Botilbuddet Søvænge søger pædagoger til Team A

Egedal Kommune

Fra Emply

 

Søvænge er et kommunalt botilbud for voksne borgere med fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser, beliggende i Ølstykke 5 min fra Ølstykke station.  

Vores botilbud er frem for alt borgerens hjem, og det er vores opgave at sikre at borgeren har det liv de ønsker med udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger. 

Vores faglige tilgang er neuropædagogisk og low arousal. Vi er aktuelt i gang med at videreudvikle vores viden gennem kompetenceudvikling, og vi skal sideløbende arbejde videre med vores sundhedsfaglige indsatser og pædagogisk dokumentation, som sammen skal styrke vores fælles faglige praksis. 

Derudover har vi kontinuerligt neurofaglig sparring.  

Beboerne har vidt forskellige behov og udfordringer, og du skal derfor være indstillet på, at der udover det pædagogiske arbejde, også er omsorgsopgaver der strækker sig ind over personlig pleje. 

Der er 28 boliger på Søvænge fordelt på 4 teams. Derudover 5 boliger i Bakkebo og 8 boliger i Vejbo, som også er en del af Søvænge. 

I Team A bor der 9 beboere, der skal have hjælp til alle livets facetter mhp. at skabe trivsel og udvikling.  

Vi arbejder ligeledes med de fysiske rammer for at skabe ro, balance og fællesskaber alle kan være i. 

Som ny kollega i Team A, får du nogle omsorgsfulde kollegaer, der vil det bedste samarbejde og hjælpe dig godt i gang.  

Gruppen er iderig, åben og klar til at gå nye veje og venter bare på at tage dig med på rejsen.   

Vi tilbyder: 

Grundig introduktion til Søvænge. 

Et spændende og udfordrende arbejdsområde med mulighed for udvikling af faglige kompetencer og indflydelse på udvikling i teamet. 

Neurofaglig sparring. 

Hjælpsomme og engagerede kollegaer, og de skønneste beboere. 

Teammøder hver 14. dag. 

Vi Forventer: 

At du er uddannet pædagog. 

Har erfaring med det neuropædagogiske område eller har lyst til at lære det. 

At du vægter struktur og forudsigelighed højt.  

At du har en anerkendende tilgang i og til dit arbejde. 

Gode samarbejdsevner. 

At du har lyst og mod på at arbejde struktureret med dokumentation og kan se vigtigheden heri.  

At du har kørekort. 

 

Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt og til besættelse snarest muligt. Arbejdstiden er placeret i tidsrummet 7-22 og med arbejde hver 2 weekend.  

Vi afholder løbende samtaler. 

Har du lyst til at høre mere om stillingen i Team A så kontakt daglig leder Anne Thorslund Jørgensen på telefon 72597916.  

 

Dette jobopslag fra Egedal Kommune er hentet fra Emply. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Egedal Kommune? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (29188386)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Egedal Kommune
Søg på virksomhedens side