Er du vores nye erhvervssælger eller erhvervstrainee i Hillerød?

Frimann Hansen Automobiler A/S

Fra Jobnet

Har du talegaverne i orden, masser af gåpåmod og et naturligt talent for at skabe relationer? Så har vi måske jobbet til dig!

Hos Frimann Hansen Automobiler i Hillerød søger vi en ambitiøs erhvervssælger, der har lyst til at gøre en forskel for vores erhvervskunder, store som små.

Vi leder efter dig, der tør tage initiativet, gribe telefonen, åbne nye døre og skabe stærke relationer. Du skal have lyst til at komme ud og møde virksomhederne, forstå deres behov og finde de løsninger, der gør deres hverdag lettere.

Hvad går jobbet ud på?

Som erhvervssælger bliver du en del af vores erhvervsteam, hvor du får ansvar for at udvikle og pleje relationer til både nye og eksisterende erhvervskunder.

Dine opgaver bliver blandt andet:

  • Opsøgende B2B-salg til virksomheder i alle størrelser

  • Planlægning og afholdelse af kundemøder

  • Rådgivning om erhvervsbiler og løsninger til bilflåder

  • Salg og rådgivning om leasing, finansiering og forsikring

  • Opfølgning på tilbud og udvikling af kunderelationer

  • At skabe nye forretningsmuligheder gennem netværk og aktiv kundekontakt

Hvem er du?

Du kan være en erfaren sælger eller et helt nyt salgstalent!

Det vigtigste er, at du:

  • Har stærke kommunikationsevner og let ved at skabe tillid

  • Er udadvendt, initiativrig og ikke bange for at tage den første kontakt

  • Motiveres af salg, resultater og gode kunderelationer

  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig være en holdspiller

  • Har lyst til at lære og udvikle dig

Erfaring med B2B-salg, leasing og finansiering er et plus, men bestemt ikke et krav.

Vi sørger for, at du får den bedste start!

Er du ny i bilbranchen, tilbyder vi et talentforløb hos vores importør WISMO, hvor du bliver uddannet i salg af erhvervsbiler.

Uanset din erfaring sørger vi for grundig oplæring, støtte til kundemøder og hjælp til opfølgning, så du kommer godt fra start.

Du bliver en del af et stærkt erhvervsteam, der står bag dig hele vejen!

Hvad tilbyder vi?

  • Et spændende salgsjob med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling

  • Grundig oplæring og et stærkt team i ryggen

  • En hverdag med frihed, ansvar og mulighed for at skabe dine egne resultater

  • En flad organisation med korte beslutningsveje

  • Fantastiske kollegaer og et uformelt arbejdsmiljø

  • Løn efter kvalifikationer samt en god bonus ordning

  • Pension, sundhedsforsikring og andre fede personalegoder

Klar til at tage næste skridt?

Uanset om du allerede er en erfaren sælger eller drømmer om at starte din karriere i bilbranchen, vil vi gerne høre fra dig!

Send os din ansøgning og dit CV via "søg stillingen" knappen! Måske er du vores næste erhvervssælger i Hillerød!

Har du spørgsmål til stillingen eller mulighederne, så tøv ikke med at kontakte erhvervschef Jacob Ekstrøm på tlf: 21181858

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.

Dette jobopslag fra Frimann Hansen Automobiler A/S er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Frimann Hansen Automobiler A/S? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (21239240)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Frimann Hansen Automobiler A/S
Søg på virksomhedens side