Trafikstyrer til Midttrafiks Flextrafik

Midttrafik

Fra Jobnet
Har du et udpræget servicegen og er du vant til telefonbetjening og daglig kontakt med mange forskellige mennesker? Så er du måske vores nye kollega.

Flextrafiks Trafikstyring planlægger og udfører persontransport for kommuner, præhospital, handicapkunder og fleksible kollektive trafiktilbud i Region Midtjylland. Vi håndterer årligt omkring 1 million ture.

Dine opgaver
Som trafikstyrer får du en vigtig rolle med at koordinere og overvåge kørslen, så vi altid leverer den bedst mulige service for vores rejsende. Du bliver en del af Flextrafiks Trafikstyring og får 15 gode kolleger.

Du kommer blandt andet til, at

  • Overvåge kørsel og løse driftsmæssige opgaver

  • Kontaktevognmænd, chauffører og kunder pr. telefon og mail

  • Omdisponere planlagt kørsel i forbindelse med driftsforstyrrelser

  • Modtage kørselsbestillinger pr. telefon

  • Kvalitetsopfølgning

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du

  • Er servicemindet og har fokus på den gode kundeoplevelse og den gode relation til samarbejdspartnere.

  • Har lyst til at arbejde i en hverdag, hvor tempoet er højt, hvor du er på telefonen det meste af tiden, og hvor det ikke er ualmindeligt at håndtere +75 opkald pr. dag.

  • Har evnen og lysten til at tage ansvar og træffe beslutninger vedrørende driften

  • Har en god geografisk forståelse

  • Har erfaring med disponering og trafik-/driftsstyring eller har anden relevant baggrund

  • Er en erfaren IT bruger og administrativ stærk med fokus på grundig kommunikation

Som person er du omhyggelig og kan bevare overblikket, når tingene går stærkt. Du yder naturligt god service overfor kunder og samarbejdspartnere og er en glad og ligefrem kollega, der bidrager til trivslen og det gode arbejdsmiljø.

Vi tilbyder
Hos os bliver du en del af en organisation, hvor vi lægger vægt på ordentlighed, kvalitet og god kundeservice. Du får grundig oplæring og løbende sparring samt gode kolleger i et trygt og uhøjtideligt arbejdsmiljø.

  • Forudsigelig arbejdstid med vagter på hverdage mellem 05.50 og 17.09. Vagtplanen er kendt en måned frem, og der kan forekomme vagter på helligdage.

  • Vi tilbyder løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst (HK Kommunal- Administration og IT-personale), samt kantineordning.

  • Stillingen er på 37 timer om ugen og er tidsbegrænset til 12 måneder i første omgang.

Midttrafik har gode transportmuligheder med bus, parkeringsplads med mulighed for opladning af elbil samt cykelparkering. Personaleforeningen i Midttrafik er aktiv og tilbyder sociale arrangementer og netværk.

Ansøgning
Send os dit CV og din ansøgning senest den 22. november 2026. Samtaler forventes afholdt 1. og 2. december.

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Kim Glad Sorgenfri på telefon 2510 7275 (hverdage ml. 08:00 – 12:00)

Om din nye arbejdsplads
Midttrafik samarbejder med kommuner, region og private vognmænd om at levere en god kollektiv trafik til borgerne i Region Midtjylland. Vi er et fælleskommunalt trafikselskab, som ledes af en politisk bestyrelse. Vi er 153 ansatte, som sætter pris på en spændende arbejdsdag med en stor kontaktflade til kunder og samarbejdspartnere. Vi bruger målstyring til at sikre, at vi er effektive, og vi spørger ofte kunder og leverandører om vi gør det godt nok. Midttrafik er derfor en organisation i konstant udvikling, hvor der sjældent er langt fra idé til handling. Hverdagen er præget af et fagligt inspirerende miljø.

Du kan læse mere om Midttrafik på www.midttrafik.dk eller følge os på https://Facebook.com/midttrafik.dk og https://dk.linkedin.com/company/midttrafik





Dette jobopslag fra Midttrafik er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Midttrafik? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (29943176)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Midttrafik
Søg på virksomhedens side