Bliv en del af et stærkt tværfagligt miljø - Afdeling Bækken, Holmstrupgård, søger 1-2 nye kollegaer
Region MidtjyllandBrabrand
Vil du være med til at skabe trygge, udviklende og nærværende rammer for børn fra 0-6 år?
Så er det dig, vi søger.
I Kolt-Hasselager Dagtilbud søger vi pædagoger til flere af vores afdelinger – både til vuggestue og børnehave.
Vi søger dig, der har lyst til at blive en del af et stærkt arbejdsfællesskab og være med til at skabe gode deltagelsesmuligheder for alle børn.
Vi søger dig, der
Vi søger både pædagoger med erfaring fra vuggestue og børnehave og dig, der måske er nyuddannet og har lyst til at udvikle dig sammen med dygtige kolleger.
Vi vil gerne finde det rigtige match mellem dig og den afdeling, du skal være en del af. Derfor tager vi gerne en dialog med dig om dine erfaringer, kompetencer og interesser.
Du bliver en del af et dagtilbud med otte integrerede institutioner. Hver afdeling har sin egen kultur, historie og hverdag, men vi er samtidig fælles om et stærkt fagligt fundament og om at skabe de bedste betingelser for børnene.
Vi har et tæt samarbejde på tværs af dagtilbuddet – både i ledelsen og blandt medarbejderne. Vi har blandt andet flere velfungerende fagteams, som arbejder målrettet med blandt andet sprog, ”Dagtilbud for alle”, motorik og arbejdsmiljø.
Vi har også et tæt samarbejde med vores lokale skole, Bavnehøjskolen. Sammen arbejder vi for at skabe en god sammenhæng i børnenes overgang fra dagtilbud til skole og for at skabe de bedst mulige betingelser for børnenes videre udvikling og læring.
På tværs af vores afdelinger arbejder vi med at omsætte fælles faglig viden til pædagogisk praksis. Vi er optagede af, hvad der virker for børnene, og af løbende at følge op på og udvikle vores pædagogiske arbejde.
Vi arbejder ud fra et fælles fokus på at skabe trygge, udviklende og inkluderende fællesskaber, hvor alle børn får mulighed for at deltage, udvikle sig og opleve at lykkes.
Vi ved, at børn er forskellige, og derfor skal vores pædagogiske praksis også kunne rumme forskellighed. Vi arbejder med at skabe gode deltagelsesmuligheder for alle børn og med at tilrettelægge pædagogikken, så den tager afsæt i børnenes behov, perspektiver og udvikling.
Vi ved, at de bedste forudsætninger for at lære senere i livet bliver skabt tidligt. Derfor arbejder vi i dagtilbuddet bevidst med blandt andet sprog, relationer, leg, bøger, samtaler og læringsmiljøer. Det handler ikke om at gøre dagtilbud til skole, men om at give børnene et stærkt fundament, som de kan bygge videre på, når de begynder i skolen.
Vi er optagede af, at alle børn møder skolen med de bedst mulige forudsætninger for at lære og deltage i fællesskabet. Derfor er det tætte samarbejde med Bavnehøjskolen også vigtigt for os. Vi ser overgangen til skole som noget, vi skaber sammen, og som begynder længe før den første skoledag.
Hos os er arbejdet præget af både selvstændighed og samarbejde. Vi lægger vægt på en arbejdsdag med engagement, høj faglighed og ordentlighed.
Arbejdet med børn og familier er vigtigt, og vi tager vores professionelle ansvar alvorligt. Vi har en fælles forståelse af, at alle medarbejdere har et medansvar for at skabe og bevare et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.
Derfor arbejder vi bevidst med vores samarbejdskultur og med den måde, vi møder hinanden, børnene og forældrene på.
Hvis du er nysgerrig på en stilling hos os, vil vi meget gerne møde dig.
Du er velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Mette Steen på M. 2053 3798 for at høre mere om de konkrete muligheder i vores afdelinger og eventuelt aftale et besøg.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal er som udgangspunkt 37 timer
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Vi afholder løbende samtaler
Dette jobopslag fra Aarhus Kommune er hentet fra HR-Manager. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.
Rekrutterer du for Aarhus Kommune? Slå job op gratis på jajob.dk.
Region MidtjyllandBrabrand
Aarhus KommuneBrabrand
Aarhus KommuneBeder
Region MidtjyllandAarhus N
SKT PAULS KIRKEAarhus C
Silkeborg KommuneSilkeborg
AI-assistenten kan tage fejl. Tjek vigtige oplysninger. Skriv til support
Hej! Jeg kan svare på spørgsmål om jajob og søge job. Log ind for hjælp med din profil eller dine ansøgninger.
Tænker…