Ellevang Dagtilbud søger en husassistent til frokostordning
Vil du være med til fortsat at udvikle vores mad- og måltidskultur og skabe fællesskab omkring gode måltider for vores madglade børn? Så kan det være, at det er dig, vi søger som ansvarlig for vores frokostordning i DII Flintebakken i Ellevang Dagtilbud.
Opgaven består i at tilberede og anrette mad fra vores leverandør Fru Hansens Kælder. I dit daglige arbejde vil du komme til at arbejde tæt sammen med det pædagogiske personale.
Stillingen er på 30 timer om ugen med tiltrædelse den 1. februar 2027.
Det er ikke et krav, at du har en uddannelse inden for kostområdet.
Vi ønsker os:
- At du er god til at holde overblik.
- At du kan arbejde selvstændigt samt holder af at være en del af et godt arbejdsmiljø.
- At du har interesse for og måske har viden om børns ernæring og interesserer dig for at børn fra en tidlig start i livet får en god mad- og måltidskultur.
- At du er imødekommende og har en anerkendende, professionel tilgang til børn, forældre og personale.
Ansvarsområde og opgaver for kostfaglig eneansvarlig medarbejder:
- Tilberedelse af et sundt, indbydende og nærende frokostmåltid hver dag. Vi laver ikke mad i egenproduktion, men maden skal tilberedes og anrettes: https://fruhansenskaelder.dk/nem-hverdag.
- Bidrage til et godt tværfagligt samarbejde med det pædagogiske personale og se muligheder for, hvordan børnegrupper evt. i små forløb også kan indgå i at tilberede enkelte råvarer. Vi ønsker at børnene får et godt kendskab til råvarer og varieret kost.
- Medvirke til at mad ved båldage og andre arrangementer, madpakker til ture ud eller andet, planlægges i samarbejde med det pædagogiske personale.
- Stå for indkøb og organisering af måltider – også i forbindelse med ferie.
- Udføre egenkontrol ift. et produktionskøkken.
- Stå for rengøring af køkkenet.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: 30 timer
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest, og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om, hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så tøv ikke med at kontakte pædagogisk leder i DII Flintebakken Malene Petersen Kastbjerg på tlf. 21 15 85 78 eller mail mapek@aarhus.dk.
Du kan læse mere om os på vores hjemmesider: DII Flintebakken.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 10. December 2026
Samtaler afholdes Torsdag d. 17. December 2026
Dette jobopslag fra Aarhus Kommune er hentet fra HR-Manager. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.
Rekrutterer du for Aarhus Kommune? Slå job op gratis på jajob.dk.
Om denne arbejdsgiver
- Verificeret CVR (55133018)
- Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
