Sagsbehandler til Marinehjemmeværnets Flotillesektion

Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser, Marinehjemmeværnsdistrikt Øst

Fra Jobnet
Har du lyst til at være en del af et stærkt, dynamisk team, hvor du får et stort selvstændigt ansvarsområde, arbejder i krydsfeltet mellem sagsbehandling og ledelse i et frivilligt miljø og med tæt kontakt til den operative opgaveløsning? Så ser vi frem til at høre fra dig.

Om os

Marinehjemmeværnet løser, i tæt samarbejde med Søværnet, en række opgaver inden for farvandsovervågning, bevogtning, søredning og havmiljøbeskyttelse. Sammen med Politiet, Toldstyrelsen og kommunerne, deltager vi også i løsningen af en række samfundsopgaver. Vi dækker hele Danmark og er ansvarlige for at opstille, uddanne og træne ca. 2500 aktive frivillige i marinehjemmeværnet der udgør spydspidsen i Marinehjemmeværnets operative indsættelsesberedskab.

Vi er 45 dedikerede civile- og militære medarbejdere, der med udgangspunkt fra kontorerne i Ringsted og Brabrand, støtter op om de mange aktiviteter ude ved de lokale flotiller og ombord på Marinehjemmeværnets fartøjer og øvrige enheder.

Om stillingen

Stillingen er placeret i Flotillesektionen, som står for den primære administrative støtte til de frivillige marinere i flotillerne.

Stillingens særlige styrke ligger i dens dualitet: Det er et tungt sagsbehandlerområde, men opgaverne løses parallelt med, at du som fastansat er i tæt og direkte dialog med de frivillige i flotillerne og den frivillige stab. Vi giver dig en unik mulighed for at indgå i møde- og arbejdsfora i Hjemmeværnets uddannelsesstruktur. gennem flotillebesøg, inspektioner, deltagelse i flotillesejladser, samt virke som lærer på kald.

Der er tale om en sagsbehandlerstilling i en flad organisation med korte beslutningsveje og et stort, selvstændigt ansvarsområde, som giver en række stærke ledelsesmæssige kompetencer.

Du får mulighed for at bidrage til den opbygning og udvikling, der i denne tid kendetegner Forsvaret og i særdeleshed Marinehjemmeværnet, hvor vi blandt andet står over for at skulle modtage nye og meget kompetente operative fartøjer, hvilket stiller store krav til udviklingen af både vores struktur og uddannelser.

Et stærkt kort til din videre karriere i Søværnet

Marinehjemmeværnet understøtter din langsigtede karriereudvikling. De unikke ledelsesmæssige og koordinerende kompetencer, du opbygger her gennem det tætte arbejde med de frivillige og det brede tværmyndighedssamarbejde, er i høj grad efterspurgte i resten af Forsvaret.

Opgaverne inkluderer blandt andet:

  • Udvikling og tilsyn med grund-, funktions-, enheds- og vedligeholdelsesuddannelse af Marinehjemmeværnets frivillige, i forhold til den kommende flådefornyelse.
  • Udvikling og revision af opstillingsgrundlag for underlagte enheder.
  • Bevarelse af den operative kontakt via flotillebesøg, inspektioner og deltagelse i flotillesejladser.
  • Deltagelse som ”lærer på kald” ved Hjemmeværnsskolens Fagcenter Maritim Uddannelse, hvor du er med til at udvikle skolens lærerpulje samt undervise de frivillige kursister inden for eget funktionsområde.
  • Planlægning og afholdelse af mødeaktiviteter for Marinehjemmeværnets frivillige ressourcepersoner.
  • Koordination med eksterne myndigheder, herunder Hjemmeværnskommandoen og Landsdelsregionerne.
Da du arbejder tæt sammen med frivillige, må der påregnes rejseaktivitet, samt arbejde i aftentimer og weekender i forbindelse med undervisning, øvelser og møder. Der er gode muligheder for fleksibel tilrettelæggelse af arbejdsdagen og hjemmearbejde.

Om dig

Har du en maritim baggrund og sagsbehandlererfaring fra Forsvaret, eller anden relevant styrelse vil dette være en fordel, men ikke et krav.

  • Du har erfaring med- og interesse for den militære faglighed til søs, med fokus på den nationale opgaveløsning.
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring fra sejlende tjeneste og har et taktisk indblik.
  • Du besidder gode kommunikative evner og formår at samarbejde med- og rumme mennesker med meget forskellig baggrund.
  • Du er robust, imødekommende af natur og kan håndtere den svære samtale.
  • Erfaring med- eller kendskab til Hjemmeværnet er ønskeligt, men ikke et krav.
  • Du skal være i besiddelse af gyldigt kørekort til kategori B og skal opretholde det under hele ansættelsesforløbet.
Ansættelsesvilkår

Du ansættes i henhold til den enhver tid gældende overenskomst.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Ringsted eller i Brabrand

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Flotillesektionen, orlogskaptajn Christian Sandvei på telefon 7282 0484 eller mail mhv-chflo@mil.dk

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Camilla Elleman Keldsted på telefon 32665521.

Ansøgningsfristen er den 23. november 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Samtaler forventes afholdt hurtigst muligt derefter, er du i en sejlende stilling kan der træffes aftale om at gennemføre samtalen virtuelt såfremt tjenesten forhindrer fremmøde.

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt eller efter aftale.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Marinehjemmeværnet

Hjemmeværnets mission er at bidrage til beskyttelsen af Danmark med militære, frivillige styrker, der tilgodeser samfundets behov under alle forhold.

Marinehjemmeværnet løser i tæt samarbejde med Søværnet en række opgaver inden for maritim bevogtning, farvandsovervågning, søredning og havmiljø.

Sammen med Politiet, Toldstyrelsen og kommunerne deltager vi også i løsningen af en række samfundsopgaver. Vi dækker hele Danmark og er bl.a. ansvarlige for at opstille, uddanne og træne ca. 2.100 aktive frivillige marinere.

Vi er 40 dedikerede civile og militære medarbejdere, der fra garnisonerne i Ringsted og Brabrand støtter op om de mange aktiviteter ude ved de frivillige marinere, ombord på Hjemmeværnets fartøjer og øvrige enheder. Vi arbejder i en flad struktur med kort afstand mellem ledelse og medarbejdere, hvor din dedikerede indsats har stor betydning for at løse de mange varierede opgaver. Hverdagen kan tit være travl og uforudsigelig. Vi sætter din trivsel og udvikling i centrum, og vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor dagligdagen er præget af en fri og uformel omgangstone. Tjeneste i Marinehjemmeværnet er ganske særlig, idet vi arbejder med en ulønnet, frivillig styrke, der drives og motiveres af lyst mere end af pligt. Tjenesten i Marinehjemmeværnet er dermed særlig udfordrende og udviklende på det ledelsesmæssige plan. Du skal forvente, at din kompetenceudvikling og frihed til at virke prioriteres højt hos os.







Dette jobopslag fra Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (16287180)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelser
Søg på virksomhedens side