Bliv en del af udviklingen af Forsvarets Supply Chain

Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Fra Jobnet
Brænder du for at udvikle og optimere processer inden for Supply Chain? Og kan du se vigtigheden af en effektiv Supply Chain?

Så er du måske én af Analyse og Udviklingsafdelingens nye projektledere.

Om os

Forsvaret står midt i en tid, hvor den sikkerhedspolitiske verdenssituation har accelereret den militærteknologiske udvikling, og hvor teknologi og innovation har taget en plads i førersædet. Der er derfor brug for nye kræfter til at udvikle og varetage de opgaver, som skal løses via procesoptimering, nytænkning og teknologi.

Stillingen er placeret i Analyse og Udviklingsafdelingen, hørende under Supply Chain Divisionen. Her har vi til opgave at understøtte en moderne og effektiv Supply Chain, ved at håndtere projekter inden for udvikling af Supply Chain, automatisering, teknologi og analyse. Vi består af ca. 20 ansatte, sammensat af civile og militære medarbejdere, med vidt forskellige baggrunde og kompetencer. Dette ser vi som en af vores største styrker.

Vi har en stor berøringsflade med Forsvarets enheder og internt i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Vi tilbyder en fleksibel hverdag, med stor mulighed for selv at planlægge opgaver og tilrettelægge arbejdsrutiner. Vi lægger vægt på høj faglighed, kompetenceudvikling, sparring og godt kollegaskab.

Om stillingen

Som udgangspunkt leder du projekterne fra vores domicil i Ballerup. Her indgår du i et fagligt og professionelt fællesskab med andre projektledere med reference til en afdelings- eller sektionschef. Projekterne udføres i tæt samarbejde med brugere og specialister i hele Forsvarets Supply Chain.

Som projektleder vil du være ansvarlig for at idéudvikle, optimere og implementere nye standarder og processer inden for hele Supply Chain Divisionen med følgende opgaveportefølje:

  • Projekt- og opgaveansvar på udvalgte områder vedrørende digitalisering, optimering og effektivisering af Supply Chain i Forsvarsministeriets koncern.
  • Indsamling af data og teknisk information, som grundlag for en bred vifte af analyser.
  • Planlægning, implementering og kommunikation af forandringsaktiviteter i organisationen, herunder guide og coache ledere og medarbejdere gennem implementering.
Du skal forvente rejseaktivitet, da Forsvaret er spredt over hele Danmark, men også lejlighedsvis i forbindelse med konferencer, messer m.m. i udlandet.

Vi tilbyder en stilling, hvor du bliver udfordret på dine kompetencer, får et stort ansvar, og hvor vi løbende vil tilsikre kompetenceudvikling. Vi er en spændende arbejdsplads med en uformel omgangstone og engagerede kolleger

Om dig

Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse med afsæt i Supply Chain management eller lignende.

Som person er du nysgerrig og initiativrig, og er derfor god til at identificere problematikker og bringe løsninger på banen. Du tager ansvar, arbejder selvstændigt og følger dine projekter til dørs. Du har gode samarbejdsevner og kan skabe relationer på tværs af en organisation.

Du har en systematisk og organiseret tilgang til dine opgaver, og trives med ændrede vilkår og nye opgaver. Du formulerer dig klart og præcist skriftligt og mundtligt på dansk.

Vi ser desuden gerne, at du:

  • er faglig stærk indenfor projektledelse, gerne PRINCE2 og med dokumenteret erfaring.
  • har erfaring med udvikling, gerne indenfor Supply Chain området og med analytisk indhold.
  • har en stærk forretnings- og procesforståelse inden for Supply Chain området, og erfaring inden for brugen af ERP-systemer (SAP).
  • er god til at kommunikere og udarbejde materiale i PowerPoint, Excel m.m. og har generelt flair for IT.
  • har kendskab til Forsvarets opgaver, organisation og særlige vilkår.
Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Ballerup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Jesper Thunø på mail FMI-SC-CHAU@mil.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Aldijana Henic på mobil 3266 5299.

Ansøgningsfristen er den 24. november 2026. Ansættelsestidspunktet er 1. januar 2027.

Du søger stillingen via linket i opslaget. Vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag kun kan vedhæftes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.

Dette jobopslag fra Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (16287180)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser
Søg på virksomhedens side