Reparatør til automatikteamet på Gentofte Hospital - Center for Ejendomme

Region Hovedstaden

Fra HR-Manager

Har du lyst til en varieret arbejdsdag, hvor du kommer til at arbejde med både mekanik, el og elektronik, så har vi det helt rigtige job til dig hos Region Hovedstaden på Gentofte Hospital i HGH Drift og Byg under Center for Ejendomme.

Om Center for Ejendomme
Center for Ejendomme (CEJ) er det koncerncenter i Region Hovedstaden, som varetager regionens ejendomsportefølje på ca. 2 mio. kvadratmeter. Sammen skal vi drive og optimere de fysiske rammer for Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og centre samt stå for relaterede ejendomsservices. Vi er med til at sikre optimale fysiske rammer for regionens ca. 40.000 ansatte og for de patienter, der skal føle sig ”Ventet og Velkommen”, overalt hvor de kommer på regionens matrikler.

Om stillingen
Afdelingen HGH Drift og Byg i Center for Ejendomme søger en engageret medarbejder med omfattende indsigt i service på udstyr og maskiner.

Du vil blive en del af vores automatikteam, der består af 3 medarbejdere. Automatikteamet står for at servicere en lang række maskiner. Her kan nævnes reparation af patientsenge, kaffemaskiner, køle-/fryseskabe, vandkølere, rørpost, udstyr og maskiner i vores sterilcentral samt service på udstyret i Centralkøkkenet.

Vi er en alsidig skare med en bred vifte af kompetencer, som sammen sikrer driften af Gentofte Hospital. Der er masser af frihed både i planlægningen og i løsningen af opgaverne. Der er altid en kollega til at hjælpe, når man har behov for det.

Du vil skulle arbejde med it-systemer som SAP (økonomi), Dalux FM (KPI), Min Løn (indberetning af egen tid), Office-pakken samt en del andre mindre systemer.

Om dig
Vi leder efter en person med en løsningsorienteret og fleksibel tilgang til opgaverne, som har hands-on erfaring med mekanik og fejlfinding.

Du er den rette kandidat, hvis du har en teknisk eller mekanisk uddannelse og flair for at finde løsninger. Du er mødestabil og trives i en mindre driftsafdeling.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fagleder Thomas Sørensen på mail: thomas.soerensen.01@regionh.dk eller telefon 30 55 28 10.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til nedenstående overenskomst. Startlønnen kan variere afhængigt af din anciennitet, erfaring, uddannelse samt arbejdsstedets geografiske placering.

Overenskomst:
Overenskomst vedr. Løn- og arbejdsforhold for håndværkere, herunder montører, elektronikteknikere, elektronikfagteknikere, datafagteknikere, frisører, bagere, konditorsvende, ørepropteknikere og kokke - 32.23.1

Stilling:
Håndværker

Udover startlønnen kan du have:

  • ret til tillæg efter lokale forhåndsaftaler.
  • ret til særydelser, fx tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde.
  • mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængigt af stillingen samt din erfaring og dine kvalifikationer.

Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer inkl. frokost pr. uge med tiltrædelse 1. januar 2027.

Ansøgningsprocedure
Send din ansøgning, CV, uddannelsesbevis samt eventuelle andre relevante dokumenter til os via linket i annoncen.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 24. november 2026. Vi forventer at afholde samtaler i uge 48. Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Se og læs mere om Center for Ejendomme her.

Dette jobopslag fra Region Hovedstaden er hentet fra HR-Manager. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Region Hovedstaden? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (29190623)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Region Hovedstaden
Søg på virksomhedens side