Dygtige anlægsgartnere søges

Lyngby-Taarbæk Kommune, Arealdrift

Fra Jobnet
Vil du være vores nye kollega og hjælpe os med at drifte og udvikle Lyngby-Taarbæk Kommunes mange skønne og grønne områder

Vi lægger vægt på kvalitet og god service overfor kommunens mange borgere og brugere, når de bevæger sig rundt på gader og stræder og i de grønne områder.

Om stillingen:
Stillingen er forankret i Drift grøn, Arealdrift. Drift grøn har i dag 38 ansatte fordelt på 2 teams, som består af både gartnere og specialarbejdere. Alle 38 vil i princippet være dine nye kollegaer og du vil til daglig være tilknyttet et team. Vi samarbejder på tværs, for at bedst muligt at understøtte og supplere hinandens fagligheder, samt levere den bedste service til borgerne.

Vi tilbyder:
  • Et spændende job med plads til høj faglighed og udvikling
  • Et job med alsidige opgaver
  • Gode kollegaer og en arbejdsplads i Københavnsområdet, med et stærkt voksende fagligt fokus på udvikling og driftsoptimering
  • Et af Nordsjællands smukkeste arbejdssteder
  • En arbejdsplads, hvor der er plads til sociale arrangementer
  • At du bliver en del af vores mission om en attraktiv arbejdsplads, med fokus på god service og samarbejde
  • Mulighed for kurser / videreuddannelse
Arealdrift er en afdeling med en forholdsvis ny ledelse, med klare mål og visioner for fremtiden. Drift Grøns kerneopgave er blandt andet drift, vedligeholdelse og nyanlæg i kommunens grønne områder, naturområder, legepladser m.m. Arealdrift er i gang med at implementere ”Det nye Arealdrift” med et større fokus på samarbejde og driftseffektivitet til gavn for kommunens borgere. Arealdrift har gennem de sidste år gennemgået en større udvikling, og er midt i en forandringsproces. Vi har en vision om at være den foretrukne serviceleverandør for Lyngby-Taarbæk Kommunes borgere, kommunale samarbejdspartnere og vi vil være kendt som en attraktiv arbejdsplads. Derudover har vi et stort fokus på afdelingens kultur, samarbejde og opgaveløsning.

Du vil blandt andet, arbejde med følgende:
  • Græsslåning
  • Beskæring (også fra lift)
  • Biodiversitetstiltag
  • Ukrudtsbekæmpelse
  • Etablering/pasning af træer og buske, staudebede, løg, sommerblomster m.m.
  • Ny anlæg
  • Diverse andre opgaver inden for Drift Grøns arbejdsområde

Du skal være indstillet på at opgaverne er mangfoldige og løses i tæt samarbejde med dit team og øvrige kollegaer.

Vi søger dig som:
  • Har dine uddannelsespapirer i orden
  • Måske har en særlig interesse for biodiversitet
  • Arbejder initiativrigt og gerne kommer med alternative løsninger
  • Forstår vigtigheden i at samarbejde og indgå i et team
  • Har let ved at gå i dialog om fælles løsninger – også når det går stærkt nogle dage
  • Møder dine kollegaer og borgere med et smil
  • Er indstillet på at indgå i afdelingens Vintervagt
  • Har kørekort til bil og gerne med anhænger
  • Er fortrolig med smartphones, tablets og elektronisk opgavestyring

Om Center for Arealer og Ejendomme:
Du bliver ansat i Center for Arealer og Ejendomme, som beskæftiger ca. 220 medarbejdere. Vi er et tværgående servicecenter med Facility Management ydelser og anlægsprojekter som kerneopgave. Ansvaret for alle kommunale ejendomme og arealer er samlet i Center for Arealer og Ejendomme.

Løn- og ansættelsesvilkår
Øvrige løn-og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelse ønskes snarest muligt.

Ansøgningsprocedure
Samtaler holdes løbende. Seneste frist er den 24. november kl. 23:59

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Driftsleder Allan Jørholm 21562027

Hvis du er interesseret i stillingen, er du også velkommen til at kontakte os for en uformel snak og rundvisning.

Mere end en arbejdsplads: Hos os bliver du en del af et fællesskab med høj faglighed. Vi prioriterer kvalitet i opgaveløsningen og løfter i flok for at skabe de bedste resultater for Lyngby-Taarbæks borgere. Et stærkt kollegaskab er guld værd. Vi hjælper hinanden, griner sammen og interesserer os for, hvem vi er. Vi værdsætter forskellighed, og de styrker vi hver især bidrager med gennem vores baggrund, personlighed og evner. Hos os møder du tillidsfuld ledelse, trivsel, gode muligheder for faglig og personlig udvikling samt plads til kreativitet og nytænkning. Samtidig holder vi fast i en god balance mellem arbejdsliv og fritidsliv.

 

Dette jobopslag fra Lyngby-Taarbæk Kommune er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Lyngby-Taarbæk Kommune? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (11715311)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Lyngby-Taarbæk Kommune
Søg på virksomhedens side