Socialpædagog og tilkaldevikarer til børne – og ungehjemmet Åhuset

Favrskov Kommune, Børn og Kultur

Fra Jobnet

Vi har plads til endnu en socialpædagog i børne-og ungehjemmet i Åhuset.
Der er tale om et 6 måneders vikariat til besættelse hurtigst muligt. Der kan muligvis blive tale om forlængelse.
Vikariatet opslås som en fuldtidsstilling, men der vil være mulighed for dialog om det ugentlige timeantal.

Åhuset har et dygtigt tilkaldevikarteam men vi kan godt bruge for flere dygtige folk. Hvis det har interesse, så ring eller skriv for at høre nærmere. Du kan være uddannet eller studerende indenfor det socialfaglige område eller have erfaring med anbragte børne og unge eller have erfaring fra døgnområdet.

Børne – og Ungehjemmet Åhuset er en del af Udførerområdet i Børn og Familie i Favrskov kommune sammen med Familieplejen, Familieteamet og Ungeteamet

Åhuset har eksisteret siden 2003 og er beliggende i naturskønne omgivelser i Hadsten i et toetagers hus tæt på bymidte og offentlige transportmidler. Åhuset er godkendt til børn og unge fra 0 – 17 år (børnene/ de unge vil typisk være i alderen fra 7-18 år, aktuelt er de 13 – 18 år), som har sociale, følelsesmæssige og kognitive udfordringer. Tilbuddet retter sig også til søskende, så der medvirkes til et samlet opvækstmiljø.

I Åhuset arbejder otte socialfaglige medarbejdere, en netværksmedarbejder, en pædagogstuderende, en administrativ medarbejder, en køkken– og husassistent og en pedel. Derudover er der tilknyttet en psykolog og et tilkaldevikarteam.
Der arbejdes ud fra et systemteoretisk perspektiv, hvorfor forældre, familie og det primære netværk omkring barnet eller den unge inddrages aktivt. Åhuset har i løbet af året flere arrangementer, hvor forældrene og det private netværk deltager.
Der lægges særlig vægt på en anerkendende, relationsorienteret tilgang med afsæt i mentaliseringsbaseret forståelse.
Vi fokuserer på, at kerneopgaven udføres med høj faglig kvalitet i et tæt samarbejde med vores kolleger i Myndighed, pædagogisk psykologisk rådgivning, almenområdet med flere.

Er du socialpædagog, har du anbragte børn, unge og deres familier på sinde, og har du et stærkt drive for at ville skabe de bedst mulige betingelser for, at vores børn og unge kommer godt på vej i livet?
Så er du måske vores nye kollega?

Dit arbejde i Åhuset indebærer bl.a.

  • At tage afsæt i den barnets/ den unges identificerede udfordringer og ressourcer

  • At give følelsesmæssig omsorg, se bag om barnets/den unges følelsesmæssige adfærd signaler, reaktioner og være nysgerrig på udviklingsbehov på en måde, så banet/den unge får mulighed for at udvikle sig alderssvarende socialt, kognitivt og emotionelt.

  • At være med til at skabe overblik og sammenhæng i barnets/den unges liv.

  • At kunne igangsætte individuelle og gruppeaktiviteter – gerne gøre brug af naturen.

  • Deltagelse i ferie og koloniture med børnene/de unge.

  • I samarbejde med netværksmedarbejderen i Åhuset inddrage barnets/den unges private og professionelle netværk og gøre brug af civilsamfundets muligheder.

  • Dokumentation af indsatsen.

  • Praktisk arbejde.


Dine faglige kvalifikationer:

  • Uddannet pædagog med socialpædagogisk erfaring

  • Har erfaring og viden med arbejdet med sårbare børn og unge og deres familier og gerne erfaring med at arbejde på en døgnafdeling.

  • Har en høj faglighed og etik i mødet med den barnet/den unge og deres familie.

  • Gerne kendskab til NMT (Neurosequential Model of Therapeutics/ Bruce Perry)

  • Har gode skriftlige kompetencer og er optaget af Børnebevidning.

  • Flair for anvendelse af IT og kendskab til børn og unges digitale verden.


Dine personlige kvalifikationer

  • Teamplayer med høj grad af samarbejdskompetence og samtidig evner at arbejde selvstændigt og tage ansvar fagligt og organisatorisk.

  • Deltager aktivt i udviklings- og forandringsprocesser.

  • Bidrager med god energi til et positivt arbejdsmiljø med fokus på udvikling og kollegial sparring.

  • Har evne og vilje til at reflektere over egen praksis og søger sparring hos kolleger eller leder.

  • Er i stand til at bevare roen i en hverdag med høje følelsesmæssige krav.

  • Kan bevare overblikket i pressede situationer (konflikthåndtering)


Vi kan tilbyde dig:

  • Introduktionsforløb.

  • Et varieret, meningsfuldt og fagligt udfordrende arbejdsfelt

  • En dynamisk, engageret og faglig kompetent kollegagruppe med bred erfaring.

  • At vi er nysgerrige på egne resultater og bl.a. bruger SDQ til at inddrage barnet/den unge.

  • En arbejdsplads i udvikling og en arbejdskultur, som bygger på anerkendelse, ordentlighed og ansvarlighed og hvor vi værdsætter, at vi kan noget forskelligt.

  • Et arbejdsmiljø, hvor vi vægter psykologisk tryghed, social kapital og et godt grin.

  • Supervision og medindflydelse på Åhusets udviklingsområder.

  • Engageret ledelse.


Yderligere oplysninger
Der er tale om et vikariat på 37 timer med besættelse hurtigst muligt. Vikariatets længde kan være kortere, idet det afhænger af, hvor hurtigt ansættelsen kan ske.

For stillingerne gælder, at der er tale om dag, aften, døgn og weekendarbejde.
1. april 2027 ændres vagtplanstrukturen, hvilket indebærer, at der ansættes to vågne nattevagter.

Ansættelsesprocessen:
Vi afholder løbende ansættelsessamtaler både til vikariatet og arbejdet som tilkaldevikarer.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til Overenskomst for pædagogisk personale ved kommunale døgninstitutioner mv.

Kørekort er en forudsætning for at kunne varetage jobbet, idet der er en del kørsel, som fortrinsvis sker i Åhusets minibusser. I egen bil ydes befordringsgodtgørelse efter gældende regler.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen.

Vil du høre mere om stillingerne, er du velkommen til at sende til afdelingsleder Hanne Willemoes 2326 0470, hvorefter du vil blive kontaktet.

Søg jobbet
Vi beder dig sende din ansøgning med relevant dokumentation for uddannelser, tidligere beskæftigelse og udtalelser til Favrskov Kommune via nedenstående link og hurtigst muligt til vikariatet.

Du kan se alle ledige stillinger på www.favrskov.dk/job

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk. Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.

 

Dette jobopslag fra Favrskov Kommune er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Favrskov Kommune? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (29189714)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Favrskov Kommune
Søg på virksomhedens side