Kvalitetskonsulent med fokus på kvalitet og udvikling på sundheds- og ældreområdet
Syddjurs KommuneEbeltoft
Stærk generalist med blik for udvikling, politisk betjening, analyser og understøttelse af anlægsopgaver på velfærdsområderne
Vil du være med til at understøtte udviklingen på vores velfærdsområder - dagtilbud, skole, sundhed og ældre? Er du samtidig en stærk og alsidig generalist, der trives i en politisk styret organisation – og som får energi af at skabe udvikling og konkrete løsninger sammen med mange forskellige fagligheder?
Hvis det er dig, er vi måske din nye arbejdsplads. Vi søger en dygtig konsulent med lyst til at påtage sig en alsidig række af generalistopgaver - lige fra analyser og beslutningsoplæg, politisk betjening, ledelsesunderstøttelse til besvarelse af borgerhenvendelser samt understøttelse af vores mange anlægsopgaver på fagområderne Sundhed og Ældre og Børn og Læring.
I dette job vil du få en vigtig opgave, hvor du bygger bro mellem politiske visioner, administrative processer, datadrevne analyser og de fysiske rammer i vores institutioner. Du bliver en vigtig sparringspartner for både ledelse, fagpersoner og samarbejdspartnere.
Hvem er vi?
Du vil blive ansat i Sekretariatet Sundhed og Dannelse og refererer til sekretariatschefen. Sekretariatet dækker over to store fagområder: Børn og Læring (som varetager opgaver inden for dagtilbud, skoler, Ungdomsskole og PPR) samt Sundhed og Ældre (som har ansvar for hjemmepleje, sygepleje, plejehjem, sundhedsområdet, visitation og hjælpemidler m.m.).
Du vil få opgaver, der er tæt koblet til chefteamet og direktøren samt den øvrige ledelse og medarbejdere i Sundhed og Dannelse. Derudover skal du samarbejde på tværs i organisationen.
Du bliver i sekretariatet en del af en fagligt stærk afdeling med stor viden, høj trivsel og et stærkt fællesskab. Her får du dygtige kolleger, der hjælper hinanden. Der er stor frihed til at tilrettelægge arbejdet. Vi har højt til loftet, en uformel omgangstone og fokus på både resultater og arbejdsglæde.
Om jobbet og dine primære opgaver
Som konsulent vil din hverdag være præget af stor variation. I stillingen vil du typisk arbejde med flere opgaver og projekter samtidig på tværs af fagområderne i Sundhed og Dannelse.
Dine primære ansvarsområder bliver:
Opgaveporteføljen er bred og veksler over tid alt efter, hvor der er behov for netop din indsats og kompetencer.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse (f.eks. cand.scient.pol., cand.admin., cand.oecon. eller lignende) og gerne med erfaring fra en politisk styret organisation.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
Arbejdssted og mobilitet
Dit primære arbejdssted vil være administrationsbygningen i Ebeltoft. Som en del af opgaverne vil du også skulle arbejde fra administrationsbygningen i Hornslet samt på de diverse institutioner i kommunen. Da stillingen indebærer kørsel mellem kommunens lokationer, er et gyldigt kørekort en nødvendighed.
Løn og ansættelse
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt. Tiltrædelse er pr. 1. februar 2027. Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst. Der vil blive indhentet straffeattest i forbindelse med ansættelsen.
Sådan søger du
Klik på ”Send ansøgning” for at søge jobbet. Vedhæft din motiverede ansøgning, CV samt relevante bilag i PDF- eller Word-format.
Ansøgningsfristen er senest den 9. december 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 14. december 2026, med en eventuel anden samtalerunde torsdag den 17. december 2026.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Anne Line Bjerregaard. Send en SMS på 20 51 49 15, og du vil blive ringet op.
Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job
Vi er den største arbejdsplads i Syddjurs med cirka 3.200 medarbejdere. Medarbejdere der hver dag går på arbejde for at hjælpe og understøtte kommunens borgere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikrer vi fælles ansvar for Kommunens udvikling.
Vi har et Samarbejdsgrundlag der bygger på fem bærende principper; Samtaler, Fællesskab, Handlekraft, Ansvar og Udvikling.
Se glimt af vores samarbejde på tværs af vores arbejdspladser her
Du kan læse mere om vores samarbejdsgrundlag via følgende link Samarbejdsgrundlag.
Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
Dette jobopslag fra Syddjurs Kommune er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.
Rekrutterer du for Syddjurs Kommune? Slå job op gratis på jajob.dk.
Syddjurs KommuneEbeltoft
Syddjurs KommuneEbeltoft
North Media A/SAarhus
Region MidtjyllandAarhus N
Norddjurs KommuneGrenaa
SylanAarhus
AI-assistenten kan tage fejl. Tjek vigtige oplysninger. Skriv til support
Hej! Jeg kan svare på spørgsmål om jajob og søge job. Log ind for hjælp med din profil eller dine ansøgninger.
Tænker…