Gyldendal Forlag søger to studentermedhjælpere til presseafdelingen

Gyldendal A/S

Fra Emply

Er du ved at tage en videregående uddannelse, og er du interesseret i at arbejde på et forlag? Så er du måske lige den studentermedhjælper, vi mangler i Gyldendal Forlags presseafdeling.

Vi kan tilbyde

Et arbejde i presseafdelingen på landets største og ældste forlag. Du kommer til at arbejde i et kreativt miljø med højt tempo og dygtige kolleger, som du kan lære en masse af, ligesom du får en bred kontaktflade til redaktører, forfattere og resten af Gyldendal.

I det daglige arbejde skal du blandt andet:

  • Pakke og sende bøger til pressen
  • Udvælge og registrere anmeldercitater
  • Stå for fremstilling af adresselabels 
  • Skrive følgebreve til pressen på de bøger, du får ansvaret for
  • Ajourføre presse- og bogdatabaser
  • Stå for medieresearch
  • Hjælpe med ad hoc-opgaver

Din profil

Vi søger to studentermedhjælpere, der vil hjælpe med at lancere Gyldendals mange årlige udgivelser bedst muligt til pressen.

For at være den rigtige skal du:

  • Være hjælpsom og imødekommende
  • Have et korrekt og levende skriftsprog og kunne navigere i Excel
  • Være hurtig til at sætte dig ind i nye opgaver/systemer 
  • Arbejde struktureret og detaljeorienteret
  • Trives med at have travlt og kunne rykke rapt på pludselige opgaver
  • Være god til at styre og planlægge din egen tid
  • Have mod på at få ansvar og udvikle dig

Din baggrund

  • Vi ser gerne, at du er et sted mellem 1. år af din bachelor og 1. år af din kandidat inden for kommunikation, marketing el.lign.
  • Du skal kunne arbejde ca 15-20 timer om ugen i snit.

Vil du vide mere?

Så er du velkommen til at kontakte souschef i presseafdelingen Vivi Vestergaard på: VV@gyldendal.dk

Ansøgningsfrist fredag den 27. november 2026 med tiltrædelse ultimo januar 2027.

Dette jobopslag fra Gyldendal A/S er hentet fra Emply. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Gyldendal A/S? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (58200115)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Gyldendal A/S
Søg på virksomhedens side