Konsulent til Governance, Risk & Compliance i BDO Risk Assurance – København eller Aarhus

BDO Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

Fra Emply

Vil du arbejde med nogle af de områder, der står højt på agendaen hos danske virksomheder og offentlige organisationer? Og synes du, at krydsfeltet mellem regulering, teknologi, risiko og forretning lyder spændende? Så er det måske dig, vi leder efter.
 

I BDO Risk Assurance bliver du en del af vores voksende GRC-område, hvor vi hjælper vores kunder med at omsætte komplekse krav og risici til løsninger, der fungerer i praksis. Det gælder blandt andet inden for GDPR, NIS2, AI Act, informationssikkerhed og risikostyring.

Du behøver ikke kunne det hele på forhånd. Har du allerede erfaring med et eller flere af områderne, er det naturligvis en fordel. Men for os er det mindst lige så vigtigt, at du er nysgerrig, har lyst til at lære og motiveres af at udvikle dig sammen med kunder og kolleger.

I BDO Risk Assurance bliver du en del af et stærkt fagligt miljø med forskellige specialister og fagligheder. Vi deler viden, udfordrer hinanden og hjælper hinanden, når opgaverne kræver det. Vi har høje ambitioner for kvaliteten af vores arbejde, men mener samtidig, at der skal være plads til både arbejdsglæde, udvikling og livet uden for arbejdet.
 

Hverdagen i Governance, Risk & Compliance 

Som konsulent inden for GRC kommer du til at arbejde med rådgivningsopgaver, hvor regulering, governance, risiko, compliance og teknologi mødes.

Opgaverne vil variere fra kunde til kunde. Den ene dag kan du være med til at gennemføre en NIS2 gap-analyse, den næste kan du hjælpe en organisation med at skabe struktur omkring GDPR eller vurdere governance og risici i forbindelse med anvendelsen af AI.

Fælles for opgaverne er, at vi hjælper vores kunder med at forstå, hvad kravene betyder for dem, hvor deres væsentligste risici ligger og hvordan de kan arbejde struktureret og pragmatisk med dem.

Du vil få tæt kundekontakt og løbende mere ansvar i takt med, at du udvikler dig. Du kommer derfor både til at arbejde analytisk med krav, risici og dokumentation samt til at gennemføre interviews, workshops og præsentationer sammen med kunderne.
 

Primære opgaver

Området spænder bredt, og opgaverne vil derfor variere afhængigt af både kunder og projekter. Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • NIS2: Gap-analyser, modenhedsvurderinger, risikovurderinger og rådgivning om implementering af organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger.
  • GDPR og databeskyttelse: Rådgivning om governance, compliance, risici og dokumentation på databeskyttelsesområdet.
  • AI Act og AI Governance: Hjælp til organisationer med at skabe overblik over anvendelsen af AI, identificere relevante krav og etablere governance og risikostyring omkring AI.
  • ISMS: Opgaver relateret til ISO 27001/27002, herunder politikker, processer, kontroller og risikostyring.
  • GRC: Udvikling og implementering af governance-, risk- og compliance-processer samt strukturer, der gør compliance operationel og anvendelig i organisationen.
  • Kundedialog: Interviews og workshops samt udarbejdelse og præsentation af analyser, anbefalinger og rapportering til både specialister og ledelse.

Du kommer ikke nødvendigvis til at arbejde med alle områder fra første dag. Vi tager udgangspunkt i din erfaring, dine interesser og de områder, du gerne vil udvikle dig inden for.

Derudover vil du også få mulighed for at arbejde med beslægtede fagområder såsom:

  • ISAE-erklæringer: Planlægning, gennemførelse og dokumentation af erklæringsopgaver efter ISAE 3000 og ISAE 3402
  • IT-revision: Gennemførelse af IT-revision som led i den finansielle revision hos private og offentlige kunder.
     

Hvem er du?

Måske er du nyuddannet jurist, cand.merc.(IT), professionsbachelor i informationssikkerhed eller kommer med en anden relevant uddannelsesbaggrund inden for IT, sikkerhed eller compliance. Det kan også være, at du allerede har opbygget nogle års erfaring og ønsker at specialisere dig yderligere inden for Governance, Risk & Compliance.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Har lyst til at arbejde med governance, risiko, compliance og regulering
  • Er analytisk og god til at skabe struktur i komplekse problemstillinger
  • Kan kommunikere klart og gøre komplekse problemstillinger forståelige
  • Trives med kundekontakt og har lyst til at arbejde tæt sammen med forskellige typer organisationer
  • Tager ansvar for dine opgaver og samtidig værdsætter faglig sparring og samarbejde
  • Har interesse for, hvordan teknologi, regulering og forretning påvirker hinanden

Som nyuddannet forventer vi ikke, at du kan det hele fra dag ét. Vi forventer derimod, at du er nysgerrig, tager ansvar for din egen udvikling og har lyst til at lære.

Har du allerede erfaring med eksempelvis GDPR, NIS2, AI Act, ISO 27001/27002, CIS 18, NIST CSF, risikostyring eller informationssikkerhed, er det en fordel, men det er ikke et krav.
 

Vi tilbyder

I BDO er det vores fornemmeste opgave at understøtte dine drømme. Vi er nysgerrige på, hvad der motiverer dig, og vi arbejder målrettet med at involvere dig som medarbejder og skabe et dagligt arbejdsmiljø, der er præget af åbenhed og respekt. Du bliver derfor del af en organisation, hvor medarbejderengagement har høj prioritet.

Vi kan og vil være de bedste til det, vi laver, og derfor har vi høje forventninger til dig. Du har ambitioner om at være en god kollega, og du har en lyst til at udvikle dig sammen med os. Vi står ved, at vi gerne vil udvikle dig, og derfor har vi udviklet ”BDO Academy”. Hos os oplever du gode karrieremuligheder og en fleksibel karrierestruktur.

Hos BDO er vi mennesker, der hjælper mennesker med at realisere deres drømme. Der er en udbredt forståelse for, at mennesker er forskellige steder i livet, og det afspejler sig i vores kultur.


Send os din ansøgning allerede i dag

Nu har vi fortalt dig lidt om, hvorfor du skal vælge os, og nu vil vi meget gerne høre mere om dig. Fortæl os, hvem du er, hvad du står for og hvorfor det netop er dig, der skal være en del af vores kontor.

Vi indkalder til samtaler løbende, og håber på, at den rigtige, nye kollega kan tiltræde hurtigst muligt.

Hør mere om stillingen, kontakt Magnus Rødkjær Sørensen på tlf. +45 41 96 24 74. Vi glæder os til at modtage din ansøgning og høre, hvorfor du har lyst til at blive en del af BDO.

Dette jobopslag fra BDO Statsautoriseret Revisionspartnerselskab er hentet fra Emply. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for BDO Statsautoriseret Revisionspartnerselskab? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (45719375)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra BDO Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
Søg på virksomhedens side