Landbrugselev til Forsøgsgårdene ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab (PLEN)

Københavns Universitet, KU- SCIENCE - Tåstrup

Fra Jobnet
Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet søger en landbrugselev med opstart 1. februar 2027 eller hurtigst muligt derefter.
Sluttidspunktet tilpasses til elevens aktuelle uddannelsesplan.

Hos Forsøgsgårdene får du en elevplads, der adskiller sig fra traditionel planteavl. Du bliver en del af et team, som arbejder i krydsfeltet mellem praktisk landbrug, forskning og undervisning, og du får mulighed for at arbejde med nogle af de udfordringer og løsninger, der kommer til at præge fremtidens landbrug.

Om os
Forsøgsgården i Tåstrup, er en del af Københavns Universitets forsknings- og undervisningsfaciliteter. Vi understøtter forskningsprojekter, undervisning og planteproduktion i tæt samarbejde med forskere, studerende og teknisk personale.

Vi arbejder blandt andet med planteavl, præcisionslandbrug, biodiversitet, klima, bæredygtige dyrkningssystemer, pesticidfri dyrkning og nye dyrkningsteknologier. Vores arbejde spænder fra almindelig markdrift til avancerede forskningsforsøg med specialafgrøder og nye produktionsmetoder.

Arbejdsopgaver
Som elev vil du indgå i den daglige drift og samtidig få indblik i forskning og udviklingsarbejde inden for planteproduktion.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Pasning af almindelige landbrugsafgrøder
  • Arbejde med såning, gødskning, planteværn og høst
  • Kørsel med moderne landbrugsmaskiner
  • Deltagelse i planteproduktion på både konventionelle og pesticidfri arealer
  • Medvirken i markforsøg
  • Etablering og pasning af undervisnings- og demonstrationsarealer
  • Arbejde med stribedyrkning og blandede afgrødesystemer
  • Prøveudtagning og registrering i forbindelse med forskningsprojekter
  • Høst og efterbehandling af forsøgsprøver
  • Vedligeholdelse af maskiner og udstyr
Gennem elevforløbet vil du få stigende ansvar og opnå en bred forståelse for både praktisk planteavl og forskningsbaseret planteproduktion

Vi forventer
Vi forventer, at du:

  • Har gennemført grundforløbet på landmandsuddannelsen ved ansættelsesstart.
  • Har stor interesse for planteproduktion
  • Er nysgerrig på ny teknologi og fremtidens landbrug
  • Har lyst til at arbejde i et miljø, hvor forskning og praksis går hånd i hånd
  • Kan arbejde både selvstændigt og som en del af et team
  • Er ansvarsbevidst og mødestabil
  • Har traktorkørekort og gerne erfaring med traktorkørsel
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har sprøjtecertifikat eller erfaring med planteavl.

Vi tilbyder

  • En spændende elevplads med fokus på planteproduktion
  • Indblik i den nyeste forskning inden for landbrug og planteavl
  • Erfaring med moderne dyrkningssystemer og ny teknologi
  • Mulighed for at arbejde med forskere og studerende fra ind- og udland
  • En varieret hverdag med både praktiske og faglige udfordringer
  • Et godt kollegialt miljø med højt til loftet
Gode muligheder for faglig og personlig udvikling

Læs mere om Institut for Plante- og Miljøvidenskab på www.plen.ku.dk

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelsen sker i henhold til gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og 3F.

Hvis du ved ansættelsesstart er fyldt 25 år, aflønnes du som voksenelev. Arbejdstiden er 37 timer ugentlig med flekstidsordning.
Du kan læse mere om lønniveauer i staten på www.loenoverblik.dk.

Elevforløbet påbegyndes 1. februar 2027 eller hurtigst muligt derefter og følger landmandsuddannelsens gældende bestemmelser.

Din ansøgning
Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning med bilag via Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget) senest 26-11-2026

Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 49 og 50.

Yderligere spørgsmål

Spørgsmål til stillingen kan rettes til Teamleder, René Havmand, tlf. +4593509107, email: rsh@plen.ku.dk.

Dette jobopslag fra Københavns Universitet er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Københavns Universitet? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (29979812)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Københavns Universitet
Søg på virksomhedens side