Aalborg Portland søger Mechanical Supervisor

Unicon A/S

Fra Easycruit

Som Mechanical Supervisor hos Aalborg Portland bliver du en nøglespiller på et af Nordens største cementproduktionsanlæg, hvor du får ansvar for at sikre høj driftssikkerhed og stærke tekniske løsninger.

Du bliver en del af et professionelt team på 6 supervisors med reference til vores Mechanical Manager. Her får du ansvar for planlægning, koordinering og gennemførelse af det daglige mekaniske vedligehold i produktionen.

I rollen får du selvstændigt ledelsesansvar for et kompetent team af mekanikere, hvor dine primære opgaver vil være:

  • Sikre at alt planlagt vedligeholdelsesarbejde bliver gennemført som aftalt
  • Bidrage til udvikling af omkostnings- og tidsestimater for planlagte vedligeholdsopgaver
  • Udarbejde arbejdsordrer og rekvisitioner i forbindelse med indkøb af reservedele, udstyr og eksterne ydelser til både planlagt og uplanlagt vedligehold
  • Løse tekniske udfordringer, der opstår i forbindelse med planlægning eller udførelse af vedligeholdsopgaver
  • Understøtte pålidelighedsafdelingen i udvikling og forbedring af inspektionsprocedurer for anlæggets udstyr
  • Sikre, at interne og eksterne vedligeholdsressourcer arbejder effektivt og med høj sikkerhed
  • Udarbejde og vedligeholde procedurer, hvor det er nødvendigt, for at styrke sikkerhed, kvalitet og ensartethed i vedligeholdsarbejdet

Din profil:
Du er uddannet maskiningeniør, maskinmester eller har en tilsvarende teknisk baggrund, og du har solid erfaring fra en produktionsvirksomhed. Du har desuden erfaring med ledelse af enten mindre eller større grupper af medarbejdere. Det er et krav, at du har minimum tre års erfaring fra en cementfabrik, enten som ansat eller som entreprenør.

Du behersker teknisk engelsk i både skrift og tale og er en erfaren bruger af IT-værktøjer. Dansk er nødvendigt i rollen. Vi arbejder i MS Office og SAP.

Som leder er du tydelig og engagerende, og du motiverer dine medarbejdere gennem god kommunikation, tilstedeværelse og ved at sætte klare rammer og forventninger. Du er samtidig udadvendt og har naturlig gennemslagskraft i samarbejdet med både kolleger og eksterne partnere. Du trives i et dynamisk produktionsmiljø med operatører, håndværkere, teknikere, ingeniører og ledere på tværs af organisationen.

Vi tilbyder
Aalborg Portland er en ambitiøs og professionel arbejdsplads, der med sin høje faglighed løbende sætter fokus på medarbejdernes faglige og personlige udvikling gennem strukturerede udviklingssamtaler. For de rette kandidater er de interne karrieremuligheder ligeledes mange. Vi er en uformel arbejdsplads med fokus på tæt samarbejde, vidensdeling og den frie dialog. Hertil har vi et arbejdsmiljø, som er præget af frihed under ansvar og fleksibilitet.

Sådan ansøger du
Lyder ovenstående interessant, så tøv ikke med at sende os din ansøgning og dit CV via vores hjemmeside senest 6. December 2026. Vi afholder samtaler løbende, hvorfor vi opfordrer til, at du sender din ansøgning hurtigst mulig. Vi forbeholder os retten til at lukke rekrutteringen, når den rette kandidat er fundet. Ansættelsesstart vil være hurtigst muligt. Yderligere oplysninger får du hos Mechanical Manager, Thomas Cocks på telefon +45 2429 1186.

 

Om Aalborg Portland:

Aalborg Portland er en førende cementproducent i Danmark og en betydelig aktør på det internationale marked. Virksomheden blev grundlagt i 1889 og har hovedkvarter i Aalborg.

Siden 2004 har Aalborg Portland været en del af Cementir Group. Cementir Groups nordiske og baltiske division omfatter fire forretningsenheder, hvor Aalborg Portland A/S er den største, mens øvrige aktiviteter inden for færdigbeton og tilslag drives af Unicon A/S i Danmark, Unicon AS i Norge og AB Sydsten i Sverige.

Aalborg Portland driver Europas største cementfabrik med syv ovnlinjer og et unikt havne anlæg, der giver direkte adgang til globale logistikløsninger. Med råstofressourcer i umiddelbar nærhed og et distributionsnetværk bestående af ni terminaler fordelt på Danmark og Nordeuropa betjener Aalborg Portland kunder i hele Europa, dog med Skandinavien som sit primære marked. Danmark er fortsat det stærkeste marked, hvor virksomheden har en markedsandel på over 90 %. Virksomheden beskæftiger omkring 300 dedikerede medarbejdere.

Aalborg Portland går også forrest i branchens grønne omstilling "Part of the Solution"! Under projektnavnet ACCCSION planlægger virksomheden at opføre Danmarks største anlæg til CO₂-fangst, hvilket vil gøre Aalborg Portland CO₂-neutral i forhold til egne udledninger. ACCCSION skal indfange og lagre 1,4 millioner tons CO₂ om året og muliggøre produktion af cementtyper med et ekstremt lavt CO₂-aftryk.

Som en del af en international koncern, der stræber efter at være førende på verdensplan inden for sine produkter, drives vi af en konstant søgen efter kvalitet og operationel ekspertise. Vi er dynamiske og udforsker løbende nye muligheder, samtidig med at vi fremmer vores medarbejderes både faglige og personlige udvikling. Vi vægter tæt samarbejde, videndeling og åben dialog højt, og vi tilbyder et arbejdsmiljø præget af fleksibilitet samt frihed under ansvar. Vi agerer med respekt for miljøet og de lokalsamfund, vi er en del af, og vi er dedikerede til at skabe langsigtet værdi for vores interessenter. Bæredygtighed og diversitet er grundlæggende for vores måde at arbejde på og definerer kulturen på tværs af Norden og Baltikum / Aalborg Portland.

Vi tilbyder lige muligheder for alle og fremmer aktivt et arbejdsmiljø uden diskrimination, hvor alle medarbejdere behandles med værdighed og respekt. Vi diskriminerer ikke medarbejdere eller ansøgere på baggrund af race, etnicitet, statsborgerskab, religion, alder, køn, kønsidentitet eller -udtryk, seksuel orientering, graviditet, civilstand, handicap eller andre forhold, der er beskyttet ved lov. Disse principper gælder for alle aspekter af ansættelsesforholdet, herunder rekruttering, ansættelse, uddannelse, aflønning, forfremmelse og personalegoder.

For at sikre en retfærdig og lige rekrutteringsproces beder vi ansøgere om ikke at vedhæfte foto og om at undlade at oplyse alder eller andre identificerende oplysninger.

 

For yderligere information om Aalborg Portland A/S, se venligst vores hjemmeside: www.aalborgportland.dk

Dette jobopslag fra Unicon A/S er hentet fra Easycruit. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Unicon A/S? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (16064939)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Unicon A/S
Søg på virksomhedens side