Er du socialpædagog, nysgerrig og visionær og søger du et meningsfuldt arbejde? Så er det dig vi mangler til vores botilbud for mennesker med erhvervet hjerneskade

Region Syddanmark

Fra HR-Manager

Vi har brug for 3 socialpædagoger til vores tværfaglige teams. 

  • Vi ønsker os nyuddannede og erfarne socialpædagoger, som er klar til at udspille deres faglighed i tværprofessionelt samarbejde med borgere og kollegaer.
  • Vi ønsker os visionære socialpædagoger, som har lyst til at være med til at videreudvikle vores specialiserede tilbud.  
  • Vi ønsker os socialpædagoger, som tager ansvar og er aktive i forhold til vores fælles arbejdsmiljø og vores arbejdsfællesskab.

De gode grunde til at søge job hos os:

  • Hos os får du gode kolleger, der vægter et trygt og åbent samarbejde på tværs af faggrupper.
  • Vi har en ambitiøs kompetenceudviklingsplan Kingstrups uddannelsesplan
  • Et spændende fælles speciale, med borgernes trivsel i fokus.
  • Rum og plads til at udføre det faglige arbejde, sammen med kolleger som brænder for faget.
  • Rig mulighed for personlig og faglig udvikling og læring. 
  • Hos os er dit fag og dine kompetencer sat i spil direkte ind i samvær og samarbejde med den enkelte borger i borgerens hjem og hverdagsliv. 

Vores kerneopgave:
”At borgerne på Kingstrup oplever så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt ”.

Konkret for disse stillinger vil opgaven være at være at sikre det helhedsorienterede tilbud samt yde støtte, samvær og hjælp i alle hverdagslivets facetter og gøremål, sammen med borgeren i borgerens eget hjem.

Hvem er vi?
Kingstrup er en afdeling af Socialcenter Lillebælt. Kingstrup er beliggende i skønne omgivelser i Gelsted på Fyn og er et specialiseret regionalt botilbud for 19 borgere med erhvervet hjerneskade. Målgruppens primære udfordringer er kognitive og perceptuelle følgevirkninger efter en senhjerneskade, dog vil der være elementer af personlig pleje og fysisk hjælp.

I arbejdsfællesskabet omkring borgernes tilbud er vi lige nu ca. 70 medarbejdere, to faglige ledere og to afdelingsledere. Vi er ét Kingstrup, men er organiseret i tre samarbejdsenheder og et samværs- og aktivitetstilbud, hvor de tværfaglige teams primært er sammensat af socialpædagoger, ergoterapeuter og social- og sundhedsassistenter.

  • I de to af enhederne varetager du tilbud til 4-5 borgere, som har brug for én til én støtte i vågne timer.  
  • I den tredje enhed varetager du tilbud til 10 borgere med aftalebaseret støtte fordelt over dagen.  

Vi har regelmæssig fag- og personalesupervision.

Vi har etableret aftaler om uddannelse med Hammel Neurocenters Uddannelsesafdeling for vores Neuropædagogiske uddannelsesprogram.

Vi har et erfarent og stærkt TRIO- og arbejdsmiljøsamarbejde, som altid har fokus på det gode arbejdsmiljø og de bedste arbejdsforhold.  

Læs mere om Kingstrup på vores hjemmeside Kingstrup og se vores rekrutteringsvideo her: Job på Kingstrup

Tjek også vores instagramprofil KingstrupSCL, hvor du kan se billeder af nogle af de aktiviteter der sker hos os.  

Arbejdstider og ansættelse: 
Hos os vil du have skiftende arbejdstider dag og aften, samt hver anden weekend.

Vi har brug for, at du har kørekort til personbil til ledsagelse af vores borgere.

I Region Syddanmark skal alle stillinger slås op som fuldtidsstillinger. Dog skal det nævnes, at hvis du vælger at søge stillingen og du ønsker en deltidsstilling skal du skrive dette i din ansøgning.

Din ansøgning skal indeholde dokumentation for uddannelse, fyldestgørende CV og relevante bilag.

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen.

Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i overenskomsten for: Socialpædagogisk personale ved døgninstitutioner mv., overenskomst nummer 32.38.1

Ud over startlønnen, kan stillingen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Hertil kommer evt. vagttillæg.

Startløn for stillinger i Region Syddanmark

Yderligere informationer gives gerne:
Du er velkommen til at kontakte:

Afdelingsleder Maibritt Kibsgaard i tidsrummet kl. 08-09 på hverdage. Tlf.: 24 96 56 16
Afdelingsleder Charlotte Jensen
i tidsrummet kl. 08-09 på hverdage. Tlf.: 24 76 65 71

Ansøgningsfrist: Den 10. december 2026. Du kan forvente at blive kontaktet telefonisk, når vi modtager din ansøgning, så vi kan aftale nærmere.  
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt den 16. december 2026.
Tiltrædelse: Den 1. februar 2027 eller efter aftale.

Der vil blive indhentet reference, samt offentlig straffeattest inden ansættelse. Det er en betingelse for ansættelsen, at straffeattesten vurderes tilfredsstillende. 

Dette jobopslag fra Region Syddanmark er hentet fra HR-Manager. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Region Syddanmark? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (29190909)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Region Syddanmark
Søg på virksomhedens side