Myndighedsafdelingen i Rødovre søger socialformidler eller terapeut til vikariat i Hjælpemiddelteam

Rødovre Kommune, Social- og Sundhedsforvaltningen

Fra Jobnet
Er du terapeut med administrativ flair eller socialformidler med kendskab eller interesse for hjælpemidler, så er du måske vores nye kollega til et spændende 1-årigt vikariat i Hjælpemiddelteamet.

Om jobbet
Da en af vores dygtige kolleger skal på barsel, søger vi en ny kollega til en administrativ stilling i vores Hjælpemiddelteam.
Som sagsbehandler hos os skal du selvstændigt sagsbehandle ansøgninger, der omfatter både tekniske og kropsbårne hjælpemidler. Du får en helt central rolle i at sikre borgerne den rette kompensation og støtte i hverdagen.
Dine primære arbejdsopgaver
  • Myndighedssagsbehandling og bevilling efter Servicelovens § 112 og § 113 inden for både tekniske og kropsbårne hjælpemidler
  • Indhentning af relevante lægeoplysninger og faglige dokumenter
  • Rådgivning og vejledning af borgere, pårørende og samarbejdspartnere
  • Dokumentation og opfølgning i kommunens journalsystem (Cura)
Din profil
Du har stærke administrative kompetencer og er udpræget struktureret. I borgerkontakten mestrer du balancen mellem en empatisk, inddragende dialog og en professionel rammesætning.
Vi forestiller os, at du matcher én af følgende profiler:
  • Ergoterapeut eller fysioterapeut med stærkt administrativt flair og lyst til myndighedsrollen (erfaring med myndighedsarbejde er en klar fordel)
  • Socialformidler, gerne med kommunal erfaring og kendskab eller interesse for hjælpemiddelområdet
  • Administrativt uddannet med solid erfaring fra en myndighedsstilling i en kommune inden for hjælpemidler
Derudover lægger vi vægt på, at du:
  • Arbejder selvstændigt og ansvarsbevidst ud fra kommunens serviceniveau med lovgivningen som ramme
  • Trives med en hverdag, der primært består af administativt arbejde og telefonisk borgerkontakt
  • Har stærke skriftlige og mundtlige kommunikationsevner og kan formidle lovgivning i øjenhøjde
  • Bidrager aktivt til det gode samarbejde og et humørfyldt arbejdsmiljø
Derfor skal du vælge os
Visitationen er en myndighedsafdeling med 40 medarbejdere fordelt i mindre teams. Vores arbejde bygger på høj faglig kvalitet, ordentlighed og en fælles ambition om at skabe de bedste løsninger for borgerne i Rødovre Kommune.
Vi prioriterer trivsel og det gode kollegaskab.
Vi understøtter faglig udvikling og bliver du ansat hos os kan du se frem til at deltage i 2 fælles temadage for hele afdelingen i 2027, ud over vores månedlige udviklingsmøder.
Hos os får du:
  • En grundig introduktion samt oplæring i opgaverne
  • Engagerede og omsorgsfulde kolleger med stor faglig viden
  • Gode muligheder for faglig og personlig sparring i hverdagen
  • Nærværende ledelse
  • Fleksible arbejdstider og gode arbejdsvilkår
Ansættelsesvilkår
Den barslenes stilling er på 30 timer ugentligt, men ønskes besat af den rette kandidat op til 37 timer.
Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest d. 1. januar 2027
Arbejdssted: Visitationen, Ældre & Omsorg, Rødovre Kommune.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne i lokal løndannelse.

Vil du være vores nye kollega?

Send din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringsportal.
Vi afholder ansættelsessamtaler fredag d. 27. november 2026.

Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.

Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.

 

Dette jobopslag fra Rødovre Kommune er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Rødovre Kommune? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (65307316)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Rødovre Kommune
Søg på virksomhedens side