Område Syd - Plejecenter Tirsdalen mangler to social- og sundhedsassistenter

Randers Kommune, Omr SYD Tirsdalen Dagvagter

Fra Jobnet
Vi søger to social-og sundhedsassistenter, en til vores skærmede afdeling for borgere med demens, og en social- og sundhedsassistent i aftenvagt på en almen plejeafdeling

Så brænder du for at arbejde med borgere med demens, og trives med arbejdet, hvor der er komplekse opgaver og opgaver af meget forskellig karakter, så er du en af vores nye social-og sundhedsassistenter.

Der arbejdes hver 2. weekend i aftenvagt og hver 3. eller 4. weekend i dagvagt. Som udgangspunkt er stillingerne på 37 timer pr. uge, men vi er åbne for andre ønsker.

Vi tilbyder:
  • Du får god introduktion og kommer med på vores onboarding program
  • Du får et spændende og dynamisk arbejdsmiljø, hvor forskellighed er en styrke
  • Vi arbejder i teams, men hele huset er vores arbejdsplads
  • Du arbejder med forskellige faglige udfordringer og arbejdsopgaver med varierende kompleksitet
  • Du bliver en del af et plejehjem hvor vi vægter aktiviteter og stjernestunder højt
  • Vi er et hus hvor vi er kendt med at sige mere ja end nej

Vi søger dig, der:
  • Er uddannet social- og sundhedsassistent
  • Brænder for at arbejde med borgere med demens og kompleksitet i opgaverne
  • Er empatisk
  • Har lyst til at arbejde med værdighedsmodellen og personcentreret omsorg og deltager aktivt i DTM-møder
  • Er kreativ i din tilgang til udfordringer
  • Har en positiv og anerkendende tilgang i samarbejdet med de pårørende
  • Som minimum kan opfylde kompetenceprofilen på basisniveau
  • Kan udføre en omhyggelig, faglig dokumentation
  • Der har gode organisatoriske evner i forhold til daglig planlægning og kan gå forrest hvis det kræves
  • Besidder evnen til overblik og selvtilrettelæggelse af arbejdet og kan strukturer dine opgaver
  • Har pædagogiske evner, og gennem dialog og samarbejde kan formidle viden og samarbejde
  • Der besidder evnen til god og ordentlig kommunikation og vil samarbejdet i et hus med mange forskelligheder
  • Er villig til at lære resten

Om Tirsdalens Plejecenter
Vi er et hus, som arbejder godt sammen i alle vagtlag, og kan gå på tværs af afdelinger. Vi har fokus på, omsorg og rehabilitering ud fra hvert beboers ønsker og behov samt med anerkendelse og respekt for den måde, borgeren gerne vil leve sit liv på.

Tirsdalen er et plejecenter med 53 boliger, fordelt med plejeboliger, ældreboliger med mulighed for kald og et skærmet afsnit. Vi søger dig, der vil være med til skabe fokus på patientsikkerhed og høj kvalitet i plejen for vores borgere. Dette er i samarbejde med de øvrige medarbejdere. Vi arbejder ud fra kørelister og har stort fokus på faglig dokumentation.

Har ovenstående vagt din nysgerrighed?
Så send os din ansøgning eller ring og få en uforpligtende snak med:
  • Gruppeleder Pernille Gade på telefon 29 34 42 23.
  • Centerleder Susanne Tvede på telefon 89 15 27 01.
Du er også meget velkommen til at komme og besøge os. Henvendelse kan ske til gruppeleder: Pernille Gade Andersen eller centerleder: Susanne Tvede
susanne.tvede@randers.dk - pernille.gade.andersen@randers.dk

Kompetenceprofil på social- og sundhedsassistent kan rekvireres hos Susanne eller Pernille.

Stillingerne ønskes besat snarest muligt. Løn- og ansættelses vilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfristen er den 24. november 2026. Ansættelsessamtaler afholdes den 27 november 2026 i tidsrummet fra kl. 09.30 -14.30.

Ansøgningen med relevante bilag skal sendes elektronisk.

 

Dette jobopslag fra Randers Kommune er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Randers Kommune? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (29189668)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Randers Kommune
Søg på virksomhedens side