Serviceleder til vores afdeling i Aalborg

SIF Gruppen A/S, Aalborg

Fra Jobnet

Om jobbet

Der er tryk på i Aalborg, og vi søger derfor en serviceleder, der kan holde overblikket, sikre fremdrift og være tæt på både medarbejdere og kunder i vores service- og installationsafdeling.

Din rolle som serviceleder

Som serviceleder får du en central rolle i den daglige drift af vores afdeling i Aalborg. Du bliver bindeled mellem kunderne og vores elektrikere, teknikere og lærlinge og får ansvar for, at opgaverne bliver planlagt og gennemført ordentligt – både fagligt og økonomisk.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med Kenneth Burkal og resten af holdet i Aalborg, hvor der er godt gang i ordrebogen og ambitioner om at udvikle afdelingen yderligere.

Det er en rolle for dig, der trives med mange kontaktflader, kan bevare overblikket i en travl hverdag og samtidig har lyst til at være tæt på både medarbejdere, kunder og opgaver.

Dine primære opgaver

  • Daglig ledelse, planlægning og koordinering af elektrikere, teknikere og lærlinge

  • Fordeling og opfølgning på service- og installationsopgaver

  • Løbende dialog og koordinering med kunder

  • Kalkulation, tilbudsgivning og opfølgning på opgaver

  • Sikring af fremdrift, kvalitet og økonomi på egne sager

  • Sparring og faglig støtte til medarbejderne i det daglige arbejde

  • Udvikling og pleje af eksisterende kunder

  • Identificering af nye opgaver og muligheder hos kunderne

  • Bidrage til den fortsatte udvikling af vores afdeling i Aalborg

  • Samarbejde med kolleger og afdelinger på tværs af SIF Gruppen

Hvem er du?

  • Du har en el-teknisk baggrund, fx som elektriker, elinstallatør, maskinmester eller lignende

  • Du har gerne erfaring med serviceledelse, projektledelse eller en anden koordinerende rolle i elbranchen

  • Du er god til at skabe struktur og træffe beslutninger, også når der er travlt

  • Du trives med ansvar og med at have mange opgaver og mennesker at holde styr på

  • Du er stærk i kundekontakten og har blik for både service og forretning

  • Du kommunikerer klart og ordentligt med både medarbejdere og kunder

  • Du bruger IT-værktøjer som en naturlig del af din arbejdsdag

  • Du har lyst til at tage ansvar for både den daglige drift og den videre udvikling af afdelingen

Hvad tilbyder vi?

  • En central rolle i en afdeling med høj aktivitet og masser af opgaver

  • Stor frihed under ansvar og mulighed for at præge din egen hverdag

  • Tæt samarbejde med dygtige og engagerede kolleger

  • Korte beslutningsveje og en uformel omgangstone

  • Mulighed for faglig og personlig udvikling gennem blandt andet SIF Akademi

  • Attraktive ansættelsesvilkår og pensionsordning

  • Sociale arrangementer og et stærkt fællesskab

  • En arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på tillid, ordentlighed og balance mellem arbejde og fritid

Lyder det som noget for dig?

Send din motiverede ansøgning og dit CV til job@sif.dk, med emnet "Serviceleder – att.: KEB".

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte servicechef Kenneth Burkal på 30 84 08 26 eller KEB@sif.dk.

Vi indkalder til samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.

 

Dette jobopslag fra SIF Gruppen A/S, Aalborg er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for SIF Gruppen A/S, Aalborg? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (46379918)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra SIF Gruppen A/S, Aalborg
Søg på virksomhedens side