Fire pædagogmedhjælpere til Peder Lykke Skolen (tidsbegrænset)

Københavns Kommune

Fra HR-Manager

Har du lyst til at være på en skole, hvor teamsamarbejdet er i højsædet? Og er du omsorgsfuld og fleksibel? Så er du måske en af de pædagogmedhjælpere, vi søger.

Stillingerne er på 20 timer om ugen og til besættelse hurtigst muligt og med en varighed frem til sommerferien.

Stillingerne er som støtte i klasserne til elever, der har brug for særlig faglig støtte.

Om dig
Vi forventer, at du

  • er omsorgsfuld og fleksibel
  • kan strukturere og fastholde fokus i arbejdsprocessen
  • som støtteperson kan hjælpe med at bevare overblikket
  • kan hjælpe eleverne med de faglige opgaver
  • er engageret og har lyst til at være på en skole, hvor teamsamarbejdet er i højsædet
  • er engageret i at skabe trygge og gode rammer for børn og forældre
  • har indsigt i at styrke børns sociale kompetencer og i skolens inklusionsopgave
  • har en åben og anerkendende tilgang til såvel børn som voksne
  • er åben for feedback og tager ansvar for et godt arbejds- og læringsmiljø
  • er løsningsorienteret og ser muligheder frem for begrænsninger
  • har godt humør og gåpåmod

Du får

  • mulighed for at blive en del af en dynamisk og fagligt kompetent personalegruppe, hvor der er plads til humor – du bliver tilknyttet en til to årgange, hvor dine timer primært er placeret
  • en arbejdsplads med nyrenoverede lokaler og en udviklingsorienteret skole med fokus på kerneopgaven – her er plads til initiativer og højt til loftet

En åben plan skole med gode nyrenoverede fysiske rammer
Peder Lykke Skolen er nyrenoveret åben plan skole med store fællesarealer. Skolen er afdelingsopdelt i indskoling-mellemtrin 0.-5. årgang og udskoling 6.-9. årgang. Der er fire aldersinddelte skolegårde samt personale- og forberedelsesrum i hver afdeling. Skolen ligger tæt på Amager Fælleds natur og byens mange kulturtilbud for små og store.

Vores klasseværelser er uden døre. Vi oplever det som en stor styrke at være åbne omkring vores undervisning, og det giver os mulighed for at støtte og hjælpe hinanden. Vi deler succeser og udfordringer med professionalisme og tillid. I forlængelse heraf kan nævnes, at vi har et tæt lærer- og pædagogsamarbejde, hvor vores KKFO-pædagoger spiller en aktiv rolle i skoledagen. Herudover har vi to-lærertimer, da vi tror på, at lærere/pædagoger udvikler deres praksis bedst i samspil med hinanden.

I forbindelse med renoveringen har vi fået en flot ny bygning, som huser vores madhus – spisested for hele skolen, madkundskabslokale og sciencehus med naturfagslokaler. Vi har fokus på inkluderende læringsfællesskaber, relationskompetence, progression og tydelige rammer for vores elever. Du kan læse mere om os på vores hjemmeside pederlykkeskolen.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Stillingerne er alle på 20 timer om ugen og til besættelse hurtigst muligt og med varighed frem til sommerferien.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, kan du kontakte afdelingsleder Nina Petersen på 21 64 48 28 eller sx0n@kk.dk.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest fredag den 27. november 2026
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Dette jobopslag fra Københavns Kommune er hentet fra HR-Manager. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Københavns Kommune? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (64942212)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Københavns Kommune
Søg på virksomhedens side