Faglært gartner med stærk kulturforståelse til LUNDAGER
LUNDAGER A/SOdense S
Har du hænderne godt skruet på, trives du med en aktiv arbejdsdag og har du erfaring fra gartneribranchen? Så er det måske dig, vi står og mangler hos LUNDAGER.
Vi søger en engageret og arbejdsom gartnerimedarbejder, som har lyst til at blive en del af vores produktion. Vi leder efter en person, der ikke er bange for at tage fat, kan arbejde i et godt tempo og sætter en ære i, at opgaverne bliver udført ordentligt.
Dine arbejdsopgaver
Du bliver en del af vores pakkeri og den daglige produktion, hvor vi sammen sørger for, at planterne bliver passet, håndteret og gjort klar til levering til vores kunder i både Danmark og udlandet.
Arbejdsdagen vil byde på forskellige opgaver, herunder:
Pakning og klargøring af planter samt opbygning af blomstercontainere.
Stikning, formering, plantning og ompotning.
Vanding, pasning og pleje af planter.
Sortering og kontrol af planternes kvalitet.
Forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme og skadedyr.
Andre forefaldende opgaver i produktionen og pakkeriet.
Arbejdet kræver en god fysik, da du skal være indstillet på mange timer på benene, gentagne arbejdsbevægelser og løft i løbet af dagen. Det er derfor vigtigt, at du trives med fysisk arbejde og har energi til at holde et stabilt arbejdstempo.
Derudover indgår du i en fælles, roterende weekendvagtordning, hvor du sammen med dine kolleger hjælper med de nødvendige opgaver omkring planterne og produktionen.
Vi forestiller os, at du:
Har praktisk erfaring fra et gartneri eller lignende arbejde – gerne med planter og pakning.
Har en god fysik og ikke lader dig skræmme af en arbejdsdag med mange praktiske opgaver.
Er effektiv og har sans for orden og kvalitet.
Kan arbejde selvstændigt og selv se, hvad der skal tages fat på.
Er fleksibel og hjælpsom, når dagens opgaver kræver en ekstra hånd.
Møder stabilt og tager ansvar for det arbejde, du udfører.
Du behøver ikke have en gartneruddannelse. Det vigtigste er, at du har erfaring med praktisk arbejde, kender til vigtigheden af en god arbejdsindsats og har lyst til at være en del af et team, hvor vi hjælper hinanden.
Vi tilbyder
Hos LUNDAGER får du en arbejdsplads med en uformel omgangstone, gode kolleger og en hverdag, hvor der er gang i tingene.
Vi kan blandt andet tilbyde dig:
En fast stilling på 37 timer om ugen.
En helårsstilling med forskellige praktiske arbejdsopgaver.
En hverdag med både selvstændige opgaver og samarbejde med kolleger.
En arbejdsplads, hvor vi sætter pris på engagement, ansvarlighed og godt kollegaskab.
Muligheden for at blive en del af en virksomhed med stor faglig bredde og udvikling.
Lidt om LUNDAGER
LUNDAGER er en dansk, familieejet gartnerivirksomhed, der blev grundlagt i 1985. Vi producerer hvert år mere end 25 millioner planter fordelt på over 500 forskellige kulturer og beskæftiger omkring 165 medarbejdere på vores forskellige lokationer på Fyn.
Vores sortiment spænder blandt andet over grønne miniplanter, sukkulenter, kaktusser og kødædende planter. Omkring 90 % af vores produktion eksporteres til kunder i udlandet.
Vi er en virksomhed med ambitioner, korte beslutningsveje og en jordnær tilgang til både arbejdet og hinanden.
Lyder det som noget for dig?
Send dit motiverede CV til HR-chef Olivia Søndberg på olivia@75012.dk.
Ansættelsesform: Fastansættelse
Arbejdstid: 37 timer om ugen
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Vi glæder os til at høre fra dig
Dette jobopslag fra LUNDAGER A/S er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.
Rekrutterer du for LUNDAGER A/S? Slå job op gratis på jajob.dk.
LUNDAGER A/SOdense S
Hjælperne.dk ApsOtterup
GARTNERIET 7EREN ApSBrenderup Fyn
TAULOV MENIGHEDSRÅDFredericia
Christians Sogns MenighedsrådSønderborg
BilligblomstFredericia
AI-assistenten kan tage fejl. Tjek vigtige oplysninger. Skriv til support
Hej! Jeg kan svare på spørgsmål om jajob og søge job. Log ind for hjælp med din profil eller dine ansøgninger.
Tænker…