Den Sikrede Institution Kompasset søger to socialpædagoger.

Region Nordjylland

Fra Talentech

Stillingen er fast og på fuld tid, med ansættelse fra den 1. januar 2027.

Brænder du for at arbejde inden for det socialpædagogiske område. Vil du have indflydelse, ansvar og indgå i et team med dygtige ambitiøse og erfarne medarbejdere – så kan det være dig vi søger.

Kompasset løser på landsplan opgaver for børn og unge i alderen 10-17 år, der anbringes i enten varetægtssurrogat, som led i en afsoning, på social plads f.eks. efter afgørelse i Ungdomskriminalitetsnævnet, eller på mistanke om vedvarende kriminalitet. Kompasset er et helhedstilbud, som ud over bohusene rummer skole, værksteder og fritidstilbud.

Der er tale om en unik opgave i en velfunderet institution med høj faglighed, som har det erklærede mål at levere et sikret tilbud i faglig særklasse.

Der er to bo-huse, hvert hus er normeret til 5 unge, som døgndækkes primært af erfarne socialpædagoger. De unge er i enten skole eller beskæftigelse i vores interne undervisningstilbud i dagtimerne på hverdage.
Målgruppen er kompleks, og dækker over store forskelligheder i problembilledet og ressourcerne ved den enkelte unge.

Der arbejdes i skiftende arbejdstider, på alle årets dage. Arbejdsdagene er fordelt på 8, 15 og 24 timers forløb, under hensyntagen til kontinuitet i den pædagogiske dagligdag samt skabelse af en attraktiv arbejdsplads. Der er indgået lokal arbejdstidsaftale med Socialpædagogerne. En del af timerne ligger hver anden weekend samt på helligdage.

Døgnpædagogerne er absolutte nøglepersoner i udførelsen af den socialpædagogiske indsats hvilket afspejler værdigrundlaget og det pædagogiske grundlag.

Kerneværdierne professionalisme, ordentlighed og lydhørhed er fundamentet og udgangspunktet for det pædagogiske arbejde og skal sikre, at arbejdet på institutionen gennemsyres af både brugerorienteret, faglig og organisatorisk kvalitet, både i den konfliktforebyggende daglige indsats, og når medarbejdere skal kunne agere handleorienteret i det akutte konfliktfelt.


Vi forventer at du:

  • er uddannet pædagog og besidder en faglighed, der formås omsat i praksis
  • har erfaring fra socialpædagogisk døgninstitution el.lign. i arbejdet med unge med særlige udfordringer og potentielt udadrettet adfærd
  • har evnen til at reflektere og omsætte dette på skrift
  • er indstillet på at arbejde loyalt ud fra værdigrundlag og det pædagogiske grundlag
  • har gode personlige kompetencer og evner at skabe en positiv og tillidsfuld kontakt
  • kan arbejde i et velstruktureret miljø, hvor der er fokus på skabelse af positive samværs- og udviklingsrum
  • er i stand til, med pædagogisk/kommunikativ tilgang, at forebygge magtsituationer
  • har evnen og viljen til åben kollegial refleksion i pressede situationer
  • er i stand til at udvise tydelighed og handlekraft og indgå fysisk i de situationer, hvor dette er påkrævet
  • er etisk velfunderet
  • er i stand til at indgå i et forpligtende samarbejde, såvel med de nærmeste kolleger og tværfaglige samarbejdspartnere som med eksterne interessenter


Du kan forvente:

  • at blive klædt godt på til opgaven, både med undervisning, følgevagter og en mentor
  • ekstern supervision på opgaven
  • faglig vejledning og sparring fra såvel ledelse som psykolog og socialrådgiver
  • en nærværende og opmærksom ledelse
  • dedikerede og dygtige kolleger, der lægger vægt på skabelsen af fagligt gode tilbud, samt et positivt, og humørfyldt, samarbejde
  • fokus på et godt og trygt arbejdsmiljø
  • en spændende og struktureret hverdag, med en multifacetteret og omskiftelig målgruppe
  • mulighed for indflydelse på den dynamiske og løbende udvikling af en unik institution i Nordjylland, med ambition om en i særklasse høj faglighed i tilbuddet
  • tæt og helhedsorienteret tværfagligt samarbejde på tværs af institutionen


Yderligere oplysninger:
Værdigrundlag og pædagogisk grundlag kan findes på Kompassets hjemmeside, på 
www.kompasset.rn.dk. For eventuel anden information vedrørende stillingerne kan der rettes henvendelse til afdelingsleder Line Wesselhøft tlf. 9764 7943.

Der indhentes børne- og straffeattest ved eventuel indstilling til ansættelse.

Ansøgningsfrist er den 23.november 2026. Ansøgning med relevante uddannelses papirer sendes via linket. Da vi erfaringsmæssigt har mange ansøgere, opfordres der til, at ansøgningen vedhæftes billede.

Ansættelsessamtaler afholdes den 26. november 2026, invitation til samtaler vil blive sendt den 24. november 2026 pr. mail, så hold øje med din mailboks og evt. spamfilter.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for Socialpædagogisk personale ved døgninstitutioner mv. indgået med Socialpædagogerne
 

Lønoplysninger
Som led i reglerne om løngennemsigtighed har du ret til at få oplysninger om den forventede startløn for jobbet.
På Region Nordjyllands hjemmeside finder du oplysninger om lønniveauer fordelt på stillinger og overenskomster samt Region Nordjyllands lønpolitik, der beskriver de objektive og kønsneutrale kriterier, som ligger til grund for lønfastsættelsen.
Hvis oplysningen om lønniveauet endnu ikke er tilgængeligt på hjemmesiden, vil du modtage det på anden vis inden en eventuel ansættelse.

Find oplysningerne på Regionen som arbejdsplads.

Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

På Job i Region Nordjylland kan du læse mere om os og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Søg job

Jobdetaljer

Arbejdssted
Specialsektoren
Adresse
Saturnvej 2, Brønderslev
Afdeling
Kompasset: Bohus B og Bohus H
Arbejdstid
Fuldtid: 37 timer pr. uge
Varighed
Fastansættelse
Ansøgningsfrist
Tiltrædelse
Salary
Fuldtid: 37 timer pr. uge
Job ID
1faf54f9cb5a4a618e7d9de527f40477
Søg job

Kontakt

Dette jobopslag fra Region Nordjylland er hentet fra Talentech. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Region Nordjylland? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (29190941)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Region Nordjylland
Søg på virksomhedens side