Medarbejdere til det internationale samarbejde søges til Styrelsen for Samfundssikkerhed

Styrelsen for Samfundssikkerhed, Østerbro, Styrelsen for Samfundssikkerhed

Fra HR-Manager

Kan du interessevaretage i EU-systemet? Kan du udmønte ambitioner og momentum i det nordiske samarbejde? Kan du forstå direktiverne i NATO? Og kan du gøre det hele med fokus på at arbejde hen mod et mere robust og modstandsdygtigt Danmark? Så er det måske netop dig, vi mangler i Internationalt kontor!

Velkommen til
Styrelsen for Samfundssikkerhed (SAMSIK) arbejder hver dag for Danmarks sikkerhed. Vi understøtter myndigheder, virksomheder og borgere i at forebygge og håndtere de trusler, samfundet står over for, og vi har en central rolle i koordinationen af den nationale krisestyring.

Din hverdag hos os
Du bliver ansat i SAMSIKs Internationale Kontor, hvor du enten bliver en del af et team, der har fokus på samarbejde i Norden og Baltikum samt NATO, eller et team, der fokuserer på EU-samarbejde, herunder beredskab, civilbeskyttelse og cybersikkerhed.

Internationalt Kontor varetager og koordinerer internationalt arbejde på tværs af hele styrelsen i tæt samspil med vores internationale samarbejdspartnere. Hertil betjener vi styrelsens direktion og Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskabs departement. Det gør vi alt sammen med det formål at gøre Danmark mere modstandsdygtig over for trusler og fremtidige kriser.

Vi søger dig der har erfaring med internationalt samarbejde og dansk interessevaretagelse i internationale sammenhænge. Danmarks internationale samarbejde om samfundssikkerhed er i hastig udvikling grundet stort nationalt og internationalt politisk fokus, og der vil derfor være masser af opgaver at tage fat på og mulighed for at få indflydelse på egne arbejdsopgaver.

Nedenfor er en beskrivelse af de fagområder, der søges dækket af de stillinger, som vi søger besat. Dine opgaver vil blive sammensat på baggrund af dine kompetencer, og du bedes derfor angive i din ansøgning, hvis der er ét eller flere af fagområderne, der har din særlige interesse og bedst matcher dine kompetencer.

Norden og Baltikum

  • Varetage og koordinere det bi- og multitaterale samarbejde om samfundssikkerhed og beredskab med nordiske og baltiske samarbejdspartnere.
  • Deltage og bidrage i relevante fora i regi af Haga-samarbejdet, Østersørådet, Nordisk Ministerråd og Nordisk netværk for Forsyningssikkerhed.
  • Drive dagsordener inden for samfundssikkerhed, beredskab og civil-militært samarbejde i Norden.
  • Det vil være en fordel, hvis du kan tale et andet nordisk sprog end dansk.

NATO

  • Håndtere sager og høringer i regi af generelt civil-militært samarbejde.
  • Erfaring med NATO-arbejde, herunder kendskab til NATO-standarder, som NATO Baseline Requirements, NATO Response Measures mv.
  • Arbejdet med NATO-området kræver erfaring, og vi forestiller os derfor at du har erfaring som special eller chefkonsulent.

EU-samarbejde

  • Arbejde med politikudvikling, koordination og høringer inden for beredskab resiliens, civilbeskuttelse samt cyber- og informationssikkerhed.
  • Indgå i tæt samspil med europæiske samarbejdspartnere og deltage i relevante EU-fora.
  • Håndtere EU-regulering på policy-niveau, herunder direktiver, forordninger og udviklingen inden for AI og cybersikkerhed.

Opgaverne på tværs af de tre fagområder omfatter endvidere sagsbehandling, koordinering og vidensdeling med styrelsens øvrige fagkontorer. Opgaverne sammensættes ud fra dine og kontorets samlede kompetencer.

Om dig
Du har en relevant akademisk uddannelse fx cand.scient.pol., cand.jur., cand.polit. el.lign., og har erfaring med internationalt samarbejde og dansk interessevaretagelse.  

Derudover ser vi gerne, at du:

  • Har erfaring med at formilde komplekse resultater i skriftlig form på en let og tilgængelig måde.
  • Er struktureret og går systematisk til dine opgaver, herunder høringsprocesser, udarbejdelse af mødemateriale, håndakter med budskaber og policy-oplæg.
  • Interesserer dig for den globale geopolitiske, økonomiske og handelspolitiske udvikling.
  • Er nysgerrig, omstillingsparat og fleksibel, og at du vil befinde dig godt i en organisation under opbygning.
  • Vil formå at kunne indgå i tæt dialog med relevante fagkontorer i SAMSIK og eksterne interessenter for at fastlægge en fælles dansk interesse og linje.
  • Har gode skriftlige kompetencer på både dansk og engelsk.

Det er en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med at arbejde op imod en direktion og et departement, eller på anden vis har været en del af en politisk styret organisation.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til
 den enhver tid gældende overenskomst mellem staten og Akademikerne (AC-overenskomsten), og indplacering sker afhængig af kvalifikationer og erfaring.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab med tilhørende institutioner. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT og kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Arbejdsstedet vil være enten på Østerbro og eller i Birkerød afhængigt af, hvilken stilling, du bliver ansat i.

Der må påregnes rejseaktivitet forbundet med stillingerne.

Forventet startdato er den 1. marts 2027.

Er du interesseret?
Send dit CV, motiverede ansøgning og eksamensbevis via knappen ’Søg stillingen’. Ansøgningen skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 25. november 2026.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Nina Stakke-Viebke på nsk@samsik.dk.

Styrelsen for Samfundssikkerhed opfordrer alle interesserede uanset race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse til at søge.

Dette jobopslag fra Styrelsen for Samfundssikkerhed, Østerbro er hentet fra HR-Manager. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Styrelsen for Samfundssikkerhed, Østerbro? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (41575727)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Styrelsen for Samfundssikkerhed, Østerbro
Søg på virksomhedens side