Er du god til at skabe smil, tryghed og små eventyr i hverdagen?

Handicapformidlingen ApS

Fra Jobnet

OMRÅDE:  4690 Haslev

LIDT OM MIG:
Jeg er en glad og nysgerrig dreng på 13 år med cerebral parese, svær synsnedsættelse og psyko-motorisk retardering.
Mit kognitive og adfærdsmæssige udviklingsniveau svarer til et barn på ca. 3-4 år. I hverdagen har jeg brug for en voksen, som kan støtte og guide mig og skabe trygge og genkendelige rammer.

Musik, gode historier og videoer med busser og metroer er blandt mine store interesser.
Jeg nyder hyggelige stunder sammen med andre og kan godt lide at komme ud og opleve noget, eksempelvis en tur i skoven eller blot en gåtur, hvor vi sammen ser, hvad turen byder på.
Jeg kan gå selvstændigt og elsker, når der bliver taget initiativ til aktiviteter og oplevelser med udgangspunkt i mine behov og mit overskud på dagen.

Faste rutiner, tydelige aftaler og en rolig og tålmodig tilgang er vigtige for min trivsel.
Jeg har behov for tæt støtte og guidning samt hjælp til enkelte personlige plejeopgaver.
Det betyder meget at have en nærværende og omsorgsfuld voksen omkring mig, som har lyst til at skabe gode oplevelser sammen med mig.

JOBBESKRIVELSE:
Som afløser bliver din vigtigste opgave at skabe en tryg, stabil og meningsfuld hverdag for en dreng på 13 år.
Du skal være en nærværende og omsorgsfuld voksen, som kan støtte og guide ham med udgangspunkt i hans individuelle behov.
Arbejdet består blandt andet i at støtte ham i hverdagens rutiner, yde hjælp til personlig pleje og sikre det nødvendige opsyn.
Derudover skal du tage initiativ til hyggelige aktiviteter og gode oplevelser, som tilpasses hans behov og overskud på dagen.

Det er vigtigt, at du kan skabe struktur og forudsigelighed, samtidig med at du er fleksibel og kan tilpasse din tilgang til den enkelte situation. Du skal kunne bevare roen, være tålmodig og møde ham med omsorg, respekt og forståelse.
Du bliver en vigtig støtte i hans hverdag, hvor nærvær, stabilitet og gode relationer er i centrum.

ARBEJDSTIDER:
Vi søger afløsere til to forskellige stillinger – enten hos drengens far eller mor.

Stilling 1 – Hos far:
Du får disse faste vagter. Derudover er der 12 ekstra timer til rådighed, som fordeles på weekenderne efter behov.

  • Lige uger:
    Onsdag: 14.15–17.00
    Torsdag: 05.30–07.00 og 14.15–17.00
    Fredag: 05.30–07.00 og 14.15–17.00

  • Ulige uger:
    Mandag: 05.30–07.00
    – Morgenvagterne lønnes for 3 timer, selvom vagterne er kortere.

Stilling 2 – Hos mor:
Du får 1–2 faste vagter, ud fra disse tider:

  • Lige uger:
    Tirsdag: 14.15–17.00

  • Ulige uger:
    Tirsdag: 14.15–17.00
    Onsdag: 14.15–17.00
    Torsdag: 14.15–17.00
    Fredag: 14.15–16.00
    – Fredagsvagten lønnes for 3 timer.

KOMPETENCER:

  • Er ansvarsbevidst, mødestabil og god til at overholde aftaler.

  • Er opmærksom på små signaler og kan tilpasse din tilgang til den enkelte situation.

  • Har forståelse for, at tingene ikke altid går som planlagt, og kan være fleksibel.

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: Hurtigst muligt

  • Deltid

  • Sidste frist for ansøgning: d. 27.11.2026

  • Afholdelse af samtaler: Løbende

  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet.

  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side

  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen

LØN:
Gives efter uddannelse, kvalifikationer og erfaring.
Hos den pågældende borger aflønnes du efter stedtillæg 0, i henhold til følgende takstblad – LINK.

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til Handicapformidlingen på mail: mr@handicapformidlingen.dk – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Mia Rasmussen på mail: mr@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71 990 894 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys medlemsnummer 300323.

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.

Dette jobopslag fra Handicapformidlingen ApS er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Handicapformidlingen ApS? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (34605416)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Handicapformidlingen ApS
Søg på virksomhedens side