Vil du stå i spidsen for den daglige lægelige drift og udviklingen af den akutte neurologiske funktion i en ny afdeling med høje faglige ambitioner?
Vi søger en ledende overlæge, der vil kombinere ledelse og medarbejderudvikling med klinisk arbejde.
Om afdelingen Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme blev etableret den 1. maj 2026 og varetager akut og ambulant neurologi på hovedfunktionsniveau for cirka 610.000 borgere i Planområde Syd.
Afdelingen omfatter neurologiske sengeafsnit med stroke og almen neurologi, et rehabiliteringsafsnit, en neurologisk akutmodtagelse samt en række subspecialeambulatorier og et subakut udredningsambulatorium. Vi er cirka 300 medarbejdere, heraf 26 speciallæger og omkring 20 uddannelseslæger.
Vi er en afdeling i rivende udvikling med et stærkt fagligt og kollegialt fundament. Vi prioriterer høj faglig kvalitet, sammenhængende patientforløb, uddannelse, forskning og et tæt samarbejde på tværs af faggrupper. Som ledende overlæge får du gode muligheder for at sætte dit præg på afdelingens funktioner, arbejdsgange og videre udvikling.
Afdelingen er aktuelt placeret på Glostrup-matriklen som en del af Amager og Hvidovre Hospital. Vi forventer i 2029 at flytte til nyrenoverede lokaler på Hvidovre Hospital.
Om stillingen Stillingen har særligt fokus på ledelse af den akutte neurologiske funktion. Du får det overordnede lægelige driftsansvar for afdelingens sengeafsnit, herunder den neurologiske akutmodtagelse, i tæt samarbejde med cheflægen, de øvrige lægelige ledere og sygeplejeledelsen.
Du får en central rolle i den daglige koordinering og prioritering af lægelige ressourcer og i at sikre sammenhæng mellem drift, faglig kvalitet og uddannelse. Stillingen indebærer desuden personaleledelse og klinisk aktivitet med stuegang i vores neurologiske akutmodtagelse samt eventuelt ambulant funktion.
Dine opgaver • Overordnet lægeligt driftsansvar for sengeafsnittene og den neurologiske akutmodtagelse
• Daglig driftsledelse, herunder ledelse af morgenkonferencen, prioritering af opgaver og koordinering af lægernes funktioner
• Overordnet ansvar for vagtplanlægningen i samarbejde med afdelingens vagtplanlægger
• Personaleledelse af afdelingens yngre læger i samarbejde med den uddannelsesansvarlige overlæge og cheflægen
• Personaleledelse af afdelingens vagtbærende speciallæger i samarbejde med cheflægen
• Rekruttering og ansættelse af læger og deltagelse i ansættelsessamtaler, i samarbejde med cheflægen og relevante øvrige ledere
• Klinisk arbejde med stuegang i den neurologiske akutmodtagelse og eventuelt ambulant aktivitet
• Udvikling og kvalitetssikring af patientforløb og arbejdsgange i tæt tværfagligt samarbejde
• Bidrag til afdelingens samlede organisatoriske og faglige udvikling med fokus på at skabe fælles kurs, koordinering og commitment, så medarbejdere og ledelse sammen prioriterer og løfter afdelingens vigtigste opgaver.
Vi søger dig der • er speciallæge i neurologi med en bred klinisk erfaring, herunder inden for akut neurologi
• har relevant ledelseserfaring og lederuddannelse. Igangværende eller gennemført lederuddannelse er et krav til stillingen
• kan skabe overblik, prioritere og sikre en velfungerende daglig drift
• kommunikerer tydeligt og skaber tillid og følgeskab på tværs af faggrupper
• har blik for medarbejdernes trivsel, uddannelse og faglige udvikling
• har lyst til at tage ansvar og præge en afdeling under fortsat opbygning og udvikling.
Vi tilbyder En central ledelsesstilling med stor indflydelse på udviklingen af en ny neurologisk afdeling. Du bliver en del af et engageret ledelsesfællesskab med tæt sparring og samarbejde med cheflægen, chefsygeplejersken og afdelingens øvrige ledere.
Vi tilbyder en hverdag, hvor ledelse og klinisk arbejde understøtter hinanden, og hvor høj faglighed, tillid, arbejdsglæde og fælles ansvar er vigtige værdier.
Vilkår og ansættelse Stillingen ønskes besat den 1. marts 2027 eller efter aftale.
Der er som udgangspunkt tale om en fuldtidsstilling, hvor ledelsesopgaver kombineres med klinisk arbejde. Den konkrete fordeling mellem ledelse og kliniske funktioner aftales nærmere med cheflægen.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for overlæger indgået mellem Foreningen af Speciallæger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn med lønindplacering som overlæge.
Startløn for stillinger i Region Hovedstaden Vil du vide mere Du er meget velkommen til at kontakte cheflæge Faisal Mohammad Amin for en uformel samtale om stillingen og dine muligheder hos os.
Cheflæge Faisal Mohammad Amin
faisal.mohammad.amin.01@regionh.dk
Telefon: 38 63 31 86
Ansøgningsfrist Send din motiverede ansøgning og dit CV senest den 24. november 2026.
Vi afholder ansættelsessamtaler løbende og senest umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.
Vi glæder os til at høre fra dig.