arbejdet og hinanden. 

Som kollega vil du blandt andet møde både forholdsvis nyuddannede og rutinerede social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker. En stor del af teamet bor på Samsø mens andre vælger at pendle mellem Øen og fastlandet.

 

Flere oplysninger: 

Ansættelse fra 01.12.26. eller snarest muligt.

Arbejdstid: 24-37 timer pr. uge

Ansøgningsfrist: d. 01.12.26. 

Vi holder samtaler løbende.

Vi beder om, at du fremviser en straffeattest og kørekort. 



Har ovenstående din interesse, så vil vi gerne invitere dig til at prøve en arbejdsdag med sygepleje på Samsø, - sammen med en af vores sygeplejersker.

Er du interesseret i at vide mere er du meget velkommen til at sende en SMS eller ringe til Dorte Vangsø på tlf. 51377170 



Lyder det som noget for dig – og bor du ikke på Samsø? Så kan du læse meget mere om livet på Samsø på www.tidtilsamsoe.dk eller følge med på både Instagram på @tidtilsamsoe og Facebook på @tidtilsamsoe. Du kan læse mere om Samsø Kommune på kommunens hjemmeside www.samsoe.dk

Øen er kendt for en helt unik natur, de smukke landskaber, lyset, havet og den helt specielle østemning. Samsø er højtprofileret som en grøn kommune med en meget skarp miljøprofil. Kommunen lever af landbrug og turister og har i betragtning af sit befolkningsgrundlag et bemærkelsesværdigt stærkt kultur- og foreningsliv.



Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post. Samsø Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.



Dette jobopslag fra Samsø Kommune er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Samsø Kommune? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (23795515)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Samsø Kommune
Søg på virksomhedens side