Postdoctoral Researcher at ARoS
ARoSAarhus C
Vi søger en billedkunstner, der kan varetage undervisningen af fremtidige billedkunstnere på en af vores fagskoleafdelinger på den 4-årige åbne uddannelse. Vi forestiller os, at du selv vil være med til at definere indholdet i undervisningen på afdelingen med udgangspunkt i din egen praksis, som f.eks. kan have afsæt i maleri, tegning, video, foto m.m.
Din primære opgave vil være undervisning af din afdelings studerende, som går på 2.-4. år. Det forventes, at du kan introducere og formidle samtidskunsten. Samtidig skal du kunne give individuel vejledning og sparring, så den enkelte studerende bliver styrket i egen kunstnerisk praksis. Du vil indgå i akademiets tværfaglige aktiviteter såsom workshops, værkgennemgang, foredrag, studieture, kollegiale fællesskaber samt mødeaktivitet i forbindelse med udvikling af uddannelsen og akademiet generelt.
Du vil blive del af et fagligt stærkt miljø med gode kollegiale relationer, hvor der lægges vægt på kunstfaglig udvikling og sparring. Alle vores undervisere arbejder med samtidskunst og har kompetencer indenfor klassiske discipliner og håndværket bag.
Vi forventer, at du:
• Er udøvende billedkunstner med egen selvstændig praksis.
• Er nysgerrig på udviklingen af samtidskunsten og har en god forståelse for kunsthistorien, teorier og metoder, der dækker det billedkunstneriske felt bredt.
• Har en solid billedkunstnerisk faglighed med interesse for international samtidskunst og videreformidling af håndværket bag kunsten.
• Har interesse for og erfaring med at understøtte de studerendes potentiale på en afdeling med op til 12 studerende.
• Selvstændigt kan planlægge og gennemføre relevante undervisningsforløb.
• Har alsidige undervisningskompetencer og en god pædagogisk tilgang, så du kan holdundervise og give individuel vejledning.
• Har gode samarbejdsevner.
• Har lyst til at tage ejerskab over det fortsatte udviklingsarbejde på Århus Kunstakademi med både kolleger, ledelse og administration.
Vi kan til gengæld tilbyde:
· En stilling, hvor du i høj grad kan præge den faglige retning på afdelingen.
· Et kunstnerisk inspirerende miljø.
· Indflydelse på udviklingen af Århus Kunstakademis åbne uddannelse.
· Et godt kollegialt og inspirerende samarbejde med de øvrige undervisere og det administrative personale.
· En spændende og fleksibel arbejdsplads, som har forståelse for, at du også har egen selvstændig praksis ved siden af undervisningen.
Ansættelse
Stillingen er på 17 lektioner om ugen (plus forberedelse), som er fordelt på undervisning mandag-tirsdag kl. 9.15-15.00 samt onsdag 9.15-12.15 i perioden januar til ultimo maj samt start august til december (18 uger i hvert semester).
Aflønning og ansættelse sker i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse om løn- og andre ansættelsesvilkår for lærere ved undervisning mv. efter folkeoplysningsloven BEK nr. 353 af 15/05/2003.
Hvis du vil vide mere om stillingens indhold og muligheder samt forventninger hertil, er du velkommen til at henvende dig til rektor Marianne Gasbjerg på tlf. 4141 1193.
Baggrund for stillingen
I 2022 blev to afdelinger på uddannelsen lagt sammen; en afdeling for flade og en afdeling for skulptur. Denne afdeling fik navnet Hybrid og havde fokus på form, flade, koncept og kontekst. Fremadrettet ønsker vi at dele Hybrid op i to afdelinger igen, hvor underviseren fra den tidligere skulpturafdeling fortsætter arbejdet med egen afdeling. Hermed er der pr. 1. august 2027 følgende afdelinger på uddannelsen: keramik, skulptur, maleri og grafik. Det er i denne konstellation, din afdeling fremadrettet skal indgå.
I foråret 2027 vil du fungere som en del af underviserteamet på Hybrid. Her vil du arbejde tæt sammen med underviseren på afdelingen, inden du står for din egen afdeling fra efteråret 2027.
Du kan læse mere om den åbne uddannelse og Århus Kunstakademi på aaka.dk
Ansøgningsfrist
Vi vil gerne modtage en motiveret ansøgning, hvor du i samme pdf-fil medsender følgende:
• Oplæg på din afdelings undervisningsfokus.
• CV indeholdende både kunstneriske projekter samt undervisnings- og anden relevant erfaring.
• Fotomateriale fra egen kunstpraksis (max 4 A4-sider).
Den samlede pdf-fil må maksimalt fylde 5 MB.
Ansøgning indsendes via e-mail til mg@aaka.dk mrk. ’Underviser til fagskolen’ senest den 9. december 2026.
Samtaler gennemføres umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.
Dette jobopslag fra ÅRHUS KUNSTAKADEMI er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.
Rekrutterer du for ÅRHUS KUNSTAKADEMI? Slå job op gratis på jajob.dk.
ARoSAarhus C
Aarhus UniversitetAarhus C
Aarhus UniversitetAarhus C
VIA University CollegeSilkeborg
Syddansk UniversitetOdense M
Museum Odense S/IOdense C
AI-assistenten kan tage fejl. Tjek vigtige oplysninger. Skriv til support
Hej! Jeg kan svare på spørgsmål om jajob og søge job. Log ind for hjælp med din profil eller dine ansøgninger.
Tænker…