Ernæringsassistent til det økologiske køkken på Plejecenteret Sølund

Københavns Kommune

Fra HR-Manager

Vil du være med til at sætte standarden for velsmagende, økologisk og klimavenlig mad til ældre, og brænder du for kvalitet, udvikling og godt arbejdsmiljø? Så er det måske dig, vi søger.

Om stillingen
Vi søger en engageret ernæringsassistent, kok eller anden erfaren køkkenfaglig medarbejder til en fuldtidsstilling i vores økologiske køkken på Plejecenteret Sølund. Her er sæson, smag og kvalitet i centrum, og vi laver mad fra bunden hele året rundt. Vores ældremad er “mormor-mad med kant”, og vi har et særligt fokus på dysfagikost og modificerede konsistenser.

Du bliver en del af et stærkt team på 12 medarbejdere: bager, ernæringsassistenter, koordinator, elever og ufaglærte. Sammen producerer vi dagligt mad til 220 beboere fordelt på to matrikler, til caféen, aktivitetscenteret og til arrangementer og mødeservice.

Vi tilbyder
En arbejdsplads med fokus på trivsel. Her er der mulighed for faglig udvikling og indflydelse på hverdagen. Vi har et stærkt fællesskab, og vi sparrer med vores dygtige kollegaer. Der er en god balance mellem tradition og fornyelse. Vi arbejder med traditionel mad og produktionsformer, og vi arbejder også med nye moderne retter, metoder og arbejdsgange.

Vi er en røgfri arbejdsplads.

Dine opgaver

  • produktion af lækker, økologisk og klimavenlig mad til beboere og gæster
  • bidrage til udvikling af vores menuer og madkoncepter
  • deltage i større arrangementer og fester
  • sikre struktur, overblik og høj kvalitet i dagligdagen
  • være med til at skabe et godt samarbejde og arbejdsmiljø

Om dig
Vi forestiller os, at du har en køkkenfaglig baggrund eller solid erfaring med storkøkkendrift. Du brænder for klima, økologi og mad lavet fra bunden. Vi har et stærkt samarbejde og sammenhold, så det er vigtigt, at du tager del i vores arbejdsfællesskab ved at tage ansvar og engagere dig i kerneopgaven. Du har blik for detaljer, arbejder systematisk og sætter en ære i godt håndværk og trives i en alsidig hverdag, hvor ingen dage er ens.

Hvem er vi?
Sølund er et ambitiøst plejecenter, hvor måltidet har en central rolle – både socialt, sanseligt og ernæringsmæssigt. Vi har det økologiske guldmærke, vores eget bageri og et kreativt arbejdsmiljø, hvor der er plads til at eksperimentere og følge de nyeste trends inden for ældremad.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid, 37 timer om ugen. Arbejdstiden er primært kl. 7.00-16.00, weekend- og helligdagsvagter indgår. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Straffeattest og referencer indhentes ved ansættelse.

Ansættelse pr. 15. januar 2027 eller hurtigst muligt.

Mere information
Læs mere om os på Sølunds hjemmeside eller følg os på Facebook. Du er også velkommen til at kontakte:

  • faglig leder Charlotte Juhl Christensen på 21 13 31 03
  • daglig leder Ole Nielsen på 23 65 24 37

Søg via linket senest mandag den 23. november 2026
Vi  kalder løbende til samtaler.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Dette jobopslag fra Københavns Kommune er hentet fra HR-Manager. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Københavns Kommune? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (64942212)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Københavns Kommune
Søg på virksomhedens side