Ungshuset Hampen søger musikmedarbejder

Egedal Kommune

Fra Emply

Er du vores nye musikansvarlige i Ungehuset Hampen?
Er du en dygtig musiker, der elsker at dele din passion med andre? Og har du lyst til
at gøre en forskel for unge gennem musikken?
Så er det måske dig, vi leder efter!

I Ungehuset Hampen søger vi en musikansvarlig, der har lyst til at skabe musikglæde,
udvikle unges musikalske evner og gøre vores musiklokale til et levende samlingspunkt for
unge mellem 13 og 18 år.
Vi søger en medarbejder til 5,75 timer om ugen fordelt på to vagter mandag-torsdag i
tidsrummet kl. 18.30-21.30.
Fællesskab, aktiviteter og udvikling
Ungehuset Hampen ligger centralt i Ølstykke i Egedal Kommune. Vi er et stort ungehus
med masser af liv, aktiviteter og muligheder for at udforske nye interesser og fællesskaber.
Hos os kan de unge blandt andet spille musik i vores øvelokale, danse i vores
dansestudie, dyrke sport, game, lave mad eller hænge ud med vennerne. Vi har også et
stort udeområde med blandt andet klatretårn og trampoliner.
Vi lægger stor vægt på de unges trivsel, udvikling og sociale fællesskaber. Vi ønsker at
skabe et sted, hvor alle føler sig velkomne, og hvor der er plads til at prøve sig frem,
udfolde sine interesser og opdage nye sider af sig selv.
Din rolle som musikansvarlig
Du bliver den, der hjælper de unge med at omsætte deres musikalske idéer til virkelighed.
Nogle kommer måske med erfaring og ambitioner, mens andre først lige er begyndt at
spille. Du skal kunne møde dem dér, hvor de er, og hjælpe dem med at udvikle sig – både
musikalsk og i samspillet med andre.
Dine opgaver bliver blandt andet at:
• Undervise og vejlede unge i rytmiske instrumenter som guitar, bas, trommer, sang og klaver.
• Skabe rammer for sammenspil, bands og andre musikalske fællesskaber.
• Arbejde struktureret med de unges musikalske udvikling og fastholde deres motivation.
• Gribe de unges idéer og hjælpe dem med at føre dem ud i livet.
• Bidrage til musikprojekter og indgå i det bredere musiknetværk i Ung Egedal.

Har du erfaring med musikproduktion, indspilning eller sangskrivning, er det et stort plus.
Vi forestiller os, at du…
• Spiller på mindst ét rytmisk instrument – og gerne flere.
• Har lyst til at lære fra dig og formidle din musikalske viden på en engagerende måde.
• Er imødekommende, nysgerrig og god til at skabe relationer til unge.
• Kan motivere unge med forskellige musikalske forudsætninger og ambitionsniveauer.
• Har lyst til at bidrage til livet i ungehuset og indimellem deltage i andre aktiviteter.
• Sætter pris på godt kollegaskab, samarbejde og et positivt arbejdsmiljø.
Det vigtigste er ikke, at du kan alt fra starten, men at du har en stærk musikalsk profil, lyst
til at dele din viden og mod på at skabe noget sammen med de unge.
Hvad kan vi tilbyde dig?
• En alsidig arbejdsplads med engagerede kolleger, der brænder for unge og deres
udvikling.
• Muligheden for at sætte dit eget præg på musikmiljøet i Hampen.
• Et stærkt kollegialt fællesskab og et godt arbejdsmiljø.
• En hverdag med plads til initiativ, kreativitet og nye idéer.
• Mulighed for at blive en del af større musikprojekter og samarbejder på tværs af Ung Egedal.

Ungehuset Hampen er en del af Ung Egedal, hvor vi samarbejder om at skabe
meningsfulde fritidstilbud og udviklingsmuligheder for unge i kommunen.

Praktisk information:
Arbejdstid: 5,75 timer om ugen fordelt på to vagter mandag-torsdag.
Arbejdstidspunkt: Kl. 18.30-21.30.
Arbejdssted: Ungehuset Hampen, Ølstykke, Egedal Kommune.
Ansøgningsfrist: Torsdag den 03. december 2026.
Samtaler: Torsdag d. 10. december 2026.
Opstart: Hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Tovholder Julie
Jørgensen på 7259 9220 eller Thomas Mitchinson på 7259 8553

Dette jobopslag fra Egedal Kommune er hentet fra Emply. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Egedal Kommune? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (29188386)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Egedal Kommune
Søg på virksomhedens side