Vi har travlt – og søger en dygtig materielmekaniker

KRISTIAN RYTTER A/S

Fra Jobnet

Kan du finde fejlen, løse opgaven og få materiellet sikkert tilbage i drift? Hos Kristian Rytter A/S søger vi en erfaren og selvstændig mekaniker til vores værksted i Svenstrup.

Vi har travlt på vores interne værksted og mangler derfor en kollega hurtigst muligt. Du bliver en del af et hold med 9 medarbejdere og 2 lærlinge, som sammen holder vores materiel klar til hverdagens opgaver.

Du holder materiellet kørende

Dine opgaver bliver service, reparation og vedligeholdelse af påhængsvogne og andet kørende materiel. Du arbejder blandt andet med:

  • Fejlfinding og mekaniske reparationer

  • Bremser, undervogn og sliddele

  • Fejlfinding og reparation af lys

  • Eftersyn og klargøring til syn

Du tager ansvar for dine opgaver fra fejlfinding til færdig reparation og har blik for både kvalitet og sikkerhed.

Du har erfaring og kan tage fat

Du kan have en baggrund som materielmekaniker, trailermekaniker, landbrugsmaskinmekaniker eller lignende. Det vigtigste er, at du kender materiellet og kan arbejde selvstændigt.

Vi forventer, at du:

  • Har mindst 3 års relevant erfaring

  • Er fagligt dygtig og grundig i dit arbejde

  • Kan skabe overblik og få opgaverne gjort færdige

  • Bidrager til samarbejdet og giver en hånd med, når der er brug for det

En alsidig hverdag på værkstedet

Hos os får du varierede opgaver og ansvar for materiel, der spiller en vigtig rolle i den daglige drift. Du bliver en del af et erfarent værkstedshold med kolleger at sparre med. Vi tilbyder:

  • En selvstændig stilling med en varieret hverdag

  • Gode kolleger og en uformel omgangstone

  • Frihed under ansvar

  • Grundig oplæring

  • Overenskomstansættelse samt gode lønvilkår og personalefordele

Arbejdssted: Vores værksted på Brøndborerens Alle, 9230 Svenstrup Arbejdstid: Kl. 07.00–16.00.
Tiltrædelse: Hurtigst muligt.

Skal du med på holdet?

Kontakt Morten Elkjær på tlf. 3085 6857, hvis du vil høre mere, eller send en kort ansøgning og evt. CV til job@kristianrytter.dk

Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.

Om Kristian Rytter Gruppen

Kristian Rytter A/S er en del af Kristian Rytter Gruppen, som har ca. 200 medarbejdere og lokationer i Svenstrup J, Aarhus og Roskilde. Gruppen består af selskaberne, Kristian Rytter A/S, Kristian Rytter Transport A/S, JJ Grus A/S, Be-low A/S og Kristian Rytter SSC ApS.

Kristian Rytter A/S arbejder inden for en række specialiserede områder: geotekniske boringer og miljøboringer, køreplader, spuns og fundering, stordimensionsboringer, entreprenørarbejde samt miljøvagt. Udover disse områder er det interne værksted også forankret under Kristian Rytter A/S. Værkstedet håndterer reparation og løbende vedligehold af påhængsvogne og andet materiel samt udvikling af udstyr. Der er serviceaftale på lastbiler og kraner.

Dette jobopslag fra KRISTIAN RYTTER A/S er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for KRISTIAN RYTTER A/S? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (28654502)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra KRISTIAN RYTTER A/S
Søg på virksomhedens side