Om Rolloskolen Rolloskolen er en del af distriktsskolen 5-Kløverskolerne og er en almen folkeskole, som servicerer Faxe Kommunes andre folkeskoler med specialiserede tilbud, kaldet PLUS klasser, for børn og unge.
På Rolloskolen arbejder vi ud fra et fælles børnesyn, hvor relationer, trivsel og læring går hånd i hånd. Vi har fokus på professionelle læringsfællesskaber og et tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger.
Vi er i rivende udvikling og har fokus på en faglig stærk vision og et læringsmiljø præget af struktur, forudsigelighed og specialiserede læringsmetoder. Vi arbejder altid med udgangspunkt i elevernes faglige og sociale udvikling. Vi arbejder mentaliserende i alle vores Plusklasser. Det er vigtigt for vores elever, at der arbejdes med low arousal, og at vi skaber et roligt og trygt læringsmiljø.
Klassen er vores MellemPlusKlasse, der spænder over 4. – 5. klasse. Der går 9 elever, og du vil indgå i et tæt samarbejde med en pædagog og en lærer.
Om klassen Stillingen er i vores MellemPlusklasse, hvilket er elever fra 4.–5. klasse. Klassen har 10 elever. Du kommer til at indgå i et tæt samarbejde med en pædagog og en lærer. Der er supervision og tætsparring med både kolleger og ledelse.
Dine opgaver vil bl.a. være at understøtte elevernes læring og trivsel i undervisningen, være med til at tilrettelægge læringsaktiviteter. Du vil også indgå i overgang fra skole til SFO.
Vi lægger vægt på, at du - er uddannet pædagog
- har en stærk faglig profil og gerne erfaring med specialpædagogisk arbejde i folkeskolen
- har evnen til relationsarbejde som en superkraft
- har en anerkendende tilgang, hvor visualisering og individuelle læringsstrategier spiller en central rolle
- arbejder ud fra, at børn gør det bedste de kan, og er god til at skabe trygge og udviklende læringsmiljøer
- ser muligheder i at skabe læringsaktiviteter med variation, kreativitet og elevinddragelse, så der er lige deltagelsesmuligheder for alle
- har lyst til at udvikle dine kompetencer i et ambitiøst læringsfællesskab, hvor du er nysgerrig på egne og kollegers praksis og på at videreudvikle vores fælles pædagogiske metoder
- er stærk i et udvidet forældresamarbejde
Vi tilbyder - spændende elever, hvor du får lov at arbejde med forskellige læringsstrategier
- et tæt og tillidsfuldt teamsamarbejde
- faglig sparring med dygtige og dedikerede kolleger
- supervision og sparring med ledelsen og PPR
- medansvar for at udvikle et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi arbejder systematisk med elevernes trivsel og udvikling
- en engageret og lyttende ledelse, der understøtter den faglige og pædagogiske udvikling
Ansættelsesforhold Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Forud for ansættelsen indhentes der børneattest.
- Én pædagog med start hurtigst mulig.
- Én pædagog med start d. 01.01.2027
Ansøgning Send din ansøgning med CV og eksamensbevis senest den 22.11.2026.
Vi holder samtaler den 25.11.2026 fra klokken 15.00 til 18.00.
Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk baggrund.
Vil du vide mere? Du er velkommen til at kontakte:
Rémi Virlogeux Sommerlund, koordinator for Plusklasserne, tlf. 21 47 97 74
eller
Karen Julie Hansen, afdelingsleder for Plusklasserne, tlf. 24 99 13 89