God kemi, godt humør og en meningsfuld hverdag – er du min nye hjælper? – Hedensted
Handicapformidlingen ApSHedensted
Er du SSA og trives du med samarbejde mellem kolleger og ledelse, personlig og faglig udvikling og tager du ansvar for kerneopgaven og dit arbejdsliv? Så er vi måske et match til dig.
Vi er Bygmarken, et botilbud i Hedensted med 15 borgere der alle lever med et udviklingshandicap og forskellige tillægsdiagnoser.
Vi er en del af Specialområde udviklingshandicap (SUA) i Region Midt og er højt specialiseret på vores område.
I SUA er vi sammen med borgerne om arbejdet mod vores fælles mål “En hverdag at vokse i - en fremtid at mestre”
Vores værdier er Samarbejde, Udvikling og Ansvar og vi er stolte af vores faglighed både på det pædagogiske og det sundhedsfaglige område. Vi arbejder tværfagligt, så vi ser det hele menneske med alt hvad de indebærer af kompetencer, håb og drømme og vi ved at borgeren er ekspert i eget liv.
Hos os betyder tværfaglighed, at vi bruger vores forskellige kompetencer til gavn for kerneopgaven, nemlig vores fantastiske borgere, deres trivsel samt deres selv og medbestemmelse.
Hvis du kan se dig ind i dette, har vi et organisatorisk medlemskab som mangler et medlem.
Vi står klar til at tilbyde dig en arbejdsplads med god normering, glade og engagerede kollegaer, og hvor trivsel og indflydelse på egen hverdag er i højsædet.
Hvad kan vi tilbyde dig som sundhedsfaglig medarbejder på Bygmarken:
Vi tror på, at det er i fællesskab vi lykkes – både fagligt og menneskeligt og vi tilstræber, at der er fokus på kerneopgaven omkring borgerne og at der bliver skabt rum for refleksion og kollegial sparring.
Derfor vil du opleve at vi har et stærkt kollegialt fællesskab med 58 engagerede medarbejdere og 3 ledere. Her får du mulighed for at præge hverdagen og tage ansvar i en afvekslende rolle hvor du i din rolle som ”Sundheds- og medicinansvarlig” både deltager på lige fod med alle andre i den daglige specialpædagogiske praksis og samtidig skulle varetage nogle særlige sundhedsfaglige opgaver f.eks. medicin dispensering, injektioner og lignende specialiserede sundhedsfaglige opgaver. Du bliver en vigtig del af samarbejdet med praktiserende læger, speciallæger og sygehuse om både akutte og planlagte forløb.
Vi mener at udvikling giver trivsel, derfor vil du blive tilbudt kompetenceudvikling gennem kurser, temadage og specialiseret oplæring.
Du får en arbejdsplads hvor alles arbejdsmiljø er i fokus og hvor trivsel er en prioritet – hver dag, derfor sørger vi også for grundig oplæring. Du vil blive en del af vores introduktionsprogram, med introdage, følvagter og en tilknyttet mentor, der tager dig under sine vinger den første tid og sikrer, at du finder dig godt til rette hos os.
Vi har en ledelse, der efterlever værdier omkring transparens og nærværende ledelse. Ledelsen er altid klar med en åben dør til råd og sparring, og bestræber sig på at skabe den størst mulige grad af trivsel for alle medarbejdere.
Vi er en del af en stor organisation med en Fagpilotuddannelse, som er specielt tilpasset den borgergruppe vi arbejder med. Denne Fagpilot bliver alle nyansatte en del af, og du vil herigennem få undervisning og opkvalificering indenfor vores faglige platforme og fundament.
Vi har en gruppe superskarpe psykologer, som vi benytter aktivt til faglig supervision på teammøder, så du får solide redskaber til det videre arbejde med borgerne.
Hvem er du?
Vi søger dig, der er uddannet SSA og har lyst til at arbejde med både pædagogiske og sundhedsfaglige indsatser. Du har et værdisæt om at møde andre mennesker med respekt, omsorg, empati og anerkendelse.
Du er mentalt i balance med dig selv. Du kender dine styrker og svagheder og tør stå ved dem. Du tænker ikke det er en svaghed at bede om hjælp, og det er ikke en styrke at kunne klare alt alene. Derfor kan du bevare roen, overblikket og humoren i en uforudsigelig hverdag.
Du kan se dig selv i arbejdet med borgere, der har et lavt funktionsniveau og komplekse udfordringer og til tider udadreagerende adfærd.
Du er loyal overfor fælles beslutninger og prioriterer det gode arbejdsmiljø. Der er stor grad af indflydelse og frihed i team arbejdet på Bygmarken og derfor er der også et ansvar om, at når vi er nået frem til en retning, så følger vi den alle.
Du er tydelig og reflekteret i både skrift og tale og kan være fanebærer for den sundhedsfaglige indsats samtidig med at du er nysgerrig på det pædagogiske virke. Du har viden og erfaring om eller mod på at udvikle dig fagligt indenfor bl.a. Demens, epilepsi, KRAP, neuropædagogik og LA2U.
Du har kørekort.
Work-Life balance :
Du får en stor grad af medindflydelse på din arbejdsplan, i samarbejde med ledelsen og arbejdstidsplanlæggeren, så den passer så meget som muligt ind i din hverdag.
Der er mulighed for indflydelse på, hvordan du vil arbejde i weekenderne. Vi arbejder hver 2. weekend. Der vil være lige vægt af dag-og aftenvagter.
Vi har en stor og dygtig vikarstab, samt fleksible og hjælpsomme kollegaer. Det gør, at du som medarbejder har god mulighed for at få fri til de vigtige ting, der opstår i privatlivet.
Praktisk:
Hvis du har spørgsmål eller gerne vil have nærmere info om stillingen skal du endelig ikke tøve med at kontakte:
Tilbudsleder Jimmy Riberholdt, tlf. 27 28 25 72, mail: jimrib@rm.dk
Afdelingsleder Tina Cornelius, tlf. 21 72 77 92, mail: tincor@rm.dk
Vi ser i særlig grad frem til at læse din ansøgning, hvis du ser dig selv som beskrevet ovenfor.
Vi afholder samtaler løbende.
Fast stilling på 37 timer med dag-, aften- og weekendvagter (hver 2. weekend) .
Opstart: 01.02.2027 – eller snarest muligt.
Løn: Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og FOA. Stillingen er omfattet af reglerne for ny løn.
Vi indhenter straffeattest og referencer ved ansættelse.
Du kan finde yderligere information om Bygmarken på: Bygmarken - Specialområde Udviklingshandicap
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
Dette jobopslag fra Region Midtjylland er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.
Rekrutterer du for Region Midtjylland? Slå job op gratis på jajob.dk.
Handicapformidlingen ApSHedensted
Vejle KommuneVejle
Nordfyns KommuneBogense
Skanderborg kommuneSkanderborg
Nordfyns KommuneBogense
Skanderborg kommuneSkanderborg
AI-assistenten kan tage fejl. Tjek vigtige oplysninger. Skriv til support
Hej! Jeg kan svare på spørgsmål om jajob og søge job. Log ind for hjælp med din profil eller dine ansøgninger.
Tænker…