Indkøber og koordinator med stort servicegen

Biofos

Fra HR-Manager

Har du erfaring med indkøb, og trives du i en hverdag, hvor service, koordinering og praktiske løsninger går hånd i hånd? Så er du måske vores nye kollega i Indkøb og Udbud.

Vi søger en indkøber og koordinator, der kan få både store og små opgaver til at glide i hverdagen. Du får en bred kontaktflade i organisationen og bliver en vigtig medspiller i arbejdet med at sikre gode rammer for kollegerne på vores tre renseanlæg.

Din hverdag hos os
BIOFOS er Danmarks største spildevandsvirksomhed og en del af Danmarks kritiske infrastruktur. I jobbet kombinerer du indkøb og leverandøropfølgning med koordinerende og praktiske serviceopgaver på tværs af vores anlæg.

En vigtig del af jobbet er, at du løbende kommer rundt på vores tre renseanlæg. Du har blik for, hvad der mangler i blandt andet kantiner, mødelokaler og kontorer, og du følger op, så de aftalte leverancer og den daglige service fungerer.

Du får desuden en central rolle i opfølgningen på kontrakter inden for soft facility management, eksempelvis rengøring, kantine og arbejdstøj. Det indebærer blandt andet dialog og møder med leverandører samt håndtering af henvendelser og eventuelle klager fra organisationen. Vi sørger for, at du får en god introduktion til opgaverne og vores kontrakter.

Dine hovedopgaver bliver at:

  • foretage indkøb inden for soft facility management, eksempelvis rengøring, kantine, arbejdstøj og øvrige serviceområder
  • følge op på kontrakter inden for soft facility management, eksempelvis rengøring, kantine og arbejdstøj
  • have den løbende dialog med leverandører og følge op på kvalitet og leverancer
  • besvare og koordinere henvendelser fra kolleger på tværs af BIOFOS
  • bidrage til løbende optimering og digitalisering af arbejdsgange
  • klargøre og koordinere større møder, receptioner og lignende arrangementer
  • være afløser for en kollega i forbindelse med ferie og andet fravær.

En del af Indkøb og Udbud
Du bliver en del af Indkøb og Udbud, hvor vi arbejder med både den daglige indkøbsdrift, udbud, kontrakter og leverandørsamarbejde. Vi er forskellige fagligheder samlet i én afdeling, og vi lægger vægt på et tæt samarbejde, videndeling og en uformel omgangstone.

Du refererer til chefen for Indkøb og Udbud og samarbejder tæt med kolleger i afdelingen samt med medarbejdere og ledere på vores tre anlæg.

Hvem er du?
Du er imødekommende og hjælpsom over for mange typer henvendelser, og du trives med en afvekslende hverdag, hvor opgaverne kan ændre karakter og prioritet. Du arbejder struktureret og følger opgaverne til dørs, samtidig med at du har blik for den gode service og det praktiske samarbejde.

Vi forestiller os, at du:

  • har erfaring med indkøb og gerne med leverandør- eller aftaleopfølgning
  • har erfaring med kontraktopfølgning inden for soft facility management, eksempelvis rengøring, kantine eller arbejdstøj, hvilket er en fordel, men ikke et krav
  • kommunikerer sikkert på dansk i skrift og tale
  • arbejder struktureret og kan bevare overblikket over flere samtidige opgaver
  • tager initiativ og selv opsøger de oplysninger og personer, der skal til for at løse en opgave
  • er fortrolig med IT, herunder Microsoft 365
  • har kørekort, da jobbet indebærer transport mellem vores tre anlæg.

Det får du i BIOFOS
Du får høj grad af frihed i tilrettelæggelsen af dine opgaver og en hverdag med en bred kontaktflade. Vi sørger for en god introduktion og tæt sparring, så du bliver fortrolig med organisationen, aftalerne og opgaverne.

Herudover tilbyder vi:

  • mulighed for at arbejde hjemmefra op til to dage om ugen, når opgaverne tillader det
  • støtte til din faglige udvikling, for eksempel gennem netværk og uddannelse
  • løn efter gældende overenskomst
  • kantineordning
  • massageordning, sundhedsforsikring, træningsfaciliteter og en aktiv personaleforening.

Din arbejdstid fordeles mellem vores tre anlæg, og du skal derfor forvente ugentlige arbejdsdage på Renseanlæg Avedøre og Renseanlæg Damhusåen. Din faste arbejdsplads bliver på Renseanlæg Lynetten på Refshaleøen.

Praktiske oplysninger
BIOFOS lægger vægt på et godt og sikkert arbejdsmiljø. Det er derfor en forudsætning, at du under ansættelsen er vaccineret mod polio, stivkrampe samt hepatitis A og B. BIOFOS betaler udgifterne til vaccination.

I forbindelse med en eventuel ansættelse indhenter vi en privat straffeattest og reference fra tidligere ansættelse. Ansættelsen er betinget af, at du kan fremvise en straffeattest, som BIOFOS kan godkende.

Har vi vakt din interesse?
I stedet for en traditionel ansøgning beder vi dig besvare fem spørgsmål om din erfaring og din tilgang til jobbet samt et spørgsmål om samtykke. Derudover skal du sende dit CV via vores elektroniske rekrutteringssystem hurtigst muligt og senest fredag den 13. november 2026.

Vi holder løbende samtaler og lukker rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat. Der anvendes en personlighedstest i forbindelse med anden samtale.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for Indkøb og Udbud, Regina Uhde Sustmann Nyholm på telefon +45 93 39 01 92.

Kan du se dig selv i en alsidig rolle, hvor indkøb, koordinering og service går hånd i hånd, glæder vi os til at høre fra dig.

Dette jobopslag fra Biofos er hentet fra HR-Manager. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Biofos? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (25601920)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Biofos
Søg på virksomhedens side