Ungarbejder til sociale medier: Studiejob for dig på 16–20 år
Vivo Sales ApSVejle
DGI arbejder strategisk for at styrke sin position som idrætsorganisation og samfundsaktør, både lokalt og nationalt. Viden, analyse, evaluering og læring spiller en central rolle i at kvalificere beslutninger, udvikle programmer og indsatser samt vurdere, om det, vi gør, skaber den ønskede forandring.
Vi søger en analysekonsulent til afdelingen Analyse, Evaluering & Læring. Her får du en central rolle i evalueringen af nogle af DGI's større programmer og strategiske indsatser og bliver samtidig en vigtig faglig sparringspartner for kollegaer på tværs af organisationen.
Om stillingen
En væsentlig del af dine opgaver bliver at designe og gennemføre evalueringer af DGI's programmer og indsatser. Du skal være hjemme i den samfundsvidenskabelige værktøjskasse med særligt fokus på kvantitative metoder, og du skal kunne bevæge dig sikkert fra problemstilling og formål til undersøgelsesdesign, dataindsamling, analyse, konklusion og formidling.
Spørgeskemaundersøgelser bliver et vigtigt redskab i dit arbejde, og du kan omsætte komplekse problemstillinger til relevante spørgsmål og målinger. Samtidig har du en bred metodisk forståelse og kan vurdere, hvilke metoder der bedst belyser de spørgsmål, organisationen har brug for svar på. Du kan forholde dig kritisk til metodiske valg og evner at anlægge forskellige perspektiver i analyse- og evalueringsarbejdet. Endelig kan du sætte analyser og evalueringer ind i en strategisk sammenhæng og omsætte ny viden til læring, anbefalinger og beslutningsgrundlag, der skaber værdi for organisationen.
Du bliver en del af et fagligt stærkt og engageret team på fem konsulenter, der arbejder med analyse, evaluering og læring på tværs af DGI. Vi hjælper hinanden i hverdagen, og du får gode muligheder for at præge både dine egne opgaver og vores fælles faglige arbejde.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
Vi forestiller os
At du har en samfundsvidenskabelig uddannelsesbaggrund og en stærk metodisk værktøjskasse. Du arbejder systematisk med komplekse problemstillinger og kan koble analysefagligheden til organisationens behov og strategiske fokus.
Derudover ser vi gerne, at du:
I DGI vil du ofte arbejde sammen med kollegaer med andre faglige udgangspunkter end dit eget. Derfor skal du både kunne holde fast i den analytiske og metodiske faglighed og være nysgerrig på andre perspektiver.
Du skal kunne forklare og oversætte analytiske valg, så andre kan være med, og finde gode løsninger sammen med kollegaer, der fx kommer med en stærk idrætsfaglig eller praksisorienteret viden.
Du trives med at arbejde på tværs af organisationen, er nysgerrig og proaktiv og har lyst til at bidrage til udviklingen af afdelingens faglighed, arbejdsformer og samarbejdsflader i organisationen.
Vi tilbyder
En meningsfuld stilling, hvor du er med til at præge DGI’s arbejde med analyse, evaluering og læring. Du bliver en del af et fagligt stærkt fællesskab med engagement, samarbejde, høj grad af selvstændighed og højt til loftet.
Du ansættes på DGI’s Landskontor med arbejdssted i Vejle, to minutters gang fra Vejle Station. Jobbet indebærer rejseaktivitet i hele Danmark samt mulighed for hjemmearbejde og arbejdsdage på vores landsdelskontorer.
Ud over løn tilbydes pension, sundhedsforsikring, gode personaleforhold, personaleforening, mad- og frugtordning samt mulighed for medarbejdermotion.
Ansøgning
Vil du være vores nye analysekonsulent, så send en motiveret ansøgning og CV.
Ansøgningsfrist: Mandag d. 30. november
1. samtale: Mandag d. 7. december
2. samtale: Fredag d. 11. december
Forventet opstart: 1. februar 2027
Der vil være en mindre case i forbindelse med samtaleforløbet, og der indgår en test i forbindelse med anden samtale.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Sine Strange Hulegaard
Afdelingsleder for Analyse, Evaluering og Læring
Mobil: 24 26 02 29
Mail: sine.strange.hulegaard@dgi.dk
Dette jobopslag fra DGI er hentet fra Emply. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.
Vivo Sales ApSVejle
Danske Museer (ODM)Vejle
ØrstedFredericia
PROSA - din IT-fagforeningFredericia
Forsvaret og Forsvarsministeriets styrelserFredericia
Haderslev StiftFredericia
AI-assistenten kan tage fejl. Tjek vigtige oplysninger. Skriv til support
Hej! Jeg kan svare på spørgsmål om jajob og søge job. Log ind for hjælp med din profil eller dine ansøgninger.
Tænker…