Bliv kok hos BESTSELLER i Haderslev - faglighed, fællesskab og gode arbejdstider

Compass Group Danmark A/S

Fra Jobnet


Har du lyst til at lave velsmagende mad fra bunden og blive en del af et køkken, hvor faglig stolthed, humor og samarbejde går hånd i hånd?

Så kan du være vores nye kok hos BESTSELLERs lager i Haderslev.

Din nye hverdag
I køkkenet laver vi hver dag mad til 350-400 gæster fra lager og kontor. De sætter pris på velsmag, variation og kvalitet, og vi giver grøntsager og vegetariske retter en naturlig plads på menuen.

Ud over den daglige frokost producerer vi også aftens- og natmad til medarbejdere på andre hold. Din faste arbejdstid ligger i dagtimerne. Hvis du har lyst, kan du efter aftale tage ekstra timer ved aften- eller nathold og få erfaring med andre dele af køkkenet.

Du bliver en del af et hold på otte kolleger med en australsk køkkenchef i spidsen. Med sit karakteristiske “Put another shrimp on the barbie!” sætter han tonen for et køkken med godt humør, faglighed og plads til fordybelse. Vi hjælper hinanden og løfter opgaverne i fællesskab.

Her deler vi idéer, tager fælles ansvar og lykkes som hold. Du får samtidig mulighed for at udvikle dig på både kolde og varme partier.

Følg med i vores hverdag på Instagram: @foodandco1440

Dine opgaver
Som kok får du en alsidig hverdag med ansvar for den daglige produktion og for, at gæsterne møder et indbydende og velsmagende måltid. Dine opgaver omfatter:

  • Tilberedning og anretning af dagens frokostbuffet
  • Menuplanlægning, egenkontrol og varebestilling
  • Lageroptælling samt ansvar for orden, oprydning og rengøring
  • Mødeforplejning og bidrag til mersalg

Det er vigtigt, at du

  • Er uddannet kok og har lyst til at bruge dit håndværk i en kantinehverdag
  • Kan kommunikere på dansk og begå dig lidt på engelsk
  • Trives med samarbejde og bidrager til en hjælpsom og respektfuld omgangstone
  • Har blik for kvalitet i både tilberedning og anretning og har praktisk erfaring som kok fra et professionelt køkken

Det får du hos os

  • En fast stilling på 37 timer om ugen
  • Arbejdstider mandag til torsdag kl. 07.00-15.00 og fredag kl. 07.00-14.30
  • Et engageret team på otte kolleger med plads til forskellige perspektiver
  • Faglig udvikling og mulighed for crosstræning i en anden kantine
  • Gode ansættelsesvilkår efter overenskomst med 11 % arbejdsgiverbetalt pension, 10 % fritvalgskonto, sundhedsordning og medarbejderrabatter

Ved spidsbelastninger kan der være mulighed for vagter om aftenen, natten og i weekender.

Klar til at tage næste skridt?
Så send dit CV med et par ord om dig selv allerede i dag. Vi inviterer til samtaler løbende.

Vi glæder os til at byde vores nye kollega varmt velkommen snarest muligt - men vi venter gerne på den rette.

Dette jobopslag fra Compass Group Danmark A/S er hentet fra Jobnet. jajob.dk viser en kopi og tjekker flere gange dagligt, at det stadig er åbent. Ansøgninger går til arbejdsgiverens egen side.

Se det originale opslag

Rekrutterer du for Compass Group Danmark A/S? Slå job op gratis på jajob.dk.

Om denne arbejdsgiver

  • Verificeret CVR (81093628)
  • Ny på jajob, ingen svarhistorik endnu
Følg Få besked om nye job fra Compass Group Danmark A/S
Søg på virksomhedens side