Barselsvikar til kundeservice hos Hjælperne.dk

Hjælperne.dk Aps

Fra Jobnet

Hjælperne.dk finder faste hjælpere til ældre, der har brug for en ekstra hånd i hverdagen. Det kan være rengøring, havearbejde, indkøb, ledsagelse til lægen eller en kop kaffe og en snak. Vi startede i Aarhus i 2015 og har i dag over 1.700 hjælpere i hele landet.

Vores kollega i kundeservice skal på barsel i midten af januar, og derfor søger vi en barselsvikar. Vi vokser en del, så vi forventer, at der også er et job til dig, når barslen er slut.

Det skal du lave

Du bliver den, som kunder, pårørende og hjælpere taler med, når de ringer eller skriver til os. Man kan bestille en hjælper på hjemmesiden, men man kan også ringe, og så er det dig, der tager telefonen.

Du kommer blandt andet til at:

  • tage imod opkald fra ældre og pårørende, der gerne vil have en hjælper eller har spørgsmål

  • svare på mails fra kunder, pårørende og hjælpere

  • hjælpe kunder med betalingen, fx når et betalingskort skal tilknyttes profilen

  • følge op, når en kunde venter på en hjælper eller skal have en ny

  • melde skader til vores forsikring hos If, hvis uheldet har været ude

  • løse de andre opgaver, der dukker op i løbet af dagen

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • kan lide at tale med ældre mennesker og har tålmodighed, når noget skal forklares en gang til

  • skriver et klart og forståeligt dansk

  • selv kan holde styr på dine opgaver, også de dage du arbejder hjemme

  • er vant til at bruge en computer og har let ved at lære et nyt system

Erfaring med kundeservice, kontorarbejde eller ældreområdet er en fordel, men ikke et krav.

Det får du

Du får et job, hvor du er med til at give ældre tryg hjælp i hverdagen, så de kan blive boende længere i eget hjem. Arbejdstiden er 30-37 timer om ugen, og med 30 timer har du fri kl. 15. Om du arbejder på kontoret i Nimtofte, hjemmefra eller lidt af begge dele, bestemmer du selv. De første par uger bliver du lært op af vores kollega, så du kender systemet og rutinerne, når du overtager.

Dette jobopslag fra Hjælperne.dk Aps er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Hjælperne.dk Aps? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (36703245)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Hjælperne.dk Aps
Søg på virksomhedens side